Nyheder fra gl. site

CES 2019: Elbilen kan tankes op lige så hurtigt som en benzinbil

Teknologien som det nye firma er på vej med, gør brug af både kunstig intelligens og dedikeret elektronik til at klare opgaven, og en af stifterne, luftfartsingeniøren Kostya Khomutov fortæller at deres teknologi skulle virke med standard Li-ion-batterier, hvilket lyder ekstremt spændende. GBatteries hævder at du kan oplade en 60kWh EV batteripakke med en rækkevidde på lige over 190km på kun fem minutter, sammenlignet med de knapt 20km du kan klare på 5 minutter i dag. Alt det kræver er deres patenterede adapter som du skal sætte på opladningsporten. De fleste opladningssystemer i dag er ret primitive og ting som temperaturen kan påvirke opladningshastigheden. Det bliver også håndteret af GBatteries adapter, der justerer opladningsmetoden alt efter de faktorer der kan påvirke den. Teknologien blev vist på CES i år, men hvornår den rammer kommercielle biler er et godt spørgsmål, og det har GBatteries ikke oplyst noget. Men det er en spændende teknologi der, hvis den kan kommercialiseres, kan gøre elbiler endnu mere interessante i fremtiden.
Nyheder fra gl. site

Powerbank med trådløs opladning

Mange nye mobiltelefoner understøtter Qi-kompatibel, trådløs opladning. Det betyder, at du fremover kan lade dem op i lommen med den Powerbank 6000 Wireless fra Sandberg. Erling Hoff Petersen, salgsdirektør hos Sandberg A/S, siger: “Med alt det man har kørende på sin mobil i dag, kan den ikke holde batteri hele dagen. Powerbanks er smarte, men det med ledningen i tasken eller lommen har alle dage været upraktisk. Denne nye løsning helt uden ledninger synes jeg er genial.” ”Jamen, trådløs opladning kræver da, at telefonen ligger på opladeren. Det kan den ikke i lommen,” tænker du (det gjorde vi i hvert fald). Det har Sandberg fundet en løsning på. Powerbanken er udstyret med hele 12 små sugekopper, der suger sig fast på mobiltelefonens bagside, og sikrer at mobil og oplader ligger dejligt tæt under opladningen, selv om man går rundt med telefonen i lommen eller en taske. Kan også bruges med ledning Powerbank 6000 Wireless har en effekt på 5V /1A / 5W ved trådløs opladning. Den lommevenlige powerbank har også en USB-C-, USB- og en Micro USB-indgang med en effekt på 5V / 2A, så man altså også kan bruge den til at oplade sin kompatible mobil med et almindeligt kabel. Som navnet antyder har Powerbank 6000 Wireless en kapacitet på 6000 mAh, som er nok til at oplade mobilen 1-2 gange. Den koster 299 kr., og kan købes hos Sandberg.it nu.
Nyheder fra gl. site

Nu kommer de smarte bænke med gratis opladning og ditto WiFi

Frygten for at løbe tør for batteri på mobilen er snart kun et fortidslevn – i hvert fald for fodgængerne i London. Ford og start-up virksomheden, Strawberry Energy, opsætter smarte bænke, der på tværs af byen tilbyder fodgængere gratis soldrevet mobilopladning og adgang til Wi-Fi, mens de tager en pause. Samarbejdet vil i første omgang omfatte 20 af Fords ”Smarte Bænke”, hvilket fordobler antallet af bænke installeret af firmaet Strawberry Energy. Ud over at give folk mulighed for at bruge deres mobil til at planlægge deres videre færden, kan de højteknologiske bænke overvåge støj, kuldioxid, fugtighed og temperatur. Oplysningerne vil være gratis tilgængelige for bænkens brugere og de deltagende bydele i projektet – og kan bidrage med information, der kan hjælpe med fremtidige beslutninger. Adgangen til Wi-Fi og mobilopladning, både trådløst og med kabel er gratis, ikke kun for smartphones, men også til tablets, kameraer og bærbare computere. Det vil være muligt at donere penge til britiske velgørenhedsorganisationer som St Mungo’s, Rethink Mental Illness og Macmillan Cancer support, mens man bruger bænkene. Ford Motor Company Fund, Fords filantropiske afdeling, matcher de modtagne donationer fra bænkebrugere med op til £10.000 til hver enkelt af velgørenhedsorganisationerne.
Editors choice

TEST: Let opladning af mange enheder

Vores gadgets er en fed ting, ikke? Men det er også irriterende at vi konstant skal lede efter måder at oplade dem på. Jeg ser hvordan folk har adaptere sat i strømskinne som de så lægger på skabe og lignende, bare for at kunne få opladet huset smartphones, tablets og andre gadgets. Men det behøver ikke være så vanskeligt, for Xtorm har de såkaldte power hubs, som kan oplade flere enheder på en gang via usb. Jeg har i en periode brugt deres nyeste Vigor Power Hub, der på mange måder er gået hen og blevet uundværlig for mig i min hverdag. Vigor Power Hub er nogenlunde på samme størrelse som en stor iPhone (noget højere, men du ved hvad jeg mener), den har fem usb 3.0-porte og en enkelt usb c-port. Det vil sige at du, udover at oplade dine smartphones, så kan du også oplade de laptops der bruger usb c, så som macBook og flere af de nyeste HP laptops. Men udover de seks porte, så kan Vigor Power Hub også oplade de smartphones der har trådløs opladning. Hele toppen er beregnet til denne operation, så har du en af de nye Samsung smartphones, eller måske den helt nye iPhone så burde du kunne oplade den bare ved at du lægger den på Vigor Power Hub. Når det er sagt, så har jeg ikke forsøgt at oplade via den trådløse funktion, for jeg har ikke nogen smartphone der kan lades op på den måde. En af de …. (læs mere her)