TEST: Pixel 9 Pro XL – årets bedste kameramobil

Googles topmodel, Pixel 9 Pro XL, har et imponerende godt kamera, fedt design - med få issues - og mere end rigeligt med hestekræfter. Pixel 9 Pro XL omdefinerer i høj grad, hvad en smartphone er

Pixel 9 Pro XL. Foto: Google

Med Pixel 9-serien har Google valgt at satse stort på AI i deres mobiler, og de har også ændret en smule på designet af bagsidekameraet. Samtidig har de valgt at holde fast i, at gøre mobilen til en eksklusiv smartphone, både omkring materialevalg og pris, og materialevalget mærkes tydeligt i den daglige brug af mobilen.

På designsiden er jeg både glad og en anelse skuffet. Glad fordi Pixel 9 Pro XL med sin 6,8″ store skærm, ser super flot ud. Oled-skærmen har en opløsning på 1.280 x 2.856 og en adaptiv opdateringshastighed på 1-120Hz. Selve skærmen er fremstillet i Corning Gorilla Glass Victus 2, og alle disse ting sammen giver en virkelig fed skærm.

Pixel 9 Pro XL. Foto: Google

Det er en fornøjelse at arbejde på skærmen, se film og game på den. Alt kører super smooth og fordi kanten er minimal, får man et virkelig flot look når man bruger Pixel 9 Pro XL.

Samtidig er mobilen fremstillet med en aluminiumsramme – der forresten er lavet af 100% genanvendt aluminium. Kanterne er afrundede og det giver en fed følelse når man arbejder med mobilen. Men det bringer mig så til der hvor jeg synes at Google har lavet en designfejl. På tidligere modeller var der en fin afrundet indramning af kameraet, men nu har Google så gået over til en fornøjet indrammet af objektiverne, og det virker nu som en stor klods på bagsiden. Jeg bryder mig ikke om det nye design – jeg kunne meget bedre lide det gamle.

Google selv fortæller at overfladen er ‘fingeraftryksresistent’, og selvom intet totalt kan modstå fedtede fingre, så gør Pixel 9 Pro XL det rigtig godt. Selvom jeg har arbejdet meget med mobilen, så er det ikke ret mange fedtede fingeraftryk jeg ser på hverken forside eller bagside af skærmen.

Skøn hardware

Generelt har Google smidt en virkelig god hardware ned i Pixel 9 Pro XL. Processoren er Tensor G4 og den har en Titan M2-sikkerhedsmodulet som sikkerheds co-processor.

Det gør en del fede ting ved mobilen. Dels er den lynhurtig. Alt starter i samme sekund man klikker på en app, eller tager billeder med kameraet. Det betyder også at oplåsning med fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse, er sikker og stabil og igen – meget hurtig.

Alle benchmarks viser det samme – en super hurtig smartphone. Men igen skal man ikke lade benchmarks være det afgørende, det er den daglige brug, og her er der intet problem. Pixel 9 Pro XL har masser af hestekræfter og uanset hvad pokker jeg kastede efter den, så kørte det problemfrit, uden lag eller hakker.

Kræfterne kommer også mobilen til gode når det kommer til den indbyggede AI, om det er Gemini eller AI-redigering og forbedring af billeder. Uden de kræfter mobilen har ville det virkelig være en træls opgave. Men det er det så ikke

Google har også forsynes mobilen med et stor batteri – 5.060 mAh, og den er rigtig god til at spare på strømmen i løbet af dagen, hvilket betyder at jeg ved flere tilfælde oplevede, at der var rigeligt med strøøm til næsten to dages normal brug. Hvilket ikke er noget jeg ellers oplever ved mobiler i denne størrelse.

Mere kamera end mobil

Jeg vælger så at slutte af med det de fleste af os mest af alt leder efter i en mobil – kameraet. Jeg skal med det samme sige, at det kamerasystem Google har udstyret Pixel 9 Pro XL med, er det mest imponerende jeg har set til dato.

Ting som Super Res Zoom Video, 8K videooptagelser, kropstemperatursensor, 42MP frontkamera, 50MP vidvinkelsobjektiv, 48MP ultravidvinkelsobjektiv, og et 48MP telefotoobjektiv er bare nogle af de tekniske ting der gør kamerasystemet i Pixel 9 Pro XL til mere end almindeligt imponerende kamerasystem.

Frontkameraet vil nok primært blive brugt til selfier, og det er faktisk lidt surt, for det tager billeder der er langt bedre end mange billigere mobiler kan præstere med deres hovedkamerasystem.

Når det så kommer til det 3x-kamerasystem der er på bagsiden af mobilen, så er jeg blæst totalt væk af, hvor godt det faktisk er. En ting er objektivernes opløsning og størrelse, noget helt andet er, hvad mobilen gør med de informationer der får gennem objektiverne.

Udover at kameraet er lynende hurtigt til at tage billeder, så har jeg ikke oplevet så god dybde og skarphed i billeder, eller så gode farver i andre mobiler på markedet (med en enkelt undtagelse, nemlig iPhone 15 Pro Max)

Men jeg vil stadig rangere Pixel 9 Pro XL højere på skalaen end iPhone 15 Pro Max som kameramobil. Men det skyldes også i høj grad den indbyggede AI der forbedre billederne efterfølgende.

Farverne i de billeder jeg tog var flotte og meget naturlige. Makrobilleder – min favorit – var skarpe og flotte, portrætter virkelig gode med naturlige hudfarver og flot adskillelse af motiv og baggrund, og zoom-funktionen var ligeledes fed. Ikke mindst en af de ekstrafunktioner til zoomforbedringer der er i softwaren.

Men kameraet i Pixel 9 Pro XL kan meget mere end bare tage fede billeder, eller rettere den indbyggede kamerasoftware kan meget mere.

En af de funktioner jeg aldrig har set før er funktionen ‘Tilføj mig’. Her scanner man først området med kameraet, tager et billede af f.eks. familien får dem til at flytte sig og giver kameraet til dem. De kan nu se hvordan kameraet skal holdes og hvor man kan sidde. De tager så et billede af dig, og så strikker mobilen de to billeder sammen til et hvor alle personer er på. Vildt fed funktion som jeg er helt sikker på mange bliver rigtig glade for.

En anden funktion jeg blev glad for var “automatisk billedindstilling”, som blandt andet placerer dig i centrum og justerer billedet op til optimale værdier.

Der er også funktioner til at justere på f.eks. baggrund, fjerne elementer, flytte på dem eller give dem et andet udseende. Man kan f.eks. markere en mark og ændre den til en sø ved at skrive det i en prompte, og der er mange andre funktioner.

Alle disse funktioner findes under den magiske editor, og det eneste problem her er, at du kun kan bruge den funktion, hvis du har netforbindelse. Så du kan ikke sidde i f.eks. flyet og redigere billeder.

Men de redigeringsfunktioner der findes i Pixel 9 Pro XL er imponerende. Der er mange og de er gode. Jeg kan godt lide, at når jeg bruger de funktioner, så får jeg ikke unaturlige farver, men meget flotte og tilpassede farver til det billede jeg har taget.

Det bringer mig til den sidste funktion i kameraet jeg vil omtale, nemlig Zoom forbedring. Her kan du enten tage et billede og så zoome ind på detaljer og får kamerasoftwaren til at forbedre det, eller du kan åbne et eksisterende billede og zoome ind på det.

Det fede her er, at den indbyggede AI tager det eksisterende billede og forbedre det ret meget. Jeg var meget imponeret over de flotte resultater den funktion giver.

Hvis du filmer med Pixel 9 Pro XL så vil du opleve et kamera der tager film i vildt høj opløsning. Stabiliseringen af film er flot og man kan zoome og sløre løbende og effektivt. Jeg er vild med Pixel 9 Pro XL som kameramobil. Samlet set har jeg aldrig testet en mobil der leverer så gode resultater.

Gemini indbygget

Kameraet er dog ikke eneste del af mobilen der har fået indbygget AI. Google har nemlig indbygget Gemini Live i Pixel 9 Pro XL. Det betyder at du, i stedet for at snakke med Google Assistent, nu kan snakke med Gemini.

Her kan du få svar på spørgsmål, bruge den som sparringspartner eller få den til at redigere billeder med dig – som jeg har skrevet om tidligere.

Når du stiller et spørgsmål til Gemini, så får du både svar på skrift og oplæst (hvilket naturligvis kan slås fra). Om man kan lide Gemini eller ej er personligt, men den er der og du kan bruge den.

AI går videre ned i flere apps, f.eks. den indbyggede vejr-app, der forsøger at forklare dig, hvordan vejret bliver i løbet af dagen.

AI findes også i baggrundsbillederne, som kan ændres i forhold til vejr, forhold eller mere.

Bedømmelse

Samlet vurdering 100%

Det er svært ikke at blive imponeret af Google Pixel 9 Pro XL. Mobilen er super elegant, virkelig robust og flot. En af de flotteste skærme jeg har oplevet, og et kamera der bare sparker r…

Jeg er meget imponeret over de redigeringsfunktioner der er i mobilen, og ikke mindst af det resultat de giver når man arbejder med dem.

Der er i virkeligheden kun en ting jeg for alvor ikke er så begejstret for, og det er det nye design af kameraet på bagsiden. Det virker bare klodset og et tilbageskridt i forhold til tidligere versioner af Pixel.

Du kan læse mere om Pixel 9 Pro XL her.

Det koster Pixel 9 Pro XL 512GB lige nu

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.