TEST: Megaboom 4 – mobil højttaler med fin omend ikke imponerende lyd

Den nye mobile højttaler fra Ultimate Ears, Megaboom 4, er en fin opgradering af sidste model. Men de store revolutioner udbliver, og lyden kunne godt have været bedre

Ultimate Ears Megaboom 4. Foto: Lars Bennetzen

Ultimate Ears har rigtig mange højttalere i deres portefølje, et par af dem finder vi i Boom-serien, og den jeg har haft Megaboom 4 til test her på redaktionen. Højttaleren er en fin opgradering i forhold til forgængeren, men det er småting der er sket – de store revolutioner lader vente på sig. Ikke mindst kunne jeg godt have brugt at der blev arbejdet lidt mere på lyden. Den er ikke dårlig, men den imponerer heller ikke.

Hvis jeg starter med at kigge på designet, så har Ultimate Ears gjort højttaleren lidt mere stilren. Den har stadig et cylindrisk design – men er samtidig blevet mere stringent i udseendet – hvilket jeg rigtig godt kan lide.

Højttaleren er blevet mere elegant at se på, og det betyder at det er lettere at lade den står i stuen eller på kontoret, uden den ser malplaceret ud.

Den er dejlig flad i top og bund, og i toppen er der tre knapper, to små, hvor den ene tænder og slukker højttaleren og den anden tænder for bluetooth-parring. Den sidste knap starter og stopper musikken, eller besvarer et opkald, hvis du gerne vil det. Men samme knap – der er større end de andre og som sidder i midten – kan også programmeres til f.eks. at starte en playliste fra din smartphone.

Endelig er der de vanlige knapper på selve cylinderen, et stort plus og minus, der bruges til at skrue op og ned for lyden med. Jeg har altid godt kunne lide at man bruger dem aktivt som en del af designet – det er rigtig fedt.

Ultimate Ears Megaboom 4. Foto: Lars Bennetzen

Lyden på godt og ondt

Megaboom 4 har fået to store passive radiatorer der skal være med til at give en kraftig bas, og der er da heller ingen tvivl om, at bassen er blevet mere markant i lydbilledet. Men lyden er samtidig blevet mere støvet, og jeg er ret sikker på, at de to nye passive radiatorer er skyld i det mere støvede lydbillede.

Når det kommer til mellemtoner og diskant leverer Megaboom 4 et ganske fint resultat, men specielt en højttaler som Megaboom 4 der er ment som en mobil partyhøjttaler, skal bassen altså være bedre og mere klar.

Så længe jeg ikke skruer for meget op for lyden, eller spiller for kompliceret musik, så er lyden fin. Men i samme øjeblik jeg fyrer op under mere kompliceret musik, som f.eks. Queen, så kommer den mudrede lyd.

Det gode er så, at der er en indbygget equalizer i app’en, og den arbejdede jeg en del med for at få en bedre lyd. Problemet her er, at selvom jeg kan forbedre lyden en del, så skal jeg justere hver gang jeg vælger en ny musiktype.

Herudover bryder jeg mig ikke om måden man skifter mellem faste indstillinger i equalizeren. Man skal nemlig swipe til enten højre eller venstre. Det kan godt lade sig gøre at få en oversigt på en drop-down-menu, men hvorfor der ikke bare er en oversigt på eq-siden undrer mig.

Den neutrale indstilling kalder Ultimate Ears selv for deres Signature Sound, og den ville jeg have forventet var den optimale indstilling for de fleste musiktyper, men det var ikke tilfældet og det undrede mig. For Ultimate Ears er kendt for god lyd, og ikke mindst professionel lyd.

Bedømmelse

Samlet vurdering 80%

Jeg har et meget ambivalent forhold til Megaboom 4. Jeg kan godt lide dens mobilitet. jeg kan godt lide at den har omkring 20 timers spilletid, jeg kan godt lide at den kan kobles sammen med flere andre Boom-højttalere i party-tilstand, og jeg kan godt lide at den tåler at være udenfor i den våde danske sommer (og at blive tabt).

Men det går galt for mig, når lyden ikke lever op til forventningerne. Højttaleren koster omkring 1.500 kroner, og så skal lyden være god.

Du kan læse mere om Megaboom 4 her.

I skrivende stund er prisen ca. 1.500 kroner.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.