TEST: Mellemklasse laptop giver mellemklasse oplevelse

Billigudgaven af Samsungs lækre laptops, Galaxy Book Pro og Galaxy Book Pro 360, lever ikke op til forventningerne. Designet mindre om de større modeller, men så stopper lighederne desværre også der

Samsung Galaxy Book. Foto: Samsung

Langt de fleste af os har skiftet den stationære computer ud med en laptop og med god grund. Men mange laptops koster stadig en mindre formue, og specielt til unge kan det være prohibitivt at skulle ofre over 10.000 kroner for at få en laptop med hjem fra forretningen.

Samsung lancerede tidligere på året to nye, high end, laptops, Galaxy Book Pro og Galaxy Book Pro 360, og nu har de så fået en lillebror, Galaxy Book. Prisen ligger også markant lavere, faktisk så kan du få den mindste model for omkring 6.000 kroner, hvilket er en meget attraktiv pris for en 15,6″ laptop.

Jeg har testet versionen med plads til et sim-kort og 4G-understøttelse, og det bringer så prisen op på omkring 7.800 kroner, hvilket stadig er en fin pris for en laptop med en temmelig stor skærm.

Rent designmæssigt er det også en fin laptop, den er omkring 1,5 cm tyk og vejer ca. 1,6kg. Tastaturet er skønt at skrive på og jeg kan godt lidt at skærmen næsten går til kant.

Ikke flere roser

Men det er så også her at de flotte ord omkring laptoppen stopper. Jeg starter lige med tastaturet, som jeg roste lige før. For det kan godt være at det er skønt at skrive på, men det mangler en vigtig ting – de to små fremhævninger der normalt er på tasterne ‘J’ og ‘F’.

Eller rettere, de er der, de er bare næsten umulige at fornemme med dine fingre. For en person som mig, der skriver 10-fingresystem, er de essentielle. Når jeg har svært ved at føle dem, så kigger jeg konstant ned på tastaturet, og det er bare ikke det jeg forventer. Så få lige gjort de prikker lidt mere tydelige, ok Samsung?

Dernæst er der skærmen. Samsung hævder at den er behagelig at se på, både på grund af en høj opløsning, men også fordi skærmen er behandlet med en antirefleksbelægning. Hvis det er tilfældet, så har de fejlet godt og grundigt. Jeg havde utrolig mange reflekser i skærmen, langt flere end jeg er vandt til, og det gjorde svært at se på skærmen.

Samsung Galaxy Book. Foto: Samsung

Samtidig hævder Samsung at der er en 170 graders betragtningsvinkel at at skærmen er lysstærk. Jeg kunne i princippet godt se skærmen, og at der var noget på den. Men jeg kunne ikke for alvor se hvad, film var umulige at se med mindre jeg var rimelig lige foran skærmen.

Selv med lysstyrken skruet helt op var skærmen for mørk i mange tilfælde, og det var ikke helt den nydelse jeg havde håbet at se på den. Opløsningen er fin nok, den præsenterer bare ikke så godt.

Jeg ville heller ikke just rose lyden i laptoppen. Samsung har placeret højttaleren, en dårlig en af slagsen, på undersiden af laptoppen, og det gør altså ikke noget godt for lydkvaliteten.

Endelig er der ydelsen. Laptoppen er udstyret med en Core i5-1135G7 processor, og bruger Intel Iris Xe-grafik. Begge er middelmådige chips og det er også det resultat jeg får ud af mine benchmark-test. Naturligvis må den ikke sammenlignes med en laptop til det dobbelte, men jeg havde forventet en lidt bedre ydelse.

Umiddelbart vil jeg sige, at den ydelse den leverer er det forventede, hverken mere eller mindre.

Bedømmelse

Samlet vurdering 55%

Samsung Galaxy Book er en laptop der prismæssigt placerer sig i mellemklassesegmentet, og det er præcist hvad du får rent ydelsesmæssigt. Desværre er skærmen alt for dårlig, lyden af ringe kvalitet og tastaturet mangler en vigtig komponent.

Laptoppen er stor og med pænt design, men den er ikke 7.800 kroner værd. Selv den billigste model til omkring 6.000 kroner virker for dyr.

Du kan læse mere om laptoppen her.

De bedste priser lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?