TEST: Lille, flot og dyr laptop har ikke hvad der skal til

Jeg har haft fingre i den lille laptop fra Dell, XPS 13 9310, og på mange områder er jeg vild med den. Men ydelsen er ikke hvor den burde være, og så bliver den bare alt for varm

Udstyret med den nyeste 11. generation Intel Core i5 med hastigheder på op til 4,2 GHz, burde Dell XPS 13 9310 have masser af hestekræfter under låget. Men det er desværre ikke helt hvad jeg kunne konstatere i min test.

Det er ikke fordi den er langsom, men når vi har en laptop med en startpris på omkring 12.000 kroner, så forventer jeg virkelig også at den sparker r.. i hastighedstesten.

Men lad mig lige starter med et helt andet sted, nemlig designet. Laptoppen er rigtig flot, super elegant med et rimeligt slankt design. Klart en laptop jeg gerne tog med og viste frem på cafeen. Men vægten er desværre ikke helt så lav.

Jeg testede den version af laptoppen med en berøringsfølsomskærm, og den vejer altså næsten 1,3kg. I versionen med en traditionel skærm kan du så gå 100 gram ned – stadig en tung laptop, når vi snakker om en maskine med en skærm på 13″.

Der er så heller ikke så mange porte på den. En usb-c på hver siden et jack-stik til lyd og så en slot til et sc-kort. Hvis du har brug for en traditionel usb-port, så skal du bruge den medfølgende adapter. Men der er virkelig ikke ret mange porte, og så du skal ikke have for mange enheder der skal kobles til den på samme tid.

Jeg er ret glad for tastaturet, det er virkelig behageligt at arbejde på, omend det jo er lidt komprimeret, på grund af størrelsen. Det betyder at jeg ofte rammer ved siden af, når jeg skal skriver hurtigt, men det er dog noget man vænner sig til efter et stykke tid.

Skærmen er så et kapitel for sig selv, for den er virkelig flot. 13″ i 4K næsten uden ramme giver ikke alene laptoppen et fantastisk flot udseende, det er også en skærm der virkelig kan levere varen. Om du ser film eller redigerer videoer på det, så får du virkelig smæk for alle pengene i skærmen. Alt står knivskarp og klart, og jeg har virkelig nydt at kigge på den skærm. Men lyden er så ikke noget at råbe hurra for – brug et headset er mit råd.

Så er der lige ydelsen. For jeg havde store forventninger til den, med den nye processor fra Intel havde jeg virkelig forventet at får en ydelse der er helt speciel. Dell XPS 13 9310 har en fin ydelse, men den var ikke just imponerende, hvad der dog var imponerende var den varme som laptoppen udviklede.

Såvel tastatur som bunden af selve laptoppen blev så varm at det var ubehageligt at arbejde på den. Så ikke noget med at sidde med den i skødet, og når tastaturet virkelig blev varmt, var det virkelig heller ikke nogen fornøjelse at bruge det – virkelig surt.

Bedømmelse

Samlet vurdering 70%

Jeg har været glad nok for laptoppen, den er elegant og med en imponerende flot skærm, og tastaturet er virkelig lækkert at arbejde på.

Men ydelsen er lidt skuffende, og jeg er langt fra begejstret for den overraskende varmeudvikling der gør tastaturet og bunden alt for varm.

De bedste priser lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?