Gadgets

TEST: Designer-smartwatch uden spræl

Explorist HR er et af Fossils smarte ure. Fossil har slået sig op på flotte designs, og det holder de i høj grad med Explorist HR. Uret er baseret på Wear OS fra Google, og Fossil har valgt at basere sig tæt på den helt nøgne version af Wear OS. Det vil sige, du får ikke noget andet i uret end det som Google har tiltænk sig. Det kan der være mange gode grunde til, men det betyder også, at du ikke får noget som helt i dette ur, som du ikke kan få i alle andre smarte ure der kører på Wear OS. Så derfor er det andre steder vi skal lede efter noget der gør uret specielt. For mig er det designet sammenholdt med nogle af de urskiver som Fossil selv leverer. Det giver uret et superflot og meget elegant udseende. En af de ting jeg virkelig er glad for, er muligheden for at urskiven altid er tændt. Eller skal jeg sige – en mindre version af urskiven kan stå tændt. Uret bruger mindre strøm, men jeg kan stadig se hvad klokken er, og når man som jeg sætter pris på en urskive der ligner et analogt ur, så ser det faktisk ud som et analog ur hele tiden. Når jeg så aktiverer uret, så tænder den ’rigtige’ urskive, og hele urets funktionalitet kommer tilbage. Funktionerne i uret Når du har installeret uret via Wear OS app’en, så får du adgang til de traditionelle funktioner, som kalenderadgang og …. (læs mere her)
Gadgets

Lancering: Huawei klar med smartwatch/aktivitetstracker med 2 ugers batterilevetid

Huawei har længe haft smarte ure som en del af deres produktportefølje, og de har været baseret på Wear OS. Nu er de så klar med deres Huawei Watch GT Active Edition, et smartwatch der er rettet mod folk der ønsker at tracke deres aktivitet døgnet rundt, og det er baseret på Huaweis eget OS. Uret er fremstillet i rustfrit stål og har en 3,5cm AMOLD HD-skærm med en opløsning på 454 x 454. Uret tracker mange forskellige aktiviteter, både indendørs og udendørs, og nu er der også kommet en Triathlon-tilstand, som gør at du kan spore hele din workout, hvis du er triatlet, uden at skulle skifte tracking under din træning. Uret bruger Huaweis egen hjertemålerteknologi, TruSeen 3.0, og holder øje med din puls både når du sover og er aktiv. Trackeren kan også sættes op til at råde dig til at træne hårdere, hvis du ikke når det pulsmål du har indstillet uret til. Baseret på over 200 indkodede forslag og den målte søvnkvalitet giver trackeren personlige anbefalinger til, hvad man kan gøre for at forbedre sin søvn. Nu kommer der noget jeg synes er rigtig spændende. Uret har nemlig en batterilevetid på to uger. Men det har en omkostning – uret er nemlig ikke baseret på Wear OS, men på Huaweis eget operativsystem, som er langt mindre strømslugende. Men det betyder også, at det er meget begrænset hvad du kan få af apps til uret, og det samme gælder urskiver. Du kan få dem der ligger i …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

MWC19: Nu kan din smartphone sættes rundt om håndleddet

Den fleksible smartphone er baseret på et eSim, har bluetooth og WiFi, så du kan langt hen ad vejen det samme som på din almindelige smartphone. Du kan sende sms’er, ringe og gå på internettet direkte fra dit håndled. Men der er mere i Alpha, som den nye fleksible ’smartphone’ hedder. Nubia har nemlig også puttet et 5MP kamera ned i den, så du hurtigt kan tage et billede uden at skulle have din mobil op fra lommens gemmer. Alpha er i høj grad et smykke, og hele interfacet er designet til at give et eksklusivt udseende. Og faktisk behøver du slet ikke røre displayet. Flere af kommandoerne kan du klare ved at vifte din finger eller hånd lige foran skærmen. Processoren er en Qualcomm Snapdragon Wear 2100 Platform, der er 1GB ram og 8GB lagerplads. Batteriet er på 500 mAh, og holder en til to dage på en opladning, Indtil videre kan Alpha kun købes i Kina, men de forventer at den måske finder vej til Europa i løbet af april. Prisen for WiFi-versionen bliver på omkring 450 Euro, endnu er der ingen planer for eSim-versionen.
Nyheder fra gl. site

Designer smartwatch fra Michael Kors

Michael Kors Access-samling, Sofie touchscreen er blevet opdateret med en række avancerede funktioner, så som måling af hjerteslag, vandtæt teknologi, NFC betalingsmulighed, gps-funktionalitet og mere. Samlingen af de nye Michale Kors Access Sofie smartwatches, vil komme i Michael Kors-butikkerne, blive solgt online på michaelkors.com og fra udvalgte forhandlere til sommer. Uret har, som nævnt, måling af hjerteslag, hvilket klares i Google Fit. Du kan betale med Google Pay. Der er indbygget gps som optager dine ture, direkte på dit smartwatch. Uret understøtter Google Assistant, og så er det vandtæt, så du kan svømme med det, og via tredjeparts apps, kan du også tracke dine svømmeture. Her er de tekniske specifikationer vi har fået på uret: Materiale: Rustfrit stål / silikone. Størrelse: 41mm Vandtæt: Svømmetæt – ej til dykning Batteri: 300 mAh – magnetisk genopladning Lagerplads: 4GB Sensorer: Hjerteslag, NFC, GPS, mikrofon, accelerometer, gyroskop, altimeter, ambient lys.
Bronze

TEST: Elegant smartwatch fra Samsung

Der findes mange smarte ure på markedet, men der findes ikke ret mange der faktisk ligner et rigtigt ur – heller ikke selvom de har urskiver der forsøger at ligne de traditionelle ure. Men det skal jeg lige love for at Samsung Galaxy Watch råder bod på. Uret der findes i både en 46mm og 42mm udgave, er ikke alene elegant og flot. Det ligner også et ”rigtigt” ud, samtidig med at du får alle de fordele et smartwatch kan give dig. Personligt mener jeg at et ur til herre godt må være meget ”maskulint”, og det lever 46mm udgaven af Galaxy Watch op til. Samtidig er skiven stor nok til at jeg uden problemer kan se både sms’er og mails på den, og det sætter jeg virkelig stor pris på. Jeg er også vild med at viserne kaster skygger og at uret ’tikker’ når sekundviseren bevæger sig – en fed detalje, der bare gør det til en mere ur-rigtig oplevelse at gå med Galaxy Watch. Der er en lang række urskiver du kan vælge imellem, og her er der rig mulighed for at finde præcis den der passer bedst til dig. Så langt så godt, indtil videre var jeg solgt på uret. Eget OS Men der er altså en ting jeg ikke er så vild med. Uret bruger Samsungs eget OS, Tizen Based Wearable OS 4.0, og hvor der godt nok ikke er nogen tvivl om, at det er et effektivt og godt OS, så det også en begrænsende …. (læs mere her)