Editors choice

TEST: Let overvågning med Ring

For ikke så længe siden testede jeg en videodørklokke fra Ring, og nu har jeg så fået fat i et overvågningskamera også fra Ring, og hvem har ikke brug for at overvåge huset, kontoret, stuen eller bilen? Kameraet findes for resten både som kablet og batteridrevet. Jeg havde fået fat i den kablede udgave, men det er muligt at købe et batteri og bruge det til kameraet. Jeg nøjedes dog med at bruge den medfølgende eksterne strømforsyning. Let opsætning Selve opsætningen af kameraet var dejlig let. Vanen tro leverer Ring alt det med du skal bruge – lige fra raw plugs og skruer til den skruetrækker du skal bruge til jobbet. Men du behøver altså ikke skrue kameraet op på væggen. Den holder kameraet monteres på, kan både bruges på væggen, og som holder på bordet. Og her skal Ring have ros, for uanset hvordan du benytter den, så fungerer holderen godt, og den er disket og lige så nydelig på væggen som når den står på bordet. Selve kameraet er også pænt designet. Der er ingen tvivl om at det er et kamera, men det er stadig diskret nok til at du glemmer at det står der efter et stykke tid. Ring Stick Up Cam Wired. Foto: Ring Den efterfølgende ibrugtagning gik som en ren leg. Alt klares direkte fra app’en, hvorfra du scanner en QR-kode der følger med i pakken, og vupti så er kameraet en del af din Ring-app. Hvis du ikke allerede har en Ring-konto, så …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Live video fra LinkedIn – LinkedIn Live – snart klar

Mere end 600 millioner brugere kan det sociale netværk for professionelle bryste sig af. Og de oplever samme tendens som de fleste andre sociale netværk, nemlig at video vokser enormt meget – det og så originale artikler, altså ikke folk der kopierer og deler tekst ud til højre og venstre. Så derfor er det næppe heller nogen overraskelse lige har lanceret deres live video-tjeneste, LinkedIn Live. Tjenesten gør lige det den lover – du kan sende live video til udvalgte grupper eller alle på LinkedIn. I første omgang er det en beta-version der lanceres i USA, og du skal have en invitation til at kunne deltage i betatesten. Endnu er det ikke offentliggjort hvornår tjenesten lanceres, ej heller om det er en tjeneste der bliver gjort tilgængelig for alle. Rygterne siger at det første indhold vi kommer til at se via LinkedIn Live er konferencedækning, produktlanceringer, indhold af influencers og mentorer og mere. Det forlyder videre at der allerede er en del tredjepart-udviklere der skal udvikle indhold til LinkedIn Live, herunder Wirecast, Switcher Studio, Wowza Media Systems, Socialive og Brandlive. Endnu en lille sjov detalje – LinkedIn er ejet af Microsoft, og derfor er det nok ikke så underligt at Microsoft med deres Azure Media Services, bliver teknisk partner på projektet. Med video får LinkedIn en ny platform til at skabe engagement og ikke mindst en ny platform til at tjene penge på, og det bliver spændende at følge LinkedIn Live når den på sigt kommer til Europa.
Nyheder fra gl. site

Logitech Capture gør det nemt at lave professionel video

Logitech har lige lanceret en ny applikation, Logitech Capture, som gør det nemmere at lave videoindhold. Den kraftfulde software, som virker med de populære Logitech C920-, C922- og BRIO 4K Pro-webcams, hjælper nemt aspirerende content creators til at lave flot og mindeværdigt indhold direkte med deres Logitech-webcams. Capture går efter at hjælpe med at skabe engagement i deres communities på nye måder. Med Logitech Capture kan du optage fra forskellige kilder, hvilket betyder, at du kan optage med to webcams på samme tid eller kombinere skærmoptagelser med dit webcam feed. For eksempel kan du optage video med dit webcam og på din skærm, eller to webcams simultant, for at lave billede i billede-indhold, og bruge Logitech Capture til at arrangere dine optagelser. Du kan også lave vertikal video. Med Logitech Capture kan optage i 9:16-format til portrætskud, som er optimeret til mobiltelefoner og opslag på sociale medier. Du kan endda streame direkte fra dit webcam til YouTube uden at skulle bruge en kompleks kode. Du har fortsat adgang til alle redigerings- og tilpasningsmuligheder i Logitech Capture, mens du streamer. Logitech Capture tilbyder også studio style-kontrol. Du kan tilføje ChromaKey-optagelser, tilføje overgangseffekter når du skifter kilde og ændre størrelsen og farven på rammen. Du kan også tage fotos og indstille lydinputtet på mikrofonen uden at forlade appen. Ikke mindst gør Logitech Capture det muligt at tilpasse kameraet, så du kan vælge dit synsfelt, billedformat og opløsning. Avancerede brugere kan også justere hvidbalancen, autofokus og indstillinger for billeder per sekund. Logitech Capture …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Apple klar med årets første julefilm

Hvis du har lyst til at se en sød lille animeret julefilm, om en pige der er kreativ, men som er for nervøs til at dele med andre, så tjek lige den nye julefilm, Share Your Gifts, fra Apple. Og hvis du kan lide den – så kan du tjekke ”The Making of”. Du finder begge videoer herunder.
Nyheder fra gl. site

Se film med vennerne på Facebook

Facebook har gennem noget tid testet en funktion de kalder for Videosammenkomst, og det er en funktion der gør det muligt for Facebook-grupper fungere som vært for en delt video-streaming-session, hvor alle der er i gruppen kan se og kommentere den videoen på samme tid, lidt som live streaming. Funktionen er live i alle grupper nu, og den er ret enkel at bruge. Du starter en Videosammenkomst og giver den et navn og eventuelt et billede. Herefter smider du videoer på, og når et par stykker er kommet på, så starter videoen. I modsætning til de traditionelle videoer på Facebook, så er videoerne her i synk mellem alle der ser på, og værten kan faktisk stopper og spole frem/tilbage på tidslinjen. Og naturligvis tilføje flere film undervejs. Alle kan kommentere det de ser live, og de kan foreslå nye videoer og disse forslag dukker op hos værten. Værten kan også tilføje co-værter, der også kan tilføje videoer til køen. Indtil videre er det kun Facebook-grupper der har fået funktionen, men ifølge TechCrunch er Facebook i gang med at teste funktionen på Facebook-sider også. Om det bliver en funktion der rent faktisk vil blive brugt kan jeg have min tvivl om. Men i grupper, hvor der måske bliver holdt event kan jeg godt se ideen i Videosammenkomst. Nu må vi se – funktionen er stadig ret ny, og der er næppe mange der har opdaget den.