Nyheder fra gl. site

Falsk overclocking-software spreder malware

Alle der har en MSI Gamer-laptop, kender programmet MSI Afterburner, et af de mest pålidelige programmer når det kommer til at overclocke gpu’en. Programmet lader dig indstille hastigheden for gpu’en og for hukommelsen, justere spænding og overvåge temperaturen på grafikkortet. Med andre ord – hvis du virkelig vil vride de sidste kræfter ud af dit grafikkort, så er dette programmet for dig – for ikke nok med at det kan hjælpe dig, hvis du har en MSI grafikkort, det kan faktisk også bruges med andre grafikkort. Men intet er så godt at det ikke er dårligt for noget, for den store popularitet som programmet har fået – ikke mindst blandt folk der miner kryptovaluta, har også fået hackerne til at interessere sig for programmet. Så meget at de nu har lavet en ondsindet udgave, der altså spreder malware. Det falske program deles på domænet https://afterburner-msi-space, og det domæne har absolut intet med MSI at gøre, heller ikke selvom det faktisk minder om det site til forveksling. Så hvis du ender der, så bør du nok lige få tjekket din computer for malware.
Business

Tech-Test News uge 43

Efter lidt forsinkelse er jeg endelig klar med Tech-Test News, og fordi jeg ikke kom på banen med den i sidste uge, så dækker denne udsendelse over 2 uger. Jeg har masser af spændende ting med denne gang, fx kigger jeg nærmere på hvad der sker, hvis og når Amazon kommer til Danmark. Jeg kigger også på, hvorfor danskerne ikke investerer mere i elbiler, hvor vigtigt det er at vi sparer på vandet (og ja – der er en gadget til at hjælpe dig her), og så kigger jeg på danskernes gaming-vaner, og jeg tror at du bliver overrasket. På sikkerhedsområdet har jeg blandt andet en snak med Leif Jensen, salgs- og marketingsdirektør hos ESET Norden om, hvorvidt der findes sikre OS’er (svaret vil klart overraske dig), og hvorfor så mange af os tror det forkerte. Jeg kigger også på nogle af de nye trusler og hvem der rammer, og ikke mindst så kigger jeg nærmere på, hvorfor hackerne har så let ved at få fat i dine private oplysninger.
Editors choice

VIDEOTEST: MSI GE66 Raider 10SF

MSI kan bare det der med bærbare til gaming. Jeg har testet deres MSI GE66 Raider 10SF og er vildt imponeret. En fed skærm, lynhurtig grafik og masser af hestekræfter, en SSD der virkelig sparker r.., og et fedt design. Alligevel opnår den ikke topscore. Den er nemlig meget dyr, og den bliver uforholdsmæssigt varm. Men det må du se her i videoen. Bedømmelse Samlet vurdering 90% MSI GE66 Raider 10SF er en virkelig skøn gaming laptop. Hastigheden er helt i top, batterilevetiden er rigtig god – men helt ærligt, du gamer altså ikke på batteri – og designet er fedt. Skærmen er et kapitel for sig selv, for med en potentiel refresh rate på 240 Hz er den lynende hurtig, og billeder står knivskarp på den. Selve cpu og gpu bliver holdt godt kolde af den indbyggede turbo boost køler, men det samme kan ikke siges om kabinettet. Det bliver uhyggeligt varmt, og den luft der sendes ud er ligeledes meget varm. Her har MSI stadig noget at arbejde med. Prisen ligger i den høje ende, men det er altså en skøn gaming laptop, der kunne have fået topscorer, hvis ikke den blev så varm, og kostede så meget. Du kan læse mere om laptoppen her. De bedste priser lige nu i samarbejde med PriceRunner
Editors choice

TEST: Monsterstor gaminglaptop imponerer

Jeg har efterhånden testet rigtig mange forskellige laptops, både til gaming og til almindelig brug. Men jeg har aldrig, og jeg gentager lige, aldrig testet en laptop der er så stor som MSI GT75 Titan Pro. Denne kæmpe af en gaminglaptop har en 17,3” skærm, hvilket ikke er det der gør den stor, men tykkelsen og vægten derimod… Den har en tykkelse på næsten seks centimeter og en vægt på 4,5kg, og det kan mærkes. Så du skal ikke regne med lige at smide den i rygsækken og så tage den rundt med dig. For resten så har den en temmelig ringe batterilevetid, så så snart du fyrer op under monstret, så dræner den kraftigt i batteriet. MSI GT75 Titan Pro. Foto: Lars Bennetzen MSI GT75 Titan Pro. Foto: Lars Bennetzen Fedt tastatur Men lad os lige gå et par skridt tilbage og kigge på selve laptoppen, og de ting de virkelig er superfede ved dette monster. Tastaturet er det første der skal nævnes. Det kommer fra SteelSeries og damn it det er fedt. Det er en mekanisk tastatur med en hørbar ’klik’-lyd når du arbejder på det. Vandringen er på 2,6mm og har en 81 grams aktivering. Jeg skulle lige vænne mig til det, men det tog ikke lang tid, så var det en ren fornøjelse at klikke løs på tastaturet. Både når jeg skrev på det, og ikke mindst gamede, så var det lynhurtigt, responsivt, og det fungerede fantastisk når jeg spillede FPS spil og andre spil, hvor …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Laptops behøver ikke være kedelige

De to nye laptops hedder GF63 og PS42 og begge designet med en meget tynd kant rundt om skærmen, en tynd bezel. Både GS63 og PS42 er rettet mod gameren, men til hver sin slags gamer. MSI’s nye laptops er ikke bare lettere men også mindre end deres forængere, og sammen med den tidligere annoncerede GS65, ønsker MSI at sætte nye standarder for bærbare computere med deres ”Thin Bezel Gaming”-genre. Lidt om GF63 Den nyeste gaming-laptop fik sin debut på Computex 2018. Den har en 15,6” skærm og er designet til at være ekstra tynd, og vægten er kommet under to kg. Processoren kan være op til en 8. generation Intel Core i7 og et Nvidia GeForce GTX 1050 Ti grafikkort, og MSI lover at batteriet kan levere strøm i op til 7 timer. Designet er i børstet aluminium og har – naturligvis – det kendte røde drageskjold. Ydelsen bliver løbende optimeret af MSI Dragon Center 2.0 og dermed skulle den give en ekstra fed gamingoplevelse. Og så lidt om PS42 Det var også på Computex 2018 at PS42 blev lanceret. Den hører til MSI’s ’Prestige’-serie, og er en ret speciel gaming-laptop. Den vejer kun 1,19kg og er ikke mere end 15,9 mm i tykkelsen og så lover MSI at batteriet kan levere strøm i over 10 timer. Selvom PS42 er ekstrem tynd, så har den stadig masser af spændende funktioner. Den har blandtd andet fået en fingeraftrykssensor, et Nvidia GeForce grafikkort, og en processor op til 8. generation Intel …. (læs mere her)