Nyheder fra gl. site

Ny Windows 10-opdatering optimerer dit arbejde

For at hjælpe dig med at udnytte din tid foran computeren, kommer der nu en række nye programmer og funktioner i den næste udgave af Windows 10. Blandt andet er der kommet programmet Timeline, som hjælper dig med at finde dokumenter og mails, uanset hvor og hvornår du har gemt dem. Helt konkret giver Timeline mulighed for at gå tilbage i tiden på dit device og finde de ting, du arbejdede med for en time siden, i går eller for flere uger siden. Og det kan sagtens gøres fra din Android eller iPhone, selvom du tidligere arbejdede på din Windows 10-pc. Det hele er synkroniseret, og det betyder, at du kan arbejde på din smartphone, mens du sidder i bussen, og nemt fortsætte på din pc, når du er kommet frem til kontoret. En funktion jeg personligt har savnet meget – ikke mindst fordi jeg har den på min iMac. Focus Assist En anden tidoptimering der kommer i Windows 10 er Focus Assist. Det er et program der hjælper dig med at holde fokus når du arbejder, så du ikke bliver distraheret af opdateringer fra sociale medier og lignende. I praksis forhindrer Focus Assist lyde, pop-ups, mails og lignende i at forstyrre dig. Venter du en vigtig mail, kan du dog altid tilføje specifikke personer, som gerne må afbryde dig arbejdsflow. Shopping og læsning bliver lettere i Edge Microsoft har også tænkt på dit fokus med opdatering af deres browser, Edge. Nu kan du slukke for lyden, hvis der dukker …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ansigtsgenkendelse på Huawei Mate 10 Lite

Den billige, men meget avancerede, smartphone Mate 10 Lite fra Huawei, var den bedst sælgende smartphone hos Telia i januar, og nu opgraderer Huawei den med blandt andet ansigtsgenkendelse og flere spændende kamerafunktioner. Hvis du har slået automatisk opdatering til på din Mate 10 Lite, så får du automatisk opdateret mobilen til at omfatte den nye funktion, og ellers så skal du lige ind og se om der er kommet en opdatering til din smartphone. Når du så har opdateret funktionen, så skal du også lige aktivere ansigtsgenkendelse, der hvor du også aktiverer fingeraftryksscanneren og pin-kode. Når det er klaret, så benyttes frontkameraet til at scanne ansigtet og låse mobilen op. Der skal ikke mere til – når mobilen har genkendt dig, er den også låst op, og hvis det kommer til at fungere lige så godt som på den nye P20, så vil den gå vildt hurtigt med at låse op (vores anmeldelse af P20 kommer senere på måneden). En anden smart funktion er også, at hvis en anden forsøger at tilgå din smartphone, så vil kameraet registrere det og skjuleinformationer som beskeder og andet privat indhold – fed funktion for resten. AR selfie-funktion Ud over den nye loginfunktion, så byder opdateringen på en AR-linse-funktion, der kort sagt giver brugeren mulighed for at udfolde sin kreativitet, når der tages selfies. Med AR eller “Augmented Reality” kan brugeren lege med virkeligheden og eksperimentere med baggrunde og elementer på sine selfies. Eksempelvis kan man udskifte en kedelig gråvejrsbaggrund med en solrig …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Softwareopdatering afgørende for din personlige it-sikkerhed

Har du ignoreret opdateringer eller sikkerhedsadvarsler fra fx Adobe eller Microsoft for nyligt, fordi du simpelthen ikke har haft tålmodighed til opdateringen? Hvis svaret er ja, så skal du måske overveje at ændre adfærd. Hver gang du udsætter en opdatering af software, data eller program, så stiger risikoen for, at en hacker kigger indenfor. Sådan lyder advarslen fra it-sikkerhedsfirmaet Bitdefender. Bogdan Botezatu, sikkerhedsekspert hos Bitdefender, forklarer hvorfor: “I en perfekt verden ville programmer og software fungere fejlfrit; ingen pludselige nedbrud midt i arbejdet og ingen fejl i designet. Men i virkeligheden har software altid fejl. Udviklere søger konstant efter disse fejl og sårbarheder i deres produkter, så de kan rette dem så hurtigt som muligt og sende opdateringer til forbrugerne.” Ifølge Bogdan Botezatu er softwareudviklerne ikke de eneste, der leder efter fejl i produkterne. Hackere er konstant på udkig efter fejl i alle typer software med hensigten at vende softwaren imod brugeren. Kriminelle bruger således måneder eller måske år på at undersøge indholdet af især de meget populære software-applikationer for at finde de svage punkter. Du bliver angrebet med en “exploit” Når en hacker udnytter en fejl i en enhed eller et stykke software, så kalder man det en “exploit”, svagheden er nu blevet til et cybervåben. Når en sårbarhed opdages for første gang af softwareudviklerne, så kaldes det en “zero-day exploit” – en fejl og en udnyttelse, som verden ikke har set tidligere, og som man derfor ikke har et modsvar overfor lige med det samme. “I nettets mørke …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

IFA 2017: TomTom Sports lancerer Fitness Age og Personalised Workouts

På årets gadgetsmesse i Berlin, IFA, lancerede TomTom deres nye opdateringer til deres Fitness-ur, TomTom Sports, Fitness Age, Fitness Points og Personalised Workouts. Med de nye opdateringer ønsker TomTom at brugerne de redskaber, de har brug for til at træne smartere, nå deres træningsmål hurtigere og leve sundere. TomTom er også nødt til at gøre noget. For hvor de er den ubestridte konge når det kommer til navigation, så kan man ikke just sige at de har klaret sig godt med hensyn til fitness-trackere. De vil gerne op og kunne sammenlignes med Garmin og Fitbit, men sidst vi testede et TomTom ur måtte vi konstatere at der var lang vej igen. De nye opdateringer er måske et skridt på vejen, det bliver da helt sikkert spændende at følge. De tre nye funktioner er: TomTom Fitness Age viser brugeren i hvor god form han eller hun rent faktisk er TomTom Fitness Points giver brugeren direkte feedback om de øvelser der bliver udført, så brugeren kan forbedre sin fitness-alder hen ad vejen TomTom Personalised Workouts tilbyder trin-for-trin vejledning til øvelser tilpasset den enkeltes fitness-niveau og træningsmål. TomTom Fitness Age & Fitness Points TomTom Fitness Age giver brugerne en vurdering af deres alder i forhold til deres personlige fitness-niveau. Det er baseret på deres VO2 max og sammenligner fitness-niveauet med brugerens alder og køn. VO2 max (maximum indholdet af ilt en person kan optage pr. minut i forhold til deres kropsvægt) er en nøgleindikator i forhold til cardio fitness og en globalt anerkendt …. (læs mere her)
Ingen billede
Tech-Test mener

Microsofts tåbelige håndtering af opdateringer

Jeg plejer at kalde mig selv for OS-agnostisk. Jeg er normalt hylende ligeglad med, hvilket OS min computer har, bare det opfylder formålet. I min hverdag arbejder jeg derfor med både MacOS, Windows, iOS og Android. Tidligere har jeg også arbejdet med Linux, men pt. er der ikke nogen Linux-maskine i min computerpark. Men nogle gange så viser et operativsystem, og ikke mindst firmaet bagved, deres sande holdning til brugerne. I Microsofts tilfælde er den tydeligvis: ”Vi ved bedst, du ved intet. Derfor gør vi lige præcist som vi vil, uanset hvad du ellers har gang i.” En holdning der klart gør mig tilhænger af – alle andre OS’er end Windows … Hvad er det så lige der har bragt mig til den erkendelse? Jo det er såmænd deres måde at håndtere opdateringer til deres operativsystem, Windows 10, på. I mit tilfælde skete der følgende: Jeg tændte min computer og sluttede den til et båndbreddebegrænset netværk. Windows 10 finder så ud af, at der er en opdatering og uden at have fået lov, så henter den en masse ned i baggrunden mens jeg arbejder (dette opdager jeg ikke, men kan senere konstatere, at sådan er det). På et tidspunkt skriver Windows 10 så, at den skal genstarte for at gennemføre opdateringen. Her får jeg to valgmuligheder. ”Genstart nu” eller ”Senere”. Da jeg sidder og arbejder vælger jeg den anden mulighed, og fortsætter ufortrødent mit arbejde. Efter en små 10 minutters tid, skal jeg lige noget andet som kræver at jeg …. (læs mere her)