Spil

TEST: Komfortabel gamingstol med kraftige lugtgener

Indrømmet – jeg sidder for meget ned foran min computer. Men det betyder også at min stol er meget vigtig. Den skal være komfortabel, den skal kunne indstilles og den skal gerne se godt ud. Stole til gameren opfylder ofte det formål, for – lad os bare indrømme det – de fleste gamere sidder alt for længe ned, og de skal altså sidde godt, ikke? Da danske Sandberg introducerede deres nye Voodoo Gamin Chair, fik jeg et eksemplar til test, og jeg så virkelig frem til at teste den. De sidste par stole jeg har haft til test har skuffet med hensyn til pasform, ofte er det alt for smalle til mig. Men Voodoo skulle være designet så også os der stikker lidt længere op i luften, også kan holde ud at sidde i dem. Jeg kastede mig over at samle stolen, og her var der to ting der slog mig. Delene lugtede ret kraftigt, og manulen var svær at læse. At trykke med mørk skrift på sort baggrund er bare ikke ok. Kraftige lugtgener Men jeg fik samlet stolen, og selvom lugten stadig var der, så tænkte jeg, at den ok ville forsvinde. Så jeg satte mig i stolen, og blev med det samme meget positivt overrasket. Stolen er noget af det mest behagelig jeg har siddet i. Armlænene kan skydes til siderne, og selve den del du hviler armen på, kan skydes frem og tilbage. Selve stolen kan lægges ned, og der er en rigtig god støtte i …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Dansk gamertastatur

Det første mekaniske gaming-tastatur fra Sandberg blev rigtig godt modtaget, og nu er de så klar med en opdateret og forbedret version. Samtidig så falder prisen med 25% – noget som Sandberg vælger at gøre, fordi de drager nytte af stordriften. FireStorm er som sin forgænger bygget over de ultra præcise Outemu Blue mekaniske switche, som er forsynet med RGB LED lys. Et super hurtigt interface lover hurtige og præcise reaktioner, også når mange taster trykkes ned samtidig. Det hele er monteret på en solid metalplade. Her er hvad vi ved om tastaturet: USB interface Kabellængde: 1.8 m 104 standard taster Outemu Blue mekaniske kontakter RGB lys til alle taster Vægt: 1.000 gram Aftagelig håndledsstøtte Firestorm er hastigt på vej ud i butikkerne, og du kan finde en forhandler (eller købe tastaturet online) på www.sandberg.it. Og du kan få tastaturet for 599 kroner.
Gadgets

Vandtæt højttaler med powerbank skuffer

Ideen er sådan set god: En Bluetooth højttaler der er robust nok til at klare en festival, og som samtidig kan bruges til at oplade mobilen. Det er i hvert fald tanken bag Sandbergs Waterproof Bluetooth Speaker til 499 kr. Og Ja, den er vandtæt nok til at overleve en tur i vandet eller en tur under bruseren. Så her har Sandberg ramt plet. Men samlet set, skuffer både lyden og opladefunktionen. Robust og vandtæt design Højttaleren er udstyret med en lille vandtæt silikone-dæksel, der dækker over tre porte: En USB-port til opladning af mobilen, en micro-USB-port til opladning af selve højttaleren og en AV-indgang, så man kan koble lyden fra telefon, computer eller tablet direkte til højttaleren. Selve designet er robust og ser fint ud. Vi har skubbet den ud over skrivebordskanten et par gange, uden at den har taget skade, og vi er ikke i tvivl om, at den vil kunne holde til nogle knubs og slag ude i det virkelige liv. Den er også IPX7 certificeret, hvilket betyder, at den kan tåle nedsænkning i vand ned til 1 meter i 30 min. Nem betjening Den er udstyret med knapper til tænd/sluk, volumen op/ned, Bluetooth parring og play/pause. Ud over at skrue op og ned for lyden kan volumenknapperne også bruges til at hoppe til næste eller forrige nummer. Det kræver blot, at man holder knappen inde. Det fungerer fint, men hvis man opholder sig et sted med svagt lys, kan det være rigtig svært at skelne knapperne …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Gaming borde skal stjæle billedet

Nu kommer turen til bordet. Det er da for kedeligt med et helt almindeligt skrivebord til den avancerede spillecomputer – og ikke mindst til den superseje gaming stol. Sandberg som er én af de store på gaming stole, fortsætter møbeleventyret med “Fighter Gaming Desk” i to forskellige farver. Bordet har indbyggede kabelgennemføringer og kabelskjuler, så det hele kan stå skarpt og lækkert, og så er der blåt LED lys i bordkanterne. Anders Partida Petersen, Brand Director hos Sandberg A/S, siger: “Det har været fuldstændig vildt med salget af gaming stole. Vi har i perioder haft leveringstider på 2-3 måneder, simpelt hen fordi vi ikke har kunnet producere stolene lige så hurtigt som markedet har efterspurgt dem. Det bliver spændende at se hvordan det går med bordene.” Bordet vejer solide 24 kg. Som andre Sandberg produkter er der 5 års garanti på, og derfor er stellet solidt udført i metal og bordpladen i tyk, lakeret MDF plade. Gaming bordene er på vej ud i butikker og til webshops nu, og har en pris på 1.999 kroner.
Nyheder fra gl. site

Nu kan du undvære stikkontakten

Panelet består af to sammenhængende dele, der kan lukkes sammen som en stor pung – og kun fylder 1,2 cm i tykkelsen, når det er lukket sammen. Det gør det meget let at transportere, og det er et stort plus for en enhed du f.eks. skal have med på vandreferien. år panelet er foldet ud kan det hænge i solen, for eksempel på en rygsæk eller et festivaltelt. Eller bare på jorden ved siden af picnictæppet. Der er to usb-stik, så man kan lade to mobile enheder op på én gang. En stor lomme på bagsiden giver plads til de to enheder – for eksempel en mobiltelefon og en powerbank. Hele produktet er udført i vandafvisende materiale – men tåler dog ikke en tur under vand. Martin Hollerup, adm. direktør hos Sandberg A/S, siger om produktet: “Vi har selvfølgelig det grønne aspekt med i tankerne, men faktisk tror jeg de fleste vil vælge dette solcellepanel på grund af komforten. Har man god indstråling på panelerne er det en ganske stærk opladning, man kan få ud af det – uanset hvor man er. Trods alt er der sol flere steder end der er stikkontakter.” Der er mere information om produktet og hvor man kan købe det på www.sandberg.it. Min personlige bekymring er, hvorvidt det virkelig kan oplade en smartphone eller powerbank. De solcellepaneler vi har tjekket, kræver næsten 24 timer i solen for at lade noget som helst op, og det er bare ikke godt nok. Men måske er panelet her …. (læs mere her)