Nyheder fra gl. site

Huawei måtte droppe Google Assistant smart højttaler

Det er The Information, der fortæller, at Huawei havde planer om at lancere en smart højttaler i stil med Googles egen Home højttaler, drevet af Google Assistant, og som også skulle kunne reagere på stemmekommandoer. Faktisk var planen, at den højttaler skulle lanceres på dette års IFA-messe i Berlin, hvorefter den skulle sælges over hele verden. Men de planer døde at Donald Trump placerede Huawei på den amerikanske blacklist. Og selvom restriktionerne er lettet en del overfor Huawei, tyder meget på, at kineserne ikke lige her og nu er på vej med den højttaler. Noget har Huawei dog i ærmet, for de har lovet en nyhed og en lancering på årets IFA-messe, som Tech-Test naturligvis dækker. Huawei kunne muligvis godt have presset på, og fået gennemført lanceringen af højttaleren, men fordi der har været så mange tilfælde af smarte assitanter som Alexa, Google Assistant og Siri, der har samlet data sammen uden brugernes viden eller tilladelse, har Huawei nok ikke ligefremt ønsket at presse på her. Men en ting som højttalerprojektet viser med alt ønskelig tydelighed er, at Huawei og Google var meget tætte, og nok også tættere end først antaget.
Nyheder fra gl. site

Ny smarthøjttaler fra Google: Nest Hub giver dig stemmestyret og visuel hjælp

Familien af stemmestyrede smarthøjttalere fra Google har fået et nyt medlem. I går lancerede Google deres Google Nest Hub, der udover at være stemmestyret også har en 7-tommers skærm. Dermed vil man have Google’s services – søgninger, Kalender, Maps, YouTube og ikke mindst Fotos – foran sig på skærm. Og hvor Google Home og Mini svarer i lyd, kan Nest Hub også svare visuelt. Den indbyggede Google Assistent virker allerede i dag med tusindvis af apparater, og med Nest Hubs skærm bliver det lettere at styre dem fra ét sted – og få dem til at arbejde smertefrit sammen. Eksempelvis kan man dæmpe lyset, styre tv’et og kontrollere sit udendørskamera uden at skulle hoppe mellem forskellige apps på telefonen. “Tanken bag Nest Hub er, at den skal være aktiv og hjælpsom på de rigtige tidspunkter – og træde anonymt i baggrunden på andre. På den måde bliver der mere tid og rum til familielivet. Vi er glade for at kunne introducere Nest Hub på dansk grund. Det vil give danske familier adgang til en mere smidig styring af hjemmets apparater og mulighed for at få mere ud af eksempelvis de mange billeder, de fleste af os render rundt med på telefonen”, siger Googles kommunikationschef i Danmark, Jesper Vangkilde i en pressemeddelelse. Billeder frem fra gemmerne Erfaringerne fra andre lande viser, at mange bruger Nest Hub som en digital billedramme, der viser et udvalg af familiens bedste fotos via Google Photos. Ofte bliver fotos næsten glemt, kort tid efter de er …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Nyt smarthjem-system skal samle alle enheder

Der findes rigtig mange forskellige systemer til et smart hjem i dag. Philips Hue har deres lamper, Ikea har fået deres egne smarte enheder, Geeni har deres smarte pærer, Tado deres smarte termostater, Arlo deres sikkerhedssystem, Nest det samme og listen er enorm. Fælles for dem alle er, at de mere eller mindre kræver deres egen app for at styre dem. Det ønsker SE Energi & Klima at gøre noget ved. De siger at de har oplevet et behov for et produkt med et mere simpelt set-up. De skriver: ”Derfor foregår installation af enhederne via en plug-and-play-installation direkte på mobilen, så nye enheder kan blive tilføjet til dit SmartHome på få sekunder. Og frem for at introducere et nyt lukket system har de valgt at udvikle et system, der samler eksisterende produkter i én app.” De ønsket at lave et fremtidssikret system, som kan integrere med produkter fra alle producenter, så der ikke er nogen konkurrence mellem systemerne, men i stedet en tæt integration mellem alle. Jeg kan lide ideen, det er dejligt at man ikke bliver låst. Men spørgsmålet for mig er stadig om de enheder SE Energi & Klima kommer med, ikke bare er endnu en dråbe i havet, og den integrerende app, kan noget som Google Home eller Siri ikke allerede kan (eller Alexa når den kommer på dansk). Ifølge SE adskiller SmartHome sig fra andre systemer ved, at det automatisk tilpasser sig din daglig rytme. Med mobilen i lommen kan systemet se, om du er hjemme …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Netatmo integrerer Google Home i deres løsninger til det smarte hjem

Netatmo har lige annonceret, at deres produkter inden for sikkerhed og energi bliver kompatible med Google Home, som nu kan købes i Danmark. Netatmos brugere kan ved hjælp af Google Home nu både bruge stemmekommandoer til at styre deres indendørs- og udendørs overvågningskameraer samt deres varmeløsning gennem Netatmos smarte termostater og radiatorventiler. Den automatiske softwareopdatering gør sig gældende for alle Netatmos sikkerheds- og energiprodukter – også dem der allerede er tilgængelige på markedet. Takket været Google Assistant kan Google Home f.eks. hjælpe med at søge efter svar på Google, skrue op for musikken eller kontrollere kompatible smart-produkter. Brugere skal blot sige ‘Ok Google’ for at komme i gang. Ejere af Netatmos indendørs- og udendørskameraer kan bede Google Assistant om at vise dem, hvad der sker i deres hjem i realtid på et tv med Chromecast. De kan også tænde eller slukke for projektørlyset ved hjælp af en simpel stemmekontrol (Ok Google, tænd lys i haven). Det smarte udendørs overvågningskamera analyserer i realtid, hvis nogen går rundt om huset, hvis en bil kører ind i indkørslen, eller hvis der er et dyr i haven. Kameraet kommer med en indbygget projektør, som enten kan aktiveres manuelt eller programmeres til at tænde, når det registrerer en person, en bil eller et dyr. Det smarte indendørs overvågningskamera kommer med ansigtsgenkendelsesteknologi, som øjeblikkeligt alarmerer brugere på deres smartphone, hvis det registrerer en indbrudstyv eller en fremmed i hjemmet. Kameraet sender både et ansigtsbillede og en video direkte til brugerens smartphone. “Ok Google, hæv stuetemperaturen med …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Google Home lanceret på dansk

Stemmestyring på dansk har hidtil været forbeholdt telefoner og tablets. Men fra i dag, hvor Google lancerer de to stemmestyrede smarthøjttalere Home og Home Mini, rykker fænomenet også ind i danske hjem. Det er godt en måned siden, at den digitale hjælper Google Assistent blev lanceret på dansk til Android og iOS. Med Google Home kan man få adgang til alle assistentens services helt uden at finde telefonen frem – eller i det hele taget løfte en finger. Man behøver blot at tale ud i rummet. “I bund og grund er det jo mere naturligt at tale end at trykke på diverse skærme hele tiden. Google Home har en lang række funktioner, som kan gøre hverdagen og rutinerne i hjemmet lidt nemmere – og sjovere – ved brug af stemmen. Derfor tror og håber vi også, at danskerne vil tage den nye teknologi til sig som en integreret del af hjemmet. Vores opgave er så hele tiden at udvikle Home til at blive bedre og bedre”, siger Googles kommunikationschef i Danmark, Jesper Vangkilde. Man kan eksempelvis bede Google Home om at afspille den seneste Radioavis fra DR eller nyhederne fra 24syv, fyre op for musikken, få information om vejr, trafik og kalenderaftaler, sætte og snooze alarmer, høre jokes eller gøre hele huset opmærksom på, at maden er klar. Selv i badet kan man styre musikken, høre nyheder fra Altinget og Radio Information eller få at vide, hvad klokken er. Google Home giver samtidig håndfri kontrol over hjemmets ‘smart home’-devices, som …. (læs mere her)