Laptops

TEST: Flot kraftoverskud i Galaxy Book3 Pro 360

Det er længe siden jeg sidst har brugt en stationær computer. Jeg er kæmpe fan af en god laptop – eller tablet – som jeg kan tage med mig. Men den skal helst også have kræfter nok til at jeg kan arbejde på den når jeg er på kontoret, hvilket for mig betyder, at den skal have masser af hestekræfter så jeg ikke sidder og bliver irriteret over den, når jeg f.eks. redigerer videoer på den. Galaxy Book3 Pro 360 viser at det er muligt både at have en tynd laptop i et flot design, med masser af kræfter til stort set alle opgaver. Jeg var meget tilfreds med hvad den kunne præstere i mine produktive programmer. Den nye laptop fra Samsung har en kæmpeskærm på hele 16″, hvilket mine gamle øjne sætter stor pris på. Men samtidig er den designet så den er virkelig tynd, og vægten er ikke speciel høj, hvilket bare gør det mere oplagt at tage den med i tasken. Nu vi er ved designet, så skal jeg også rose både tastatur og touchpad. Laptoppen har et tastatur i fuld størrelse, inklusiv et numerisk tastatur. Tasterne er gode og behagelige at arbejde på, omend jeg altid ville sætte et ekstern tastatur på, hvis jeg skulle arbejde på det i længere tid ad gangen. Touchpad er stor og let at bruge, dejlig følsom og den er placeret så den ikke ligger i vejen for håndled. Med til Galaxy Book3 Pro 360 er en S Pen du kan …. (læs mere her)
Laptops

Nyt gamingbrand fra Lenovo

Lenovo er kommet rigtig langt siden de i sin tid overtog IBM og deres Thinkpad-serie af laptops, og senere da de købte tyske Medion. Slut er tiden, hvor Lenovo-laptops primært er rettet mod erhvervssegmentet, nu er det de private der satses på – ikke mindst dem der gamer. Men hvor gaminglaptops traditionelt har ligget i den dyre ende, så ønsker Lenovo med deres nye LOQ-serie, at sigte mod et bredere publikum af gamere, så det er mere overkommeligt at komme i gang med en gaming-laptop. Den nye serie af laptops indholder fire bærbare modeller, LOQ 16IRH8, LOQ 16APH8, LOQ 15IRH8 og LOQ 15APH8 samt den stationære LOQ Tower 17IRB8. Lenovo fortæller at de alle tager – designmæssig – inspiration fra deres high-end linje, nemlig Legion-serien. De indeholder også alle Lenovos nye AI-chip, der dynamisk tilpasser ydeevnen så den passer til det du laver, og samtidig kun bruger den energimængde der er nødvendig. Alle LOQ-enhederne kommer med Windows 11 og Lenovos egen Vantage-software, der skulle være med til at justere og maksimere ydeevnen. Yderligere kommer de med Nahimic-baseret 3D-lyd, der lover krystalklar lyd og kommunikation mellem spillerne. De fire laptops kommer med 13. generations Intel Core-eller AMD Ryzen 7000-seriens cpu’er samt Nvidia GeForce RTX 40-seriens GPU’er. Skærmene kommer med en opdateringshastighed på 165Hz og fås både i 16-tommers WQHD+ (2.560 x 1.600 pixels) og 15-tommers WQHD (2.560 x 1.440 pixels). De kommer også alle fire med 16GB DDR5 RAM og understøtter op til 32GB lagerplads samt op til 1TB PCIe SSD – hvilket dog ikke følger med når du køber en …. (læs mere her)
Laptops

TEST: Lækker laptop til de mobile

Jeg har haft den lille smarte laptop, Galaxy Book3 360 til test, og på rigtig mange måder har den været et skønt bekendtskab. Den er ikke specielt stor, den vejer ikke det store, den har en fed skærm og mange muligheder for kreative sjæle. Jeg testede den version der har en 13,3″ skærm, hvilket gør den oplagt at have med på farten. Samtidig er den designet som en 2-i-1-enhed, og som navnet antyder, så kan skærmen foldes hele vejen rundt, så den i princippet bliver til en laptop. Derved får du flere forskellige måder du kan bruge laptoppen på – dels som en egentlig laptop, dels som en tablet, og endelig som kan du stille den og bruge den til præsentationer, f.eks. i Telt-tilstand. Jeg vil godt lige starte med at dvæle lidt ved designet, for Samsung har fremstillet en lækker og flot laptop her. Et let skrående design sikrer at tastaturet falder en anelse mod dine håndled, og derved giver dig en god komfort, og samtidig giver det et flot udtryk. Med en vægt på kun lige over 1kg (1,16kg helt præcist), er det oplagt at smide den ned i tasken og tage den med på farten – det er næppe den der giver dig ondt i skuldrene. Som jeg nævnte så er den designet med en skærm der kan vende hele vejen rundt, så du kan bruge den som tablet. Personligt så bryder jeg mig så ikke så meget om den funktion, og det er der to grunde …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Dell Technologies og Alienware lancerer nye bærbare gaming-pc’er med nyt design og enorm ydeevne

Alienware m16 og m18 er laptops der har ny formfaktor og som lover masser af ydeevne. Alienware M-serien er skabt til brugere, der prioriterer ydeevne. Alienware m18 er den mest kraftfulde bærbare pc i serien. Pc’en kommer med en lang række tilpasningsmuligheder, blandt andet en ny cpu- og gpu-teknologi. Alienware m18 kommer desuden med mulighed for op til 13. generation af Intel Core i9-13980HX-processorer og de nyeste Nvidia GeForce RTZ-bærbare gpu’er eller den næste generation af AMD Ryzen-processorer samt Radeon-grafik. På trods af den indre styrke bevarer m18 den samme formfaktor som m17, alt imens den giver brugeren 14 pct. mere plads på skærmen. Derudover byder m18 på udskiftelige DDR5-SO-DIMM RAM og op til 9TB lagerplads. Til de gamere, der ønsker et mere kompakt kraftcenter, kommer Alienware m16 med mange af de samme teknologier, den samme designkvalitet, samt de oplevelsesmæssige og ergonomiske fordele som m18 byder på – blot i en mindre formfaktor. Den første x16-model nogensinde X-serien er Alienwares flagskibsserie og er skabt til gamere, der ønsker, at pc’en matcher deres livsstil. Alienware x16 er seriens første 16”-bærbare gaming-pc siden 2004. Den kommer med bedre ydeevne, et helt nyt slankt design, hele seks højttalere og et robust chassis i metal – alt sammen i en lille formfaktor.  Derudover byder Alienware x16 også på 100 mikro-LED’er (til hele 50 individuelle belysningszoner) og er den første bærbare Alienware-pc med AlienFX Scanner, Loop og Rainbow-lystilstande. Det oplyste RGB-touchpad er desuden 15 pct. større end på Alienware x17 R2. For at fuldende de …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ny Yoga-computer får to skærme

Yoga Book 9i er den første bærbar i fuld størrelse med en dobbelt OLED-skærm. Hver måler de 13,3 tommer og byder på en 2,8K-opløsning og glimrende farvegengivelse og kontrast. Designet gør det nemt at se indhold over begge skærme eller have to forskellige programvinduer åbne på én gang – et på hver skærm.  Samtidig sikrer designet, at computeren kan bruges i et væld af forskellige fysiske indstillinger, fx som en klassisk bærbar, en tablet eller stående som et telt. Dermed passer den til en rækkebrugssituationer. For eksempel kan du have et videomøde kørende på den ene skærm og en præsentation eller noter på den anden. Til at drive de to skærme er Yoga Book 9i udstyret med seneste generations Intel Core-processor. Computeren er bygget på Intel Evo-platformen og indskriver sig i en gruppe af maskiner, som er lette, hurtige og med lang batteritid.  Samtidig er den udstyret med et aftageligt Bluetooth-tastatur og en Smart Pen, så du nemmere kan arbejde på farten.