Nyheder fra gl. site

TV’et samler os under Corona

Året har været præget af social isolation og færre muligheder for oplevelser i den fysiske verden, hvilket har banet vejen for et comeback til tv’et. Samsung Nordics og professor Anette Hill gennemfører netop nu et studie, som undersøger, hvordan Tv-forbruget i Norden har udviklet sig det seneste år. Vi kan i vores undersøgelse se, at TV har fået en vigtigere rolle i vores hverdag. Uanset om det handler om at se en serie sammen med en ven eller at følge de seneste nyheder om Covid-19, er TV noget, som vi finder tryghed i under krisetider. Annette Hill, professor på Lunds universitet Undersøgelsen, der er baseret på blandt andet dybdeinterviews med unge fra hele Norden, data fra tv-ratings, nyhedsartikler, tv-anmeldelser og diskussioner på online fora, viser flere interessante tendenser. For mange unge er tv blevet en følgesvend, der giver selskab i løbet af dagen, mens man foretager sig andre ting. Og så er tv i højere grad end tidligere også blevet en social aktivitet, hvor man ser serier sammen med vennerne – herunder er der opstået en særlig trend med at gense gamle serier igen og igen sammen med andre. Også når det gælder de foretrukne genrer hos de yngre målgrupper har Covid-19 betydet et skift. Undersøgelsen viser nemlig, at reality-serier med fokus på romantik oplever øget popularitet. Ifølge Anette Hill skyldes det vores naturlige hang til at deler vores egne oplevelser og synspunkter gennem at sladre med vennerne. Noget der fører os tættere sammen og mindsker påvirkningen fra den sociale …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Creative Stage V2 giver smæk på lyden

Med den nye Clear Dialog-lydteknologi kan brugere høre hver stavelse tydeligt, uden at skulle skrue op for lydstyrken, idet samtaler opfanges og forstærkes uden at det går ud over de øvrige lydeffekter. Samtidig giver surround-teknologien et udvidet lydbillede, der sikrer den ultimative filmoplevelse hjemme i privaten. Med to specialindstillede mellemklassedrivere og en kraftig subwoofer kan Creative Stage V2 nemt fylde rummet med lyd og bas – og sørge for, at man virkelig lever sig ind i handlingen. Creative Stage V2 har også en lang række tilslutningsmuligheder – TV ARC, optisk, AUX, Bluetooth og endda USB-streaming – hvilket gør det til det ideelle lyd-underholdningssystem til både tv, computer, mobil og spilkonsol. Samtidig kan soundbaren kontrolleres via fjernbetjeningen, så brugere kan skifte input-kilde, justere diskant- og basindstillinger samt slå surround- og Clear Dialog-effekt til og fra med et enkelt tryk på en knap. Med et slankt og minimalistisk design passer Creative Stage V2 ind i ethvert rum og kan desuden vægmonteres. Creative Stage V2 fås til EUR 109,99 på Creative.com.
Nyheder fra gl. site

LGs 48’’ OLED CX lille, men fedt tv

Ligesom de større modeller har det nye LG OLED 48 CX de samme niveauer af sort og andre farver, der giver tv’et sin den kendte LG-billedkvalitet. Tv’et har en pixeltæthed der er den samme som i et 8K-tv på 96’’. Den nye skærmstørrelse giver desuden gamere mulighed for at anvende tv’et som billedskærm til PC-spil. Kombinationen af det OLED-billede, den lave latenstid, hurtige svartid og understøttelse af NVIDIA G-SYNC, gør LG OLED 48 CX til en fed gaming-skærm. Ligesom de øvrige OLEDs fra årets line-up kommer 48’’-tv’et med HDR Gaming Interest Groups (HGiG) HDR gaming-profil, som giver den bedst mulige grafik til konsolspil med HDR-support. LG OLED 48 CX understøtter desuden en stor mængde HDR-formater såsom HDR10 og Dolby Vision med op til 120 billeder per sekund til 4K-materiale. Dette format anvender funktioner i HDMI-specifikationer såsom auto low mode (ALLM), enhanced audio return channel (eARC) samt variable refresh rate (VRR). Med HMDI VRR understøtter LGs nye OLED 48 CX et bedt udvalg af enheder til spil – eksempelvis konsoler og grafikkort på PC-enheder. Endvidere tilbyder LG OLED 48 CX en oplevelse i særklasse med LG’s AI Acoustic Turning samt understøttelsen af Dolby Atmos. Tv’et understøtter også BT Surround, dermed kan du tilslutte Bluetooth højtalere fra LG og skabe virtuelt 4.0-surround sound fra to-kanal lyd. LG OLED 48 CX kan købes i Europa og Asien i juni og i Nordamerika samt andre vigtige markeder kort derefter. Prisen for LG OLED 48 CX vil ved lanceringen ligge på ca. 11.990 kr.
Nyheder fra gl. site

Samsung lancerer karaoke-app til hunde

Hunden bliver stadig mere som et barn for folk, og Samsung mener at der mangler underholdning for vores firbenede venner i hjemmet. Spørgsmålet er hvorfor, men det mener Samsung altså skal til – personligt mener jeg at et par gåture, leg med bold og pind, samt en god gang klø bag øret og på maven er at foretrække. Men det har altså resulteret i at koreanerne har udviklet en karaoke-app til Samsung OLED TV’er og Smart TV fra 2017, som er rettet mod hjemmets hunde. Med hjælp fra en hundeekspert, har Samsung identificeret, hvad der fanger hundes interesse og stimulerer dem til at synge. De visuelle og musikalske elementer er blevet brugt til at skabe karaoke-app’en skræddersyet til vores firbenede venner. Fx. er hundes øjne mere følsomme over for bevægelse end menneskers. Så når en hund ser fjernsyn med færre billeder i sekundet, som man tit ser på ældre fjernsyn, opfatter de billedet som flimrende. Det visuelle materiale i app’en er derfor produceret med et højt antal billeder i sekundet tilpasset den høje opløsning på Samsungs QLED TV-skærme og hundens følsomme øje. På videoerne er der brugt hurtige bevægelser og andre hunde, som fanger hundenes opmærksomhed. Og da hunde hovedsageligt opfanger farverne gul og blå, er de to farver også brugt hyppigt. Til udvikling af musikken, er der arbejdet med instrumenter, der udløser hundenes genetiske arv om at kommunikere og interagere med deres flok ved at hyle sammen. – Saxofon, harmonika, hundelyde og sirener er eksempler på lyde, der ofte …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Kunstig intelligens giver fede OLED-billeder

Jeg har testet det 65” store OLED tv, OLED65E9 fra LG, og udover det faktum at det er et kæmpe stort skrummel, så har det faktisk været en fantastisk oplevelse at teste det. Jeg er lidt kræsen når det kommer til tv, og en af de ting jeg sætter stor pris på, er at kontrasten er god, at billedet står klart og ikke mindst at sort er sort – noget som kun ganske få tv rent faktisk kan leve op til. Men LG har gjort rigtig meget ud af at optimere oplevelsen på deres OLED65E9. De har blandt andet udstyret OLED65E9 med særlig AI-processor, deres anden generation α9 Intelligent Processor, der ved hjælp af Deep Learning, optimerer billedet så det giver den størst tænkelig detaljegrad i billederne. Der var da heller ingen tvivl om, at billedet stod fantastisk på det store tv. Jeg oplevede at finde nye detaljer i film jeg havde set mange gange før, og fordi billedet stod så skarpt og flot, blev jeg suget ind i filmens univers igen – selvom alt var velkendt. En ting der var med til at hæve oplevelsen er OLED Black, en teknologi som LG gør brug af, for at sikre at sort rent faktisk er sort. Når du virkelig kan stole på at sort er sort, så kommer billedet til at stå utrolig skarpt, og kontrasterne står virkelig frem. Det gjorde at jeg genså flere film, der er velkendt for deres mørke scener, blandt andet Blade Runner, og der oplevede en …. (læs mere her)