Bronze

Google leverer god lyd til en rigtig god pris

Google har sin nyeste smarthøjttaler – Nest Audio – som kommer i danske butikker til en vejledende pris på 799 kroner. For prisen får du en trådløs højttaler, der kan kobles sammen med andre højttalere i et multirum-setup, og som naturligvis kommer med en stemmestyret Google Assistent indbygget. Det skader heller ikke, at kabinettet er bygget af 70% genbrugsmaterialer.  Diskret design og masser af lyd  Designet er det første, der falder i øjnene, når du pakker Google Nest Audio ud. Naturligvis. Her er Google gået efter et meget diskret design: Bløde og rundt kanter, en blød og ikke-reflekterende overflade og en gråhvid farve, der får svært ved at genere nogen. Kort sagt er her tale om en højttaler, der kan gemme sig i de fleste lokaler uden at tiltrække sig opmærksomhed. Til gengæld bliver du overrasket, når du hører lyden. For selv om prisen er lav leverer Nest Audio overbevisende på lyden. Google nævnte i forbindelse med lanceringen, at der er lagt ekstra meget vægt på balancen imellem de forskellige elementer – bas, mellemtone og diskant. Og det må siges at være lykkedes ganske godt.  Klart lydbillede, højere lyd og mere bas  I forhold til den tidligere model Google Home, spiller Nest Audio 75% højere. Samtidig er bassen blevet 50% kraftigere, og det lyder godt, men får ikke gulvet til at ryste. Det lykkedes at skabe en højttaler, der virkelig har god balance imellem elementerne, og det giver et flot og meget detaljeret lydbillede til prisen. Det er i øvrigt …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Sådan sikrer du dit smarte, og usikre, hjem

IoT, eller Internet of Things, er efterhånden at finde i de fleste hjem. Om det er streaming-enheder, smartphones, fjernsyn eller andet elektronik, så har de alle det tilfælles, at hvis de kan komme på internettet, så udgør de en trussel mod din sikkerhed derhjemme. De seneste data fra cybersikkerhedsfirmaet Bitdefender viser en stigning på 46% i antallet af suspekte hændelsesrapporter fra IoT-enheder verden over, i løbet af de sidste seks måneder – en trend der vil blive ved med at udvikle sig, i takt med at IoT-enheder bliver ved med at stige i popularitet, da de ganske enkelt gør vores liv lettere. Nogle af de mest populære IoT-enheder vi finder i hjemmene på verdensplan er streaming-enheder, såsom Google Chromecast og Apple TV. Men også TV’er, højttalere, ure, printere, kameraer, dørklokker og termostater begynder at vinde indpas i helt almindelige hjem. Når det kommer til IoT-enheder i hjemmet, så er det dit ansvar som ejer, at vide hvilke smart-enheder du har, om enhederne har brug for at blive opdaterede, og om enhederne har nået deres såkaldte end-of-life, hvor fabrikanterne ikke længere yder support og udsender opdateringer til deres produkter. Det lyder som en uoverkommelig mundfuld at holde styr på, men det er det faktisk ikke. Desværre er der ikke mange ejere der ved det og derfor efterlader i massevis af IoT-enheder sårbare for angreb, hvilket i værste fald fører til at de bliver hacket. Sådan sikrer du dit smarte hjem For at kunne håndtere et problem, bliver man nødt til at …. (læs mere her)
Guides

Dit hjemmekontor er hackernes nye mål

Mange virksomheder sender igen deres medarbejdere tilbage på hjemmekontoret i takt med at antallet af corona-smittede stiger.     Faktisk bliver det at arbejde hjemmefra mere og mere normalt blandt danskerne, og også i resten af verden.  Store virksomheder som Apple, Facebook og Google har givet deres ansatte lov til at arbejde hjemmefra indtil sommeren 2021. Og derefter vil et stort antal af medarbejderne højst sandsynligt fortsætte arbejdet på hjemmekontoret.   Set fra et it-sikkerhedsperspektiv kræver det, at alle medarbejdere er klædt godt på med vigtige informationer til deres nye hjemmearbejdsplads. Mange tænker, at det er enkelt, og at der ikke er så meget mere at skulle huske på end at få styr på en sikker VPN-forbindelse. Men der er meget mere at hente, med mindre vigtige data skal slippe ud af hænderne på dig. Det er enhver virksomheds ansvar at kommunikere om it-sikkerhedsmæssige forhold til sine medarbejdere, for at de kan begå sig sikkert på hjemmekontoret. Det gælder både VPN-forbindelsen, beskyttelse af operativsystemet og risici for phishing og ransomware. Men når det så er sagt, har medarbejderne selv et stort ansvar for at være ekstra opmærksomme på det aktuelle trusselsbillede, hvor it-kriminelle forsøger at udnytte situationen med falske links og e-mails. It-sikkerhedsekspert Janus R. Nielsen, it-firmaet AnyTech365. Janus R. Nielsen og AnyTech365 giver her en række tips til, hvordan du beskytter dit hjemmekontor mod cyberkriminelle. 1. Vær opmærksom på svindel i forbindelse med corona Det er vigtigt, at du ikke sænker paraderne i forbindelse med it-sikkerhed, når du sidder hjemme og …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Lige så smart, men med bedre lyd

Efter fire år sender Google sin første smarthøjttaler – Google Home – på pension og lancerer nu efterfølgeren – Nest Audio.  De fleste af os bruger logisk nok først og fremmest vores smarthøjttalere til at lytte til musik. Derfor har fokus i udviklingen af Nest Audio været at skabe den bedste mulige højttaler med vægt på balance imellem bas, mellemtone og diskant. Samtidig skal designet være så lækkert, at det passer ind alle steder.   Mere volumen og masser af BAS  Der er skruet gevaldigt op for volumen, og Nest Audio kan spille 75 procent højere end forgængeren. Samtidig er der kommet mere smæk på bassen, der er blevet 50 procent stærkere.   De fleste mennesker har tilbragt virkelig mange timer indenfor husets fire vægge i år – og naturligt nok hørt en hel masse musik undervejs. Derfor er det nødvendigt med god lyd i rummet. Med Nest Audio har vi forsøgt at kombinere et flot design med solid hardware, som giver bedre lyd i ørerne. Jesper Vangkilde, kommunikationschef i Google Danmark Den nye højttaler er selvfølgelig lige til at koble på et eksisterende smartspeaker setup i hjemmet, så Nest Audio kan fungere som stereohøjttaler eller agere centerhøjttaler for andre smart speakere.   Adaptiv lyd  Nest Audio kan tilpasse lyden til omgivelserne, så den automatisk skruer op for lyden, hvis der opstår baggrundsstøj. Men den sørger også for at tilpasse lydbilledet, så lyden passer til den musik, højttaleren afspiller. Bas, diskant og mellemtoner vil altså blive justeret, hvis du skifter fra …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Cyberkriminelle udnytter coronakrisen og følger dens udvikling nøje

Det kommer næppe som en overraskelse, at en pandemi som coronakrisen har fået betydning for, hvordan vi lever vores liv, og at kriminelle forsøger at udnytte krisen til egen vinding. Hvad der dog kan overraske er, hvordan cyberkriminelle ikke bare udnytter krisen, men også tilpasser deres aktiviteter til, hvordan den udvikler sig over tid, som cybersikkerhedsfirmaet Bitdefenders halvårlige trusselsrapport viser, at det er tilfældet. Følger smitten tæt Imens antallet af smittede steg i marts og den første halvdel af april, målrettede cyberkriminelle deres angreb mod de regioner og lande, der var hårdest ramt af krisen. Det viser Bitdefenders telemetri. Alene i de to første uger af marts viser telemetrien en femdobling af corona-relaterede trusselsrapporter. I starten målrettede bagmændene i høj grad deres angreb mod europæiske lande, men da USA med forsinkelse også for alvor begyndte at opleve en smittestigning, fulgte antallet af angreb trop. Antallet af corona-relaterede rapporter er dog siden gået ned, startende med et 10% fald fra april til maj. Men vi vil sandsynligvis se en markant stigning i corona-relaterede angreb igen, hvis der kommer en anden bølge af smitte, som WHO advarer om. Ransomware-angreb eksploderer Ransomware, et angreb hvor data bliver krypteret og låst for ejeren, i nogle tilfælde ledsaget af en trussel om at dele sensitive data med offentligheden, hvis der ikke betales en løsesum, er blevet en konstant trussel mod private såvel som virksomheder. Bitdefenders telemetri viser, at antallet af ransomware-angreb er steget med mere end 715% i første halvår af 2020, sammenlignet med første …. (læs mere her)