Nyheder fra gl. site

Den nye Volvo EX30 får masser af plads – trods størrelsen

Den kommende lille SUV, EX30, skulle ifølge Volvo Cars være optimeret så den har masser af opbevaring og plads, til trods for at den er en lille bil. Volvo Cars fortæller at de har haft fokus på at reducere materialeforbruget, samt at optimere pladsen i den nye bil. Det skulle blandt andet betyde at bilen er designet med en soundbar, der dækker hele instrumentbrættets bredde. Det skulle dog stadig være muligt at tilføje flere højttalere, uden at der er gået på kompromis med lyden. Lydsystemet skulle forresten komme fra Harman Kardon. Bilen bliver udstyret med en 12″ skærm der indeholder hele bilens infotainmentsystem, som skulle gøre det muligt for føreren at fokusere på kørslen. Infotainmentsystemet skulle forresten være kompatibelt med 5G, hvor det er tilgængeligt. Om det så betyder at der medfølger trådløst bredbånd til bilen, fortæller Volvo Cars ikke noget om. Muligheden for at det er et tilkøbs abonnement er der også.
Nyheder fra gl. site

HiFi i Volvos nye fuldelektriske EX90

Volvo Cars, eller Volvo om du vil, er på vej ind på markedet for elektriske biler, og deres nye EX90 skulle blive en luksusmodel på alle områder, ikke mindst når det kommer til lydsiden. De lover for det første at komme med den mest støjsvage kabine i en Volvo til dato, og et lydsystem fra lydspecialisten Bowers & Wilkins, der til sammen skulle levere en lydoplevelse, der – ifølge Volvo – kun tidligere har været til studieprofessionelle og andre audiofile. Det er både fører og passagerer der kan nyde godt at den nye 3D-surround sound, der leveres af ikke mindre end 25 højttalere i kabinen. De skulle nemlig være placeret så lydoplevelsen er optimal, uanset hvor du sidder på de 7 sæder i bilen. Volvo EX90 er også udstyret med Dolby Atmos-teknologi, så 3D-lyd kan afspilles i kabinen. Herudover bliver det muligt at tilpasse lyden til førerens personlige smag. Studio-tilstanden lover at genskabe lydens klarhed som i et optagestudie. Individual Stage-tilstanden skulle give en oplevelse der minder om musikkunstnere der optræder alene for brugeren. Det bliver spændende at høre lydsystemet når bilen rammer de danske veje.
Nyheder fra gl. site

Volvo Cars klar med kompakt SUV

D. 7. juni lancerer Volvo Cars, eller Volvo som vi bedste kender dem som, en ny elbil i Danmark. Denne gang er det en lille fuldelektrisk kompakt SUV, Volvo EX30, og den kan både ses og bestilles når den den lanceres til sommer. Endnu er der ikke så mange detaljer frigivet om bilen, men Volvo fortæller at det er en efterfølger til deres SUV Volvo EX90, der var begyndelse på Volvos rejse ind i den elektriske bilverden – hvilket er en sandhed med modifikationer, for Volvo er medejer af elbilmærket Polestar. Men som rendyrket Volvo-model er det sandt nok. Volvo fortæller at de har en ambition om at blive et 100% elektrisk bilmærke inden 2030, og blive en klimaneutral virksomhed inden 2040. De fortæller videre at Volvo EX30 er vigtig for Volvo i Danmark, for de danske bilkunder har længe efterspurgt Volvos Recharge-biler, der dækker over både fuldelektriske biler og plug-in-hybridbiler. I efteråret 2022 besluttede Volvo Car Denmark at stoppe al salg af biler, der udelukkende kører på benzin eller diesel. Det bliver spændende at se hvad Volvo EX30 bliver for en sag.
Nyheder fra gl. site

Nu skal sollyset ind i bilen

Dagslys er vigtigt for os alle, det gør vores daglige trivsel bedre, hæver humøret og gør os mindre trætte. Om det er medvirkende årsager til at der nu skal sollys ind i kabinen på Volvo EX90 ved jeg ikke. Volvo Cars selv oplyser, at de blandt andet gør det for at forbedre komforten for bilens passagerer, da den reducerer blålys. Samtidig kombineres det med et ikke-flimrende kabinelys, der skal bidrage til at mindske sandsynligheden for den hovedpine og belastning, der ofte kan opstår efter den form for lyseksponering. Den lysteknologi Volvo Cars benytter sig af består af 72 sollys-imiterende LED-lys, der er integreret i bilens tag. LED-lyset skulle give et naturligt sollys i kabinen, og ønsket fra Volvo Cars designere har været, at styrke designets forbindelse til naturen både om dagen og natten. Derfor skulle det nye LED-lys være udviklet til at give en mere naturlig farvegengivelse, end det man ellers kender fra biler. Farverne skulle fremstå mere naturlige, og lyset har en lav reflektion og flimren. Materialerne og det indvendige design i Volvo EX90 træder tydeligere frem uden at forvrænge farverne, når vi udnytter lysspektret fra SunLike LED-lysene. LED-lyset supplerer vores skandinaviske designtradition med træinteriør og andre naturmaterialer, der er anvendt i kabinen. Dan Fidgett, Head of Colour & Materials hos Volvo Cars Ifølge Volvo Cars selv, er de den første bilproducent, der introducerer de sollysimiterende LED-lys i produktionen. Teknologien hedder SunLike, og de anvendes allerede i boligbyggerier, på hospitaler, skoler og museer for at bringe et naturligt lys …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Volvo og Polestar får nyeste Google-teknologi

Googles nye HD-kortteknologi understøtter samtidig selvkørende funktioner til fremtidig biler, når den bliver tilgængelig og lovlig. Volvo selv skriver at i deres EX90 arbejder lidar, kameraer og radarer sammen for at forstå bilens omgivelser og bidrager til en øget sikkerhed. De skriver videre at for yderligere at forbedre førerstøtte-teknologier på vej mod selvkørende biler i fremtiden, er der også behov for teknologi, som kan genkende omgivelserne – både umiddelbart foran bilen og på længere afstande. Ifølge Polestar indeholder et HD-kort detaljer, som normalt ikke er tilgængelig i traditionelle navigationskort. Den detaljeringsgrad er nødvendig for bilens assisterede køreberegninger, der forbedrer bilens aflæsning og genkendelse af vejbanemarkeringer samt lokalisering af objekter så som vejskilte. Endelig slutter Volvo af med at fortælle, at ved at kombinere data fra HD Maps med information indsamlet fra bilens udvendige sensorer, lidar fra Luminar og software udviklet af Zenseact, ønsker Volvo Cars at skabe en mere forudsigelig, tryg og behagelig køreoplevelse.