Business

Intel får licens til at levere til Huawei

Ifølge Mobile World Live, et internet nyhedsmedie, har Intel, som et af de første amerikanske firmaer, oplyst at de har fået licens til at fortsætte med at levere udstyr til Huawei. Det sker på trods af, at de amerikanske sanktionerne mod Kina blev strammet i sidste uge. Til Reuter har en repræsentant fra Intel fortalt, at deres licens er blevet godkendt, så de kan fortsætte med at handle med Huawei. Det fremgår ikke at meddelelsen, hvilket til hvilket udstyr Intel har fået godkendelse til, fortsat at handle med Huawei med. Flere andre chipproducenter, herunder Qualcomm, Micron Technologies, Samsung, SK Hynix, Macronix International, MediaTek og Semiconductor Manufacturing International Corp, har også oplyst at det har søgt om fortsat at kunne handle med Huawei. Der dog intet nyt om, hvorvidt de har fået tilladelse til det.
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

USA letter (lidt) på handelsrestriktionerne mod Huawei

Efter præsident Trumps udmelding om, at nu kunne amerikanske virksomheder igen handle med Huawei, har virksomheder i USA, og sikkert også Huawei, ventet spændt på, præcist hvordan og i hvilket omfang handelsrestriktionerne ville blive hævet. Nu er de amerikanske myndigheder så klar med en præcisering af, hvad lettelserne i restriktionerne betyder i praksis. Det første, og nok det vigtigste, er at USA stadig vil være på den såkaldte Entity List, den liste der omfatter virksomheder der potentielt kan skade USA. Men samtidig oplyser myndighederne, at handelslicenser vil kunne udstedes under visse omstændigheder, nemlig hvor der ikke er nogen trussel mod den nationale amerikanske sikkerhed. Samtidig blev det slået fast, at den amerikanske regering ikke vil købe Huawei-enheder, men at de vil tillade at ikke-kritiske komponenter vil blive tilladt. Det er dog også værd at bemærke, at samtidig blev det slået fast at det kun er planen at lette på restriktionerne i en ’begrænset tidsperiode,’ hvilket åbner op for at de fulde restriktioner vil kunne genindføres på et senere tidspunkt. Hvad vi stadig mangler at få slået fast er, hvilke komponenter og teknologi der udgør en national sikkerhedsrisiko, og hvad med Intel og Qualcomm? Vil de kunne sælge teknologi til Huawei? De spørgsmål er stadig ikke afklarede. Men både Intel og Qualcomme har været ude og sige, at forbrugerprodukter som smartphones ikke udgør en sikkerhedsrisiko som f.eks. 5G-netværket kan hævdes at gøre. At amerikanske virksomheder er ivrige efter at få genetableret handlen kan der næppe være nogen tvivl om – i …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Dansk telekæde stopper salget af Huawei

Årsagen til at KLC Erhverv nu stopper salget af Huawei-modeller er den usikkerhed der er i øjeblikket omkring Huawei og Google. KLC Erhverv mener ikke at det er holdbart at sælge flere smartphones eller tablets med Android-styresystemet, når fremtiden for dem er så usikker. I en pressemeddelelse siger Mikkel Dodt Fregerslev, bestyrelsesformand i KLC Erhver-kæden: ”Måske stormen lægger sig, men som situationen er i disse dage, risikerer vi at tage kunderne som gidsler i et internationalt magtspil. Og det skal ingen af vores kunder stå model til.” Og det er ikke fordi KLC Erhverv ikke har solgt Huawei-modeller. Faktisk så er fortæller KLC Erhverv, at Huawei-modellerne er blandt de fem mest solgte brands til de ca. 1.700 virksomheder, der til dagligt benytter telefoni fra kæden.