Nyheder fra gl. site

Alt-i-en dockingstation fra Logitech

Logi Dock e designet til at sikre et mere ryddeligt skrivebord ved at udgøre ét enkelt forbindelsespunkt mellem stationære enheder. Logi Dock forbinder op til fem eksterne usb-enheder og op til to skærme – mens den i mellemtiden oplader din bærbare computer op til 100 W. Der er blot en enkelt kabelforbindelse mellem Logi Dock og din computer, og det skulle gerne reducere antallet af ledninger, dongler og opladere på skrivebordet markant. Logi Dock er integreret med Logi Tune, en app, der hjælper med at styre og tilpasse oplevelsen af Logitechs enheder. Når den kombineres med Logi Tunes’ kalenderintegration, markerer Logi Dock eksempelvis via lyssignaler, når et møde er ved at starte. Dockingstationen har også knapper til at slå lyden fra, deltage i møder, tænde/slukke kameraet og afslutte opkald, og skaber dermed en ubesværet mødeoplevelse. Logitech lover at Logi Dock er bygget med professionel lyd af høj kvalitet. Brugerne kan med bruge den støjreducerende højtalertelefon og til private samtaler automatisk skifte lyd til et Zone Wireless-headset eller Zone True Wireless-øretelefoner. Når et møde er forbi, kan Logi Docks højtaler desuden bruges til at afspille musik. Logi Dock dukker op i handlen i løbet af vinteren, men den danske pris kendes endnu ikke. Den har dog en pris på 399 USD og så kan du jo selv gange op.
Nyheder fra gl. site

Nyt kablet headset fra Logitech

Det nye headset, Logitech G335 Gaming Headset, er designet som et let headset på kun 240 gram, hvilket gør det til et af de letteste headsets du kan finde. Det er designet tæt på det tidligere G733, men det har et tyndere design, og Logitech lover at det har en mere tætsluttende pasform og øget komfort. Hovedbøjlen er justerbar, og ørekopperne er udviklet af et blødt materiale, hvilket burde betyde at du let kan bære det længe. Logitech G335 gaming headset passer til stort set alle platforme, for det er udstyret med et 3,5mm audio jackstik. Der er placeret en volumenkontrol direkte på ørekoppen, samt en mikrofon, du kan mute med et fingerknips. Herudover er headsettet certificeret til at bruge sammen med Discord, så du burde får god lyd og ditto kommunikation på denne platform. Prisen på det nye headset er på 499 kroner, og du kan købe headsettet allerede nu.
Gadgets

TEST: Kontorheadsettet kan også bruges til musik

Som de fleste af os, så bruger jeg rigtig mange timer foran skærmen med et headset på, for at snakke med kunder, samarbejdspartnere og kilder. Men jeg nyder også at lytte til fed musik, og når jeg alligevel har et headset på, hvorfor så ikke bruge det headset jeg alligevel har på? Men det er ikke altid en fornøjelse at lytte til musik i et headset beregnet til at blive brugt til telefonsamtaler eller til Zoom/Teams-møder. Kontorheadsettet Zone Wireless fra Logitech, et trådløst on-ear-headset, er dog en anelse bedre end de fleste kontorheadset jeg har prøvet. Jeg skal dog også med det samme sige, at det ikke imponerer i min test, det klarer sig fint, men det er og blive et hybrid-headset. Først og fremmest er det et headset det kan bruges til telefonsamtaler, men Logitech har indført en ret fed funktion som jeg ikke før har set i denne type headset – nemlig en equalizer i den app der følger med til headsettet. Det gør at du kan tilpasse lyden når du lytter til musik, og det er faktisk ret fint – ikke mindst fordi det er nødvendigt i Zone Wireless. Headsettet leverer en fin diskant og mellemtone, men det samme kan jeg ikke sige om bassen – den overstyrede ret markant, og derfor måtte jeg skrue ned for den, før jeg fik en acceptabel lyd. Efter den justering kunne jeg så både nyde musik og ikke frygte at gå glip af et telefonopkald. Headsettet kommer med med indbygget …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Logitech klar med nyt tastatur til iPad Pro

Det nye tastatur, Combo Touch kommer både til 3. generations iPad Pro 11″ og Logitech lover også at den kommer til den kommende 5. generation iPad Pro 12,9″. Combo Touch er et alsidigt etui med aftageligt tastatur og integreret pegefelt, der giver mulighed for at skrive, se, tegne og læse, alt imens iPad’en er sikkert beskyttet. Combo Touch har Logitechs største pegefelt, der kan klikkes overalt, og det lover en meget responsiv og pålidelig brug. Den opretter forbindelse til iPad via Smart Connector, hvilket eliminerer behovet for et separat batteri, tænd/ sluk-kontakt eller Bluetooth-parring. Combo Touch understøtter fire brugstilstande: at skrive, se, tegne og læse. Beskyttelsesetuiet har et integreret kickstand, der giver mulighed for justering af iPad til den helt rigtige vinkel til visning over et 50 graders interval. Combo Touchs større pegefeltdesign giver mulighed for mere plads til Multi-Touch pegefeltbevægelser i iPadOS såsom at trække, rulle, skifte mellem apps og mere. Combo Touch fås i Oxford Grey og er Logitechs tyndeste tastaturetui med pegefeltdesign. Den er monteret og støbt til iPad og designet til at beskytte fronten, bagsiden og hjørnerne mod skrammer og ridser. Combo Touch er designet med en åben side, så Apple Pencil (2. generation) forbliver magnetisk fastgjort til iPaden for nem og fortsat parring, opladning og opbevaring. Automatiske baggrundsbelyste taster og et velkendt layout lover at det er behagelig og effektivt at skrivning på iPad’en og så har det 16 justerbare lysstyrkeniveauer for synlighed i ethvert miljø, inde- eller udendørs, dag eller nat. En fuld række …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Tech-Test News uge 3

Det er ikke småting der er sket siden sidste udsendelse af Tech-Test News. Det skyldes ikke mindst at CES har været afholdt, online, og derved har der masser af produktlanceringer. Men fordi det har været svært at udforske CES som ved fysiske messer, har jeg valgt ikke at gøre mere ved den store messe. Du skal dog ikke snydes for de mest spændende produktlanceringer, så du vil finde en del dem her i denne udsendelse. Herunder er de links jeg lover i videoen: Vistaprint og Drivhus startup konkurrence Telenors teknologi trends for 2021 HPs kreative printunivers for børn Samsungs nye produkter Test af Logitech gamingrat