Telenor gør det gratis at lære om cybersikkerhed

Hvis din virksomheder gerne vil vide lidt mere om cybersikkerhed, så har Telenor nu et gratis tilbud til jer

I denne måned får landets virksomheder fri adgang til Telenors e-learning om cybersikkerhed.

Online-lektionerne giver virksomheder viden om, hvordan de kan identificere phishingangreb og andre forsøg på digital svindel og er skåret skarpt til en varighed på mellem tre og fem minutter.

Vi ser en kraftig stigning i antallet af hjemmearbejdspladser, som stiller nye krav til it-sikkerhed og adfærd. Og vores erfaring er, at den enkelte virksomheds sikkerhed bliver væsentligt styrket ved at øge bevidstheden hos både ledere og medarbejdere om deres adfærd og kendskab til trusle.

Mikkel Kruse, erhvervsdirektør i Telenor

Spot på digital sikkerhed i oktober

Telenor gør fem sikkerhedslektioner med fokus på phishing, ransomware og social manipulation frit tilgængelige for alle landets virksomheder i hele oktober.

Det sker i forbindelse med den europæiske cybersikkerhedsmåned, som Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen koordinerer herhjemme.

Målet er at løfte den digitale sikkerhed for borgere, virksomheder og myndigheder.

Det er et initiativ, som vi gerne støtter op om. For det er vigtigt at løfte sikkerhedsniveauet i det danske erhvervsliv og gøre det trygt og effektivt at drive virksomhed.

Mikkel Kruse, erhvervsdirektør i Telenor

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3371 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?