TEST: On-ear lyd til fitnesscenteret

Adidas har lavet et par hovedtelefoner dedikeret til træning. De har lang batterilevetid og så lyder de faktisk rigtig godt. Adidas RPT-01 er trådløse on-ear hovedtelefonerne til folk, der bruger tid på træning

Adidas laver hovedtelefoner. Med on-ear modellen – RPT-01 – lover Adidas lang spilletid, sved- og smudsafvisende design, indbygget stemmeassistent og adgang til din yndlingsplayliste på Spotify med to tryk på en knap.

Adidas RPT-01. Foto: Adidas

Det gode:

  • Lette at betjene
  • 40 timers batterilevetid
  • God lyd
  • Fleksible og robuste
  • Stabil Bluetooth forbindelse
  • Brugervenlig app
  • Sidder godt fast
  • Tåler fugt og sved              
  • Vaskbar

Det dårlige:

  • Ingen AV-udgang
  • Playlist-knap kræver tilvænning

Konklusion

Samlet vurdering 80%

Adidas RPT-01 er robust bygget og kan modstå fugt fra sved. Samtidig har Adidas givet dem lang batterilevetid, så man behøver ikke at frygte, at de giver op imens man er midt i træningen.

Med en batterilevetid på 40 timer, kan de sagtens holde i en til tre uger, hvis man udelukkende bruger dem til træning. Lyden er god, og hovedtelefonerne formår at gengive et bredt og klart lydbillede, som overgår mine forventninger til en producent, der har fokus på træningstøj og tilbehør. Der er ikke tale om hi-fi, men det lyder godt, og man kan selv justere lyden med en equalizer i app’en.

RPT-01 er betrukket med stof, så de føles rare og som også transporterer sveden væk fra huden. De sidder godt til, men de er rare at have på og sidder samtidig så godt fast, så jeg er ikke nervøs for at de skal falde af under træning. Betjeningen er let og intuitiv. RPT-01 har kun to knapper. Den ene er en multi-knap, der minder om et lille joystick og kan bruges til at skrue op og ned for lyden eller at hoppe frem/tilbage i playlisten.

Den anden knap er dedikeret til Googles stemmeassistent, når man trykker én gang. Man kan desuden programmere knappen til afspille Spotify playlister ved to eller tre tryk. Det fungerer fint, når man skal aktivere stemmeassistenten, men playliste-knappen har meget svært ved at finde ud af, om man trykker to eller tre gange.

Stoffet gør dem behagelige og man kan have dem på lang tid, uden at de føles varme – i hvert fald, når man ikke træner. Når man sveder tager stoffet fugten, så det stadig føles behageligt. Samtidig virker stoffets net-struktur kølende, fordi der kan komme luft ind til huden. Man kan skrue den stofbetrukne del af ørekopperne af, så man kan vaske dem. Det er supernemt og en ren genistreg fra Adidas side. Generelt får man rigtig meget for pengene her, og vi kan anbefale dem til træningen.

Flere informationer

  • Læs mere her
  • Tekniske specifikationer
  • Tilslutning : USB-C (kun opladning)
  • Type : Trådløse on-ear høretelefoner (dynamiske)
  • Farve : Grå (Night Grey)
  • Vægt : 207 g
  • Bluetooth 5.0
  • Batteritid minimum 40 timer
  • Modstår sved (IPX4)

De bedste priser lige nu

About Lars Bennetzen 3850 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?