Headsets og højttalere

Nu skal vi se tv med in-ear-headset på

Normalt er det en social oplevelse at se tv, det er noget vi gør sammen. Ser film, nyder musik eller gamer – husaltret er et sted der samler os. Men et nyt produkt fra Sennheiser, deres helt trådløse in-ear-headset, TV Clear, udfordrer den opfattelse. Det nye headset skulle give en stor klarhed i de dialoger der finder sted på skærmen foran dig. Samtidig skulle det have en lav latenstid til alle tv med optisk eller analog udgang. Det kan forresten også tilsluttes enheder som tablet og smartphone via bluetooth, så du kan bruge dem når du ser film på dem – eller modtager opkald fra din smartphone. Men tilbage til tv-delen, for det er her Sennheiser har fokus. De skriver i en pressemeddelelse, at TV Clear lader dig nyde underholdning fra tv’et på din måde. Du kan vælge mellem fem forskellige niveauer af kalrhed i talen, og give dig op til 20 dB af høj-frekvent forstærkning. Du kan også sætte dit personlige lydniveau i headsettet, så du hører lyden i den styrke du foretrækker, uanset om hvad andre har af lydstyrke på tv’et. Sennheiser skriver ikke direkte at du både kan have lyd i headsettet og på tv’et samtidig, men bemærkning om at lydstyrken i headsettet er uafhængig af, hvad andre har (samtidig) på tv’et, tyder på at det er muligt. Et in-ear-headset vil dog altid betyde, at du isolerer dig fra omverdenen, hvilket Sennheiser tydeligvis er opmærksom på. De har nemlig sikret at headsettet har en tilstand, Ambient Awareness, …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Jabra klar med nyt mono headset

Vores smartphone er ikke kun en avanceret underholdningscentral, mange af os bruger den også til at føre samtaler i. Mange musik-headsets er dog ikke altid optimale til telefonsamtaler, fordi de har en tendens til at lukke hele verdenen ude. Men et mono headset som Jabra Talk 65 er skabt til at føre telefonsamtaler i, og ikke til musik. Headsettet sidder kun i det ene øre, og derved er der hele tiden adgang til omverdenens lyde. Den lover dog stadig masser af støjreduktion, men ikke for dig, for dem du taler med. Her skriver Jabra at Talk 65 faktisk fjerner op til 80% af støjen fra din ende af samtalen, via to mikrofoner der lytter til, hvad der sker og hvilke lyder der sendes videre. Headsettet rækker op til 100 meter via bluetooth, men det bliver næppe nødvendigt. Jeg kan ikke forestille mig, at mange er 100 meter væk fra deres smartphone på noget tidspunkt. Headsettet har 14 timers taletid på en opladning, så du kan snildt have det på under køreturen og tale hele vejen, og stadig have masser af taletid når du kommer frem. Det kan streame GPS-information, hvad du så end skal bruge det til, og det giver adgang til Siri og Google Assistant med et klik på en knap. Det har en IP54-klassificering, så det kan tåle støv og vand. Prisen ligger på omkring 800 kroner alt efter hvor du køber det.
Editors choice

TEST: Fantastisk headset til din PlayStation 5

Det nyeste gaming-headset fra SteelSeries, Arctis 7P+ Wireless, er rettet mod alle os der gamer på en PlayStation 5. Men jeg skal dog lige sige, at det også fungerer til PlayStation 4, pc, Mac, Oculus Quest 2, Nintendo Switch og Android-mobiler. Men det er udviklet specielt til PS5, og det er på en sådan jeg har testet det. Rent designmæssigt er headsettet holdt meget tæt op ad designet på en PS5, flotter kurver og holdt i de sorte og hvide farver du også kender fra konsollen. Ørepuderne er dejligt store og går fint rundt om ørerne og da de samtidig er dejlig bløde og komfortable, så bliver det på intet tidspunkt ubehageligt at have headsettet på. Bøjlen rundt om hovedet har en blød og elastisk rem liggende under den, og det betyder at den ligeledes er dejlig komfortabel. Jeg brugte Arctis 7P+ Wireless i timevis, og der gik ikke ret længe inden jeg totalt glemte at jeg havde det på hovedet. Det oplever jeg kun yderst sjældent, og det var en af årsagerne til, at jeg blev så vild med dette flotte headset. Der er, naturligvis, en indbygget mikrofon i headsettet, og den gemmer sig i venstre ørekop. Den kan trækkes ud når du skal bruge den, og skubbes ind når du ikke skal chatte med dine online-kammerater. Udover tænd/sluk-knappen er der to drejeknapper på headsettet, en til volumen af lyden i headsettet og en til volumen på din tale. De er placeret på hver sin ørekop, og er lette …. (læs mere her)
Headsets og højttalere

Støjreduktionen skal være endnu bedre i headsets

Sony har lige lanceret deres nyeste heaset, WH-1000XM5, der lover en helt ny og bedre oplevelse takket værre en endnu bedre støjreduktion, og nye spændende teknologier. Det nye headset skulle have den bedste støjreduktion fra Sony til dato. Det har to processorer, der styrer otte mikrofoner, der reducerer støj især i mellem- og højfrekvensområderne. Herudover har headsettet en Auto NC Optimizer-funktion, der automatisk optimerer støjreduktionen afhængig af de omgivelser headsettet bruges i. Derved skulle headsettet skabe en fordybende lytteoplevelse til alle situationer. Headsettet har også specialdesignede 30mm drivere, der ligeledes skulle forbedre støjreduktionen. I pressemeddelelsen fortæller Sony, at driveren har en let og stiv kuppel, og er bygget i kulfiberkompositmateriale, hvilket skulle forbedre højfrekvensfølsomheden og give en mere naturlig lydkvalitet. Sony lover at headsettet er designet så de er så komfortable som muligt, hvor de bruger et nyudviklet blødt læder og trinløs justering af bøjlen. Ørepuderne er bløde og trykaflastende, og skulle give headsettet en god pasform, selv hvis du bruger det hele dagen. De skulle også være med til at blokere for støj. Headsettet er udstyret med Adaptive Sound Control, så de automatisk justerer hvor meget de skal fjerne af baggrundsstøjen, alt afhængig af, hvor du befinder dig. Efterhånden lærer Adaptive Sound Control at genkende de steder du ofte befinder dig, og tilpasser lyden så den passer bedst til dine omgivelser.
Nyhedsbrev

TEST: Xiaomi Buds 3 er billigt og dårligt

Jeg har testet rigtig mange headsets efterhånden, og kvaliteten kan svinge rigtig meget i dem. Med Xiaomi Buds 3 har vi fat i et headset til omkring 250 kroner, selvom du faktisk kan finde det op til omkring 600 kroner, hvis du søger efter det på Pricerunner, og hos Xiaomi selv, står det til 900 kroner. Lad mig sige med det samme, at prisen på 250 kroner er det maksimale du må give for dette headdset, det er ikke mere værd. Såvel headset som etui, der forresten kan oplades trådløst, er kraftigt inspireret af Apples AirPods, omend Buds 3 og etui er noget større. Men ingen tvivl om, hvor inspiration til designet er kommet fra. Det har en in-ear-prop så det ikke blot hænger i øret, og umiddelbart føltes headsettet rimelig komfortabelt. Men den følelse forsvandt efter et stykke tid. Headsettet føltes aldrig rigtig behageligt i mit øre. Ikke decideret ubehageligt, men heller ikke… godt. Jeg blev heller aldrig gode venner med betjening af det. Det styres ved en række tryk på stilken der hænger ud af øret. Enten skal du trykke en, to eller tre gange for at fange de forskellige funktioner, så som at starte og stoppe musik, spring et nummer frem eller tilbage, eller slå ANC til og fra – eller transparent lyd til/fra. Du skal ramme meget præcist for at den funktion virker, og jeg vænnede mig aldrig rigtig til betjeningen af det. Dernæst så havde jeg et stort problem med ANC. Dels blev den ikke …. (læs mere her)