Nye nyheder

Black Friday opfordring: Vælg brugt og spar CO2

Mens tilbudsskiltene gøres klar til Black Friday, peger nye tal på, at der er markante miljøgevinster at hente ved at ændre forbrugsmønstre, når det gælder elektronik. I stedet for per automatik at købe fabriksnye smartphones og tablets, lyder opfordringen på at forlænge levetiden på eksisterende udstyr gennem istandsættelse. Argumentet understøttes af data omkring produktionens klimaftryk. Ifølge Compare and Recycle har en iPhone 16 Pro/Pro Max med 256 GB lagerplads et estimeret klimaaftryk på cirka 74 kg CO2e. Det væsentlige i den beregning er, at cirka 80 % af disse udledninger stammer fra selve udvindingen af råmaterialer som lithium, cobalt og guld samt forarbejdningen af disse. Ved at holde enheder i cirkulation længere, undgår man den tunge post i klimaregnskabet, som nyproduktionen udgør. E-affald er et voksent problem Behovet for en mere cirkulær tilgang understreges af den globale udvikling inden for elektronisk affald. I 2022 blev der genereret cirka 62 millioner ton e-affald på verdensplan, og ifølge E-Waste Monitor forventes dette tal at stige til 82 millioner ton frem mod 2030. Udfordringen forstærkes af, at kun en begrænset del af affaldet håndteres korrekt. Globalt indsamles og genanvendes kun cirka 22 % ifølge UNITAR, mens tallet i EU ligger på omkring 40 %. Derfor argumenterer virksomheder som Swappie, der specialiserer sig i istandsættelse af iPhones, for, at genanvendelse alene ikke løser problemet. Løsningen skal i stedet findes i at forlænge produkternes aktive levetid. Valget af en højkvalitets istandsat enhed kan reducere behovet for ny udvinding, mindske affald og er et bud på …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Polestar reducerer igen deres udledninger – denne gang i forsyningskæden

Den kinesiske elbilsproducent gør meget for at nedbringe deres klimaaftryk. Deres processing-center i Belgien, Polestars Vehicle Processing Center, bliver f.eks. drevet af 100% vedvarende elektricitet. Centret fungerer som et efterbehandlings- og klargøringscenter for deres køretøjer, inden de bliver leveret til kunder i Europa. Den klargøring omfatter blandt andet opladning af køretøjerne – hvilket så bliver med gjort med vedvarende energi. I en pressemeddelelse fortæller producenten, at når produktionen af Polestar 3 og Polestar 4 går i gang, vil der indledningsvis blive brugt vedvarende brændstof til ca. 65% af den søfragt, der transporterer bilerne fra Asien til Polestars klargøringscenter i Zebrugge i Belgien. På samme måde planlægger de at bruge vedvarende brændstoffer til fragt fra Nordamerika i løbet af andet halvår, når produktionen af Polestar 3 bliver udvidet til South Carolina. Polestar fortæller at ved at bruge B30-biobrændstof, der indeholder 30% fedtsyremethylester (FAME), kan udledningen fra disse skibsruter reduceres med ca. 20-25% sammenlignet med konventionelle svovlholdige brændselsolier. Polestar har arbejdet på at dekarbonisere indgående søfragt af produktionsmaterialer og reservedele, som nu kører på 100% FAME-brændstof, hvilket reducerer udledningen af drivhusgasser med 84% sammenlignet med fossilt brændstof. FAME-brændstoffet er baseret på vedvarende materialer, bl.a. overskydende madolie. Der bruges ingen råmaterialer, der er relateret til palmeolie eller palmeolieproduktion. Dette er et vigtigt skridt i Polestars mål om at opnå klimaneutralitet inden 2040. At blive 100% klimaneutral betyder, at vi skal eliminere alle drivhusgasemissioner på tværs af vores aktiviteter og alle faser af vores bilers livscyklus, herunder emissioner fra forsyningskæden. Da vi går ind …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

TT0036: Kan high-end designet elektronik og miljøbevidsthed hænge sammen?

Vi er omgivet af gadgets i hverdagen, vi er storforbrugere af elektronik og det er med til at gøre vores hverdag lettere og mere behagelig. Men produktion af elektronik kan være en klimamæssig dyr, ikke mindst jo større og mere avancerede produkterne bliver. Jeg har snakket med Bang & Olufsen om, hvorvidt det er muligt at designe high-end-elektronik og stadig have fokus på klimaet, og måske endda nedbringe klimaaftrykket. I denne udgave af Tech-Talk fortæller Mads Kogsgaard Hansen om, hvordan den danske producent arbejder på at nedbringe deres del af CO2-udledningen og stadig fremstille produkter af høj kvalitet og i deres kendte design.
Nyheder fra gl. site

Reduceret klimaaftryk bliver standard i Lenovos nye Yoga-enheder

Det betyder, at den gennemsnitlige CO2-udledning fra hver af de nye Yoga-enheder bliver kompenseret via en række FN-godkendte klimaprojekter under United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC). Lenovos CO2-kompensationsordning er beregnet på hele enhedens livscyklus – fra fremstilling over transport og op til fem års gennemsnitlig brug. De finansierede projekter, der indgår i klimakompensationen, gavner lokalsamfund over hele verden gennem forskellige initiativer, der støtter produktion af vedvarende energi. Lenovo skærper det grønne fokus  I 2020 lancerede Lenovo som en af de første computerproducenter en CO2-kompensationsordning til virksomhedens erhvervskunder for at understøtte kunderne i at opfylde deres egne bæredygtighedsmål. Siden har Lenovo udvidet sin valgfri service til også at dække forbrugerporteføljen og dermed give alle Lenovos kunder en nem og gennemsigtig mulighed for at håndtere klimaforandringer gennem CO2–kompensation. Projektet er en del af Lenovos bredere strategi og ambition inden for miljø, social ansvarlighed og god forretningsførelse (ESG), hvor techvirksomheden arbejder hen imod visionen om at blive CO2-neautral i 2050. Nu har Lenovo taget yderlige et skridt i den bæredygtige retning og gjort den tidligere valgfrie CO2-kompensationordning til standard i den nye 7. generation af Yoga-enheder, herunder Yoga Slim 7i Pro X, Yoga Slim 7 Pro X, Yoga Slim 7i Carbon, Yoga Slim 7i Pro, Yoga Slim 7 Pro og Yoga 7.
Business

IoT-gadget skal sikre korte ture under bruseren

Forbruget af varmt vand bør begrænses af hensyn til vores klimaaftryk. Hvert minut under bruseren koster nemlig cirka 10 liter varmt vand, hvilket trækker på vores fælles vandressourcer og koster i energiregnskabet. De daglige rutiner og etablerede vaner er dog notorisk vanskelige at ændre på – og når først vi står og synger under det varme vand i bruseren, så ryger de gode klimaintentioner desværre ofte ud med badevandet. Nu har det danske firma Aguardio udviklet og lanceret en løsning, der effektivt kan hjælpe dig med at ændre badevaner og dermed spare vand og energi. Vandbesparelse på 24% Produktet, Aguardio G2, er en lille IoT-enhed, der placeres i badet. Via unikke sensorer tænder Aguardio G2 selv, når du går i bad. Et lille ur på enheden tager herefter tid på badet, og gør dig via displayet opmærksom på, hvor længe du har stået under bruseren. Bevidstheden om og visualiseringen af brusebadstiden har vist sig at være særdeles effektiv til at afkorte længden på vores brusebade. Et projekt over ti måneder på Cranfield University i England dokumenterede således en vandbesparelse på hele 24 procent. Aguardio G2 monteres uden tilkobling på boligens forsyningssystem eller wifi. Enhedens sensorer sender oplysninger om badets længde til datalagring online, og via mobiltelefonen kan du få overblik over udviklingen i husstandens bademønster: Vores filosofi er, at skal vi i fælleskab begrænse forbruget af vores fælles ressourcer og bekæmpe klimaforandringerne, så skal det være nemt og enkelt. Og gerne lidt sjovt – for ellers får vi ikke alle …. (læs mere her)