Gadgets

TEST af F-Secure Sense: Beskyttelse af forbundne enheder indfører begrænsninger

Jeg hører til typen der har hjemmet fyldt op af enheder der har en forbindelse til internettet, og jeg er faktisk bekymret over alle de adgangsveje som trusler pludselig har ind på mit netværk. Der er nemlig ikke mange forbundne enheder der har nogen som helst form for beskyttelse, og selvom der er beskyttelse på både min router og mine computere, så er der altså ikke for alvor nogen beskyttelse af printer, kaffemaskine, støvsuger eller nogle af de mange andre enheder jeg har i hjemmet. F-Secure Sense var derfor en velkommen tilføjelse til mine mange enheder. F-Secure markedsfører den som en enhed der beskytter alle dine forbundne enheder – og lad os bare kalde dem for IoT-enheder for nemheds skyld. Så hvad er Sense? Jo det er en kombination af en router og en avanceret firewall, der analyserer alt trafik ind mod dit netværk, og som stopper trusler inden de lander på dine enheder. Det lyder meget godt, ikke? Men træerne vokser altså ikke ind i himmelen – det kommer vi til lige om lidt. Opsætning af Sense er let, du henter app’en og den hjælper dig så til at sætte Sense op. Det eneste du i virkeligheden skal, udover at klikke på ”næste”, er at vælge om du vil forbinde Sense med din router via et kabel eller trådløst. Når du har gjort det, så etablerer Sense sit eget trådløse netværk, et på 2,4GHz og et på 5GHz-båndet. Men hov – dit gamle kører stadig, og du kan ikke …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Kunstig intelligens bliver den afgørende faktor i kampen mod malware

Der er gået 50 år siden opfindelsen af den første computervirus, og malware er ikke længere blot ødelæggende software skrevet for underholdningens skyld af enkeltpersoner men en omsiggribende kæmpeforretning, der truer virksomheder verden over. For at stå imod morgendagens cybertrusler kræves der nye løsninger. ”Nye former for malware som WannaCry og Petya-ransomware er i hastig vækst, og traditionel beskyttelse som firewalls og antivirus er ikke længere nok. Flowmons adfærdsanalyser komplementerer de traditionelle løsninger – systemet opfanger og reagerer på disse trusler og andre former for mistænkelig adfærd på netværket. Den kunstige intelligens lærer netværket at kende og reagerer på unormal adfærd og netværkstrafik. Hvis nogen kører en uønsket applikation på dit netværk, hvis en maskine er inficeret af virus, der f.eks. stjæler data eller hæmmer produktionen, eller netværket er del af et DDoS-botnet, så registrerer Flowmon det. Vores teknologi arbejder ud fra, at uønsket aktivitet altid vil adskille sig fra normen – det lyder simpelt, men teknologien bag er kompliceret og baseret på års research, avanceret AI-algoritmer og maskinlæring,” forklarer Tomas Sarocky, der er nordisk Area Manager for Flowmon Networks. Cyberangreb truer samfundet I 2016 udgav World Economics Forum deres Global Risks Reports, hvor de beskriver cyberangreb som en af de største trusler mod samfundet på lige fod med vandmangel og massiv migration. I det moderne samfund udgør cyberangreb en større trussel end terrorisme ifølge rapporten. Informationsteknologi er en af samfundets grundpiller, og derfor er beskyttelsesløsninger vigtigere end nogensinde før. Men den traditionelle firewall plus antivirus-løsningsmodel er ikke længere nok, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

TP-Link kommer nu også med sikkerhedspakke til hjemmenetværket

Mængden af trusler fra internettet er eksploderet, og pludselig står firmaer i kø for at levere deres version af, hvordan hjemmenetværket beskyttes. Således også netværksfirmaet TP-Link der har lanceret deres egen sikkerhedspakke, HomeCare. HomeCare er en opdatering til en del af TP-Links routere, og det opdateringen blandt andet gør, er at tilføje antivirusbeskyttelse fra Trend Micro (de første tre år er gratis, derefter skal der betales et abonnement for at sikre at systemet virker). Trend Micros bidrag skulle dog også tilføje såkaldte ’omfattende sikkerhedsforanstaltninger’ til at beskytte hjemmets trådløse netværk og opkoblede enheder. Præcist hvad beskyttelsen består af eller gør, har TP-Link dog ikke oplyst om. Men TP-Link lover at beskytte hjemmenetværket og opkoblede enheder mod uønsket malware, og så skulle den også informere hvis du besøger websteder der kan være problematiske. Videre lyder det at HomeCare kan identificere og eliminere trusler, før de rammer hjemmenetværket, og altid beskytte mod nyeste trusler. Skulle en enhed dog alligevel vise sig at være inficerede, så bliver de sat i karantæne, hvis de bliver koblet på netværket. Det lyder faktisk meget godt, noget af det altså. Den første del virker som om TP-Link har tage de funktioner der findes i Trend Micros sikkerhedsprodukter og smidt dem direkte ned i routeren. Alle sikkerhedsprodukter med respekt for sig selv kan stoppe hovedparten af malware derude (og intet produkt kan beskytte mod dem alle, uanset hvad producenterne måtte påstå), og at advare mod skadelige websider er faktisk en ret gammel teknologi. Men at sætte fysiske enheder …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Nu bliver det let at finde sikkerhedsproblemer i hjemmet

Home Scanner er et nyt og gratis værktøj fra Bitdefender, der scanner dit private Wi-Fi-netværk samt de enheder, du har tilkoblet. Bitdefender Home Scanner er lige til at downloade fra Bitdefenders hjemmeside. Programmet søger efter sårbare enheder og adgangskoder i netværket og giver forbrugeren overblik og sikkerhedsanbefalinger. Hvad er bekymringerne ved Internet of Things? Udfordringerne ved IoT er, at der er få eller ingen sikkerhedsindstillinger i mange af de “smarte enheder”. Når de er i forbindelse til dit Wi-Fi-system derhjemme, så bliver enhederne en nem indgang for en hacker. Selvom din computer er beskyttet, kan en brødrister med Wi-Fi-forbindelse bane vejen til dine personlige oplysninger. Mange forbrugere er ikke opmærksomme på disse farer, at de smarte enhederne udgør en trussel, og de tager derfor ikke de fornødne forholdsregler og sikkerhedsrutiner. Luk sikkerhedshullerne Som forbruger bør du ifølge Bitdefender spørge efter produkter, der indeholder en form for sikkerhedsforanstaltning, når du handler. Det er en god idé at lave research hjemmefra for at finde ud af, hvordan et digitalt produkt håndterer dine data, og hvordan producentens politik er i forhold til sikkerhed og opdateringer. Husk, at hvis der er sikkerhedsfunktioner indbygget i produktet, så skal softwaren både aktiveres og opdateres løbende. Lav stærke adgangskoder, som ændres regelmæssigt. Genbrug af adgangskoder er årsagen til nogle af de værste sikkerhedsbrud til dato.
bitdefender total security 2018
Nyheder fra gl. site

Nyt fra Bitdefender

Bitdefender er virkelig erfarne spillere når det kommer til it-sikkerhed, og vanen tro er de nu, seks måneder inde i året, klar med version 2018 af deres sikkerhedsprodukter. Total Security 2018 har fået en større overhaling når det kommer til, hvad den beskytter mod, og udover forbedret beskyttelse mod ransomware, beskytter de nu også bedre dine personfølsomme oplysninger, og skulle være blevet endnu bedre til at beskytte mod de stadig mere avancerede trusler. Bitdefender lover også, at de stadig ikke vil belaste din computer ret meget når du bruger produktet. Det løfte levede de op til med version 2017, så vi håber det passer med version 2018 også. Med den nye generation af sikkerhedsløsninger introducerer Bitdefender en multi-lag-beskyttelse mod ransomware: Advanced Threat Defense holder øje med adfærdsmønstre for at opfange og blokere de nyeste trusler, mens Real Time Protection lover at stopper alle kendte trusler øjeblikkeligt. Safe Files er en supplerende funktion, der forebygger, at følsomme filer ændres uden samtykke. Der er en stigende bekymring i befolkningerne for at miste personlige og følsomme oplysninger i denne tid med statssponsoreret spionage, tyveri af store mængder data og den hastige vækst i antallet af hackere. I produktlinjen for 2018 er beskyttelsen af personfølsomme oplysninger forbedret med nye funktioner som Webcam Protection, der forhindrer webcam-spionage og andre aktiviteter forbundet med afpresning. Det er en funktion vi virkelig ser frem til at, og vi håber den også virker på Mac-platformen. Bitdefender fortæller at den nye Firewall gør det let for selv mindre kyndige it-brugere …. (læs mere her)