Nye nyheder

Gen X indtager influencer-scenen og udfordrer marketingtrends

Rapporten “From Mixtapes to TikTok: Why Gen X is the Dark Horse of Influencer Marketing” fremhæver, at den +45-årige gruppe udgør 27% af TikToks brugere, og at Gen X er den hurtigst voksende aldersgruppe på TikTok i 2025. Desuden følger hver tredje sociale medie-bruger over 45 år influencere eller meningsdannere. Undervurderet købekraft og skiftende medievaner Traditionelt har fokus inden for influencer marketing ligget på yngre målgrupper, men Kolsquare peger på, at Gen X besidder en betydelig købekraft og prioriterer kvalitet og substans. Selvom de er loyale Facebook-brugere – 61% har haft en profil i over 10 år – skifter de i stigende grad til Instagram, YouTube og TikTok. Vi oplever en stigende gruppe af influencere i 40’erne og 50’erne, der får massiv gennemslagskraft Katy Link, Head of Brand hos Kolsquare Gen X-influencere appellerer bredt Eksempler på succesfulde Gen X-influencere inkluderer Mette Helena med 118.000 følgere på Instagram, hvor 57% er under 44 år. Hendes indhold omhandler alt fra robotsamarbejder til personlige emner som perimenopause. Journalist Signe Molde har 114.000 følgere på Instagram, hvoraf halvdelen er under 34 år. Selv tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt har med over 150.000 følgere på Instagram, hvor 51% er mellem 18 og 34 år, indgået kommercielle samarbejder med brands som Estée Lauder. Fokus på substans og værdi Mens yngre generationer ofte søger underholdning og trends, søger Gen X viden, inspiration og fællesskab på sociale medier. Den her målgruppe værdsætter indhold der tilfører reel værdi — om sundhed, karriere, økonomi og familieliv. De er mindre interesseret i …. (læs mere her)
Nye nyheder

Danskere stærkt afhængige af sociale medier

En ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen IDA afdækker danskernes omfattende brug af sociale medier. Undersøgelsen, der bygger på svar fra over 2.000 repræsentativt udvalgte danskere, viser, at hele 94 % af befolkningen har en profil på mindst ét socialt medie. I gennemsnit er 57 % af den voksne befolkning aktiv på tre sociale medier. Facebook dominerer, men data bekymrer Facebook fortsætter med at være den mest udbredte platform og indgår i 85 % af danskernes onlineliv. Selvom det sociale netværk er den primære årsag til Facebook-brug, svarer tæt på halvdelen, at de også bruger platformen til at hente væsentlig information fra foreninger, fritidsaktiviteter og uddannelse. Facebook er danskernes digitale forsamlingshus, hvor alle typer af foreninger kommunikerer til medlemmerne. Men dine personlige data bliver støvsuget videresolgt til alle mulige andre formål. Du betaler med dit privatliv for at bruge Facebook, og det er dybt problematisk. Derfor burde hverken foreninger eller offentlige myndigheder kommunikere på Facebook. It-sikkerhedsekspert fra IDA, Jørn Guldberg Guldberg fremhæver Dansk Idrætsforbund (DIF), som et eksempel på en organisation, der har taget problematikken alvorligt ved at anbefale begrænsning af skærme og sociale medier i foreningsaktiviteter og kommunikation. X og TikTok mister brugere Undersøgelsen peger desuden på en tendens, hvor flere danskere har fravalgt specifikke sociale medier inden for de seneste to år. Især X og TikTok oplever et fald i brugertal: Jørn Guldberg tolker dette som en konsekvens af et dårligt omdømme, relateret til datahøst, etiske retningslinjer og moderation af indhold. Siden Elon Musk overtog Twitter …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

AI har en skræmmende stor påvirkning på vores børn

Internettet og sociale medier spiller en enorm rolle i vores børns liv, og det påvirker, hvordan de vokser og udvikler sig, lige fra hvordan de skaber sociale forbindelser, over deres holdning til it-sikkerhed til geopolitiske holdninger. Vi oplever dagligt den store magt, som medier som f.eks. TikTok og YouTube har på vores børn, uanset om det handler om madopskrifter, mærkelige udfordringer, eller ikke mindst deres holdninger til samfundet. Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Netop fordi internettet har den store indflydelse på vores børn, ser Leif Jensen det som et stort, og stigende, problem, at AI i den grad står for en stadig større mængde af indhold på nettet. Fordi AI er blevet så effektiv til at skabe overbevisende indhold, er det en meget let måde at påvirke vores børn på. De har stort set ingen forsvarsværker, de tror på det meste af det, de ser og hører online, og der er ingen tvivl om, at der er mange, der har store interesser i at påvirke deres holdninger i en tidlig fase af deres liv. Leif Jensen, CBO og sikkerhedsekspert hos ESET Nordics Det handler i høj grad om langsigtet planlægning, hvor grundlaget for børnenes holdninger lægges tidligt. Selvom vores børn ikke skal stemme til valg, hverken her eller andre steder lige nu, eller står for it-sikkerheden i hjemmet, så ender de med at have det ansvar, og ved at manipulere meninger og holdninger nu, bliver det lettere for cyberbanditterne at få de ønskede resultater på sigt. Leif …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Hver femte er utryg ved at tale om deres mentale sundhed

Det mentale helbred er lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, end det fysiske helbred. Sådan lyder det fra hele 90 pct. af de adspurgte på tværs af 16 lande i Europa og USA. Alligevel er mental sundhed et sårbart emne, og hver femte (19 pct.) er ikke tryg ved at tale om deres mentale sundhed med andre.  Det viser en ny rapport foretaget af YouGov på vegne af TikTok.  Her fremgår det, at 42 pct. af de adspurgte er bange for, at deres venner og familie vil dømme dem, hvis de taler med dem om emnet, og 48 pct. er bange for, at det vil påvirke deres fremtidsudsigter på arbejdspladsen negativt.  Blandt de adspurgte i undersøgelsen er de 18-24-årige mindst trygge ved at tale om mental sundhed, mens dem i aldersgruppen +55 år er mest komfortable. Ikke overraskende er de 18-24-årige (53 pct.) til gengæld mere komfortable ved at tale om emnet på en social platform end de ældre +55 år (37 pct.). I undersøgelsen fremgår det også, at COVID-19 har haft en positivt effekt på måden, vi taler om mental sundhed på. I hvert fald svarer 20 pct., at den globale pandemi har gjort det lettere for dem at tale om deres mentale sundhed. Det gælder for 25 pct. af unge mellem 25 og 35 år. 
Nyheder fra gl. site

Nyt spændende actioncam

Insta360 har lige lanceret Insta360 X3, et kamera bygget til alle kreative som ønsker at fange de magiske øjeblikke, når der er mest fart på. Med sin nye 1/2” sensor og 2,29” touchskærm er det nye X3 et yderst kraftfuldt kamera. X3 kan optage 360 graders video i 5,7K-opløsning med Active HDR, stills i 72 megapixel og har usynlige Selfie Stick-effekt, der skjuler kamerastangen i dine videoer. X3 fungerer også som et standard action-kamera med Single Lens funktionen, der fanger billeder og video i skarp ultra-wide 4K Der medfølger en Insta360-app, hvor brugerne kan redigere billeder og videoer på farten, hvis de ikke kan vente til de kommer hjem. X3 lover at gøre det til en leg at skyde og redigerer videoer i 360 grader. De færdige videoer kan beskæres i 4:5-forholdet, så de passer til Instagram, eller 9:16 til Tiktok. Det skulle kunne gøres uden nogen form for kvalitetstab. Med det nye modus Active HDR og den større 1/2″ sensor har videokvalitet fået en opgradering. Active HDR giver brugeren en innovativ algoritme der fjerner uønskede artefakter i videoen fra ghosting og forbedrer lyset i undereksponerede dele af billeder. X3’s design med en linse på begge sider af kameraet gør det muligt at skjule kamerastangen helt automatisk gennem Insta360-appen og få videoen til at se endnu mere magisk ud. Den nye og innovative Me mode-funktion gør det muligt at skyde 360 graders-video helt op til 60-fps med brugeren i fokus og samtidig holde stangen usynlig. Med det indbyggede seks-akse-gyroskop og …. (læs mere her)