Nyheder fra gl. site

Spændende gamingprodukter fra Asus

En gaming-laptop med to skærmen, det er jo ikke noget de fleste af os ikke har prøvet når vi gamer hjemme, vel? Men normalt så finder vi en stor skærm og smækker op som hovedskærm, og så bruger vi laptoppen som ekstra skærm, ikke sandt? Nuvel – det gør også at vi sjældent har en ekstra skærm med, hvis vi tager laptoppen under armen for at game hos vennerne. Det har Asus løst med deres ROG Zephyrus Duo 15 SE som de introducerede på årets CES – online. Denne spændende laptop kommer nemlig med en ROG ScreenPad Plus, som er en skærm indbygget lige over tastaturet og som løfter sig lidt når du åbner låget på laptoppen. Det skulle give en god betragtningsvinkel og dermed det ekstra overblik som du så ofte savner som gamer – det fede her er, at du ikke behøver dreje hovedet for at se din ekstra skærm. ROG Zephyrus Duo 15 SE drives af en AMD Ryzen 9 5900HX mobile processor og Nvisia GeForce RTX 3080 grafikkortet. Skærmen kan enten være 120 Hz 4K med 100 Adobe RGB farvedækning, eller 300 Hz FHD med 3ms responstid og 100% sRGB farvedækning. Begge skærme er forresten Pantone validerede. Den spændende sekundære skærm kan bruges til at surfe på nettet, læse mails, chatte over fx Messenger, eller du kan streame eller optage spil. Derudover har laptoppen indbygget tovejs AI støjreduktion for at sikre en god kommunikation mens du gamer. Den har indbygget Dolby Atmos, og den skulle kunne …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

EPOS leverer gaming på farten

EPOS er kendt for deres produkter til gaming lyd, og nu er de klar med deres første helt eget mobile gaming tilbehør til smartphone- og konsol-gaming, GTW 270 Hybrid trådløse in-ear høretelefoner. De nye in-ear høretelefoner lover forsinkelsesfrit audio ved hjælp af den medfølgende USB-C-dongle sammen med en Bluetooth-forbindelse, hvilket skulle gør in-ear høretelefonerne gode til gaming på farten uden nogen former for forsinkelser på lyden. GTW 270 Hybrid er designet til den mobile gamer og er kompatibel med Nintendo Switch-, Android-telefoner, pc og Sony PlayStation-enheder. Ud over GTW 270 Hybrid er der nu åbnet for forudbestilling af den dongle-fri Bluetooth-kompatible version, GTW 270. Headsettet har op til fem timers uafbrudt batterilevetid efter kun 90 minutters opladning. Den medfølgende bæretaske i glat gunmetalsølv giver yderligere 20 timers opladning til forlængede gamingsessioner.  Der medfølger udskiftelige ørespidser i gummi i forskellige størrelser og EPOS lover at de har en ‘unik ergonomisk form’ er støjisolerende passer til ørernes naturlige form og er komfortable. GTW 270 har Hybrids AptX lavlatens codec som skulle give en lukket akustisk klarhed i lyden. De enkelte in-ear høretelefoners ergonomiske form lover i kombination med EPOS’ egenudviklede miniature-audiodrivere en kraftig, dyb bas, naturlige mellemtoner og knivskarp diskant, der er udviklet specielt til gaming. På samme måde leverer GTW 270 Hybrid standard Bluetooth 5.1 dual-channel til højttaler- og mikrofontransmission. In-ear høretelefonernes dual-mikrofoner leverer tydelig kommunikation, reducerer baggrundsstøj og giver en rig multiplayer-gamingoplevelse. EPOS GTW 270 Hybrid leveres med et bærbart opladeretui, USB-C-dongle, ørespidser i forskellige størrelser og USB-C til USB-A-kabel …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Futuristiske gaming pc’er fra Lenovo

Lenovo har med deres nye Legion sortiment arbejdet målrettet på at skabe helt nye spiloplevelser for gamerne. Det kommer til udtryk i fire nye maskiner, som de spilleglade kan få fingrene i her til foråret. Det drejer sig om de to 16-tommer Lenovo Legion 7 og Lenovo Legion 5 Pro, der er verdens første 16-tommer QHD 165Hz gaming-bærbar samt Lenovo Legion Slim 7 og Lenovo Legion 5, der kommer i to skærmstørrelser. Samtidig kommer Lenovo med en ny opladerhub til blandt andet trådløse mus og headset, Lenovo Legion S600 Gaming Station, og to nye headsæt Lenovo Legion H600 Wireless Gaming Headset og Legion H200 Gaming-headset, der alle bliver præsenteret på årets CES. Derudover præsenterer Lenovo Legion Coldfront 3.0 – et nyt nedkølingssystem, der øger luftstrømmen i de bærbare pc’er med op til 18 procent og giver dig den højeste ydelse. Alle bærbar pc’er understøtter den seneste opdatering fra Lenovo Vantage, der er kendt for at levere personlige computeroplevelser og tilbyder nu øget kontrol med strømforbruget, nemmere tilpasning af håndfrie login-metoder og skærpet sikkerhed gennem Vantage Smart Performance Services. Lenovo Legion 7 Gamere bruger mere tid foran skærmen, og det stiller krav til gaming-oplevelsen. Lenovos nye Legion 7 er med en næsten kantløs 16-tommers skærm, 100 procent sRGB-farveskala og et større skærmformat på 16:10 (11 procent mere skærmudsyn) en spændende bærbar pc. Det er en intelligent og yderst effektiv maskine. Den har indbygget kunstig intelligens i softwaren, Lenovos nye Coldfront 3.0 nedkølingssystem samt AMD Ryzen Mobile Processorer og et solidt batteri …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Super sejt gaming rat fra Logitech

Jeg er generelt ikke specielt meget til racerspil – jeg synes at det ofte er meget svært at styre bilen rigtigt med tastatur og mus. Men da jeg fik det nye gamingrat, G923 Truforce fra Logitech, så måtte jeg bare prøve lidt race, og jeg blev hooked. G923 Trueforce kommer med både rat og pedaler, og det er muligt at tilkoble en gearstang også, men den skal altså købes som ekstraudstyr. Så jeg koblede G923 op til min ThinkPad X1 Extreme, monterede rattet på bordet og placerede pedalerne i en passende afstand fra stolen. Jeg skal måske lige sige at G923 kommer i to udgaver, en til pc/Playstation og en til pc/Xbox. Men udover at det ene rat har knapper der er designet som dem du finder på PlayStation controlleren og den anden har knapper, der er designet som dem du finder på en Xbox controller, så er der ingen forskel på de to udgaver. Så snart rattet var koblet til min computer, var det klar til brug. Jeg valgte at downloade softwaren G Hub, som kan bruges til at sætte profiler op, og tilpasse dele af rattets funktioner, men den er i øvrigt ikke nødvendig. Rettet kaldes for Trueforce, og det er Logitechs betegnelse for force feedback. Og selvom rattet understøtter force feedback i de fleste racerspil, så kan det godt betale sig at gå på jagt efter de spil der understøtter Logitechs version. Jeg fandt to spil der understøtter Trueforce og gik i gang med at spille, og …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

AOC lancerer 32:9 super bred gaming-skærm AG493UCX

AOC lancerer nu deres 49” AGON AG493UCX med et 32:9 format. I teorien giver den to 27” QHD-skærme i én. AG493UCX har et 3-siders kantløst design og giver en større grad af indlevelse til ambitiøse spillere. AG493UCX har 120Hz opdateringshastighed, 1ms MPRT, DisplayHDR 400 og FreeSync Premium Pro. Med en opløsning på 5.120 x 1.440 pixels, Picture by Picture-tilstand, KVM-switch til flere indgangskilder og usb-c-tilslutning. Skærmens VA-panel strækker sig med en 1800R (1,8 m radius) krumning, benytter en opløsning på 5.120 x 1.440 pixels og kører med en opdateringshastighed på 120Hz. En responstid på 4ms GtG og 1ms MPRT skulle gøre billedet så godt som fri for ghosting, mens AMDs FreeSync Premium Pro skulle eliminerer hakken og iturevne billeder og byder på lav latenstid selv med HDR aktiveret. Superstørrelse For at udnytte det brede skærmformat bedre, kan brugerne også dele skærmen op takket være Picture by Picture-tilstanden, der viser to forskellige 16:9 kilder side om side. Bruger man to pc’er samtidigt, kan man sågar udnytte den indbyggede KVM switch og bruge ét tastatur/musesæt til begge pc’er – fantastisk til gamere, der har en ekstra PC til live-streaming. AG493UCX er udstyret med et VA-panelet der byder på et kontrastforhold på 3.000:1, 550 nits maksimal lysstyrke, 121% sRGB, 90% AdobeRGB og 90% DCI-P3-farvespektrum og tilbyder 178/178° betragtningsvinkler. Skærmen er også certificeret med VESAs DisplayHDR 400, der viser HDR-indhold, som minder om den måde, hvorpå vores øjne opfatter lys. AG493UCX byder også på disse funktioner: En 100mm højdejustering, -3.5/13.5° tilt, -15.5/15.5° drejefunktion, solid …. (læs mere her)