TEST: Logitech Keys-To-Go 2 er et fedt mobilt tastatur

Det nye tastatur fra Logitech kan uden problemer ligge i en taske, det har indbygget cover og er overraskende fedet at bruge

Logitech Keys-To-Go 2. Foto: Logitech

Jeg er en stor mand, og mine hænder er tilsvarende store – derfor kræver jeg også et stort tastatur når jeg arbejder på min computer. Så jeg var ret spændt på at teste det nye mobile tastatur, Keys-To-Go 2, fra Logitech. Tastaturet er ikke tænkt som et tastatur du bruger i dagligdagen, men som et du tager med på farten, og du bruger sammen med din tablet/smartphone, når behovet opstår.

En af de virkelig fede ting ved Keys-To-Go 2 er, at det er vildt lille og kompakt. Det er tyndt og der har indbygget et cover, så du ikke ødelægger tasterne når du putter det ned i din taske.

Der er en anden ting jeg er ret vild med ved tastaturet. Nemlig at det understøtter flere operativsystemer. Der er en tastefunktion der gør at du kan skifte mellem:

De fysiske dimensioner er på 25cm langt og 9mm tyndt og det har en vægt på kun lige over 220 gram.

  • Windows
  • Android
  • MacOS
  • iOS
  • iPadoS

Det betyder at du får de korrekte tastaturlayouts når du arbejder med tastaturet, så f.eks. os Mac-folk får vores @ placeret hvor vi forventer det. Det samme gælder naturligvis for Windows-folk.

Logitech Keys-To-Go 2. Foto: Logitech

Herudover er det fedt at bruge tastaturet sammen med en smartphone. For i dag er de fleste så store, at du uden problemer kan skrive mails eller dokumenter på dem, specielt hvis du har et eksternt tastatur.

Tastaturet har herudover et par specieltaster mere, f.eks. en der giver adgang til emojier, en der starter det program der tager billeder af udsnit af skærmen eller et der viser alle aktive vinduer på en gang.

Endelig skal vi lige snakke lidt om komforten i brug af tastaturet, som jeg faktisk synes er overraskende god. Selvom tastaturet er fladt og småt, er tasterne relativ store og meget behagelige at arbejde på. Jeg kan skrive overraskende hurtigt på tastaturet uden den store mængde fejl, hvilket ikke altid lykkes for mig på andre tastaturer, og slet ikke på det indbyggede tastatur på laptoppen.

Ifølge Logitech er der omkring 36 måneders batterilevetid i tastaturet. Det kan ikke lades op, men kører på udskiftelige knapbatterier.

Bedømmelse

Samlet vurdering 95%

Jeg er vildt med det lille Keys-To-Go 2. Det er meget behageligt at arbejde på, det fylder næsten intet og det virker til mange forskellige operativsystemer.

Det er skønt med de dedikerede taster, og det er fedt at det kan virke med op til 3 forskellige enheder på samme tid, som du så kan skifte mellem direkte på tastaturet.

Du kan læse mere om Keys-To-Go 2 her.

Det koster Keys-To-Go 2 lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.