Det er efterhånden et godt stykke tid siden Sony lancerede deres PlayStation VR2-headset. Men nu har jeg – endelig – testet det, og når det kommer til VR-oplevelse, er det svært at forestille sig noget bedre produkt på markedet lige nu.
Men der er en del andre ting der gør, at jeg personligt næppe ville investere i et VR2-headsettet her og nu (eller andre VR-headsets for den sags skyld). Men det kommer jeg tilbage til lidt senere i teksten her.
Først skal vi nemlig lige snakke lidt om design af det nye VR-headset. Sony har nemlig helt droppet kameraet fra tidligere, alt ligger i dag i de to controllere du har i hænderne og så i selve headsettet. Sidstnævnte er stadig ret stort, men det er faktisk ikke specielt tungt at have på hovedet, og jeg oplevede ikke at det blev en irritation at have det på.
De to controllere du har i hænderne har et helt nyt design, og når du først har regnet ud, hvordan de skal holdes, så ligger de godt, og alle knapperne – som vi kender fra de traditionelle kontrollere til PlayStation 5 – ligger naturligt og er lette at bruge.
Men – og her en klage jeg har på alle VR-headsets – der skal jo være en forbindelse fra headsettet til konsollen. Godt nok har Sony sikret at det ikke er et tykt kabel der ligger hen over stuegulvet, men en relativ tynd ledning der går ned til PlayStation 5’s usb-c-port.
Det ændrer dog ikke ved, at det kabel frustrerer mig voldsomt. Jeg kan konstant mærke/fornemme det, og det irriterer mig, at jeg bare ikke kan rotere 360 grader rundt, uden at skulle lege stepdans over kablet – alternativt falde over det.
Samtidig synes jeg at de to controllere løber meget hurtigt tør for strøm, og der følger altså kun ét kabel med til opladning. Jeg har selv løse usb-c-kabler liggende, men hvorfor der ikke følger 2 med er mig en gåde.
Når det så kommer til selve VR-oplevelsen, så er den altså fantastisk. Du skal dog bare lige være opmærksom på, at du ikke kan bruge VR2 til gamle VR-spil. Næ nej – det kræver at du har det gamle VR-headset fra Sony liggende. VR2 understøtter kun spil der er udviklet til det – så ved du det!
Men opløsningen er imponerende flot, grafikken glider fuldkommen problemfrit, og den lille genistreg Sony har lavet, med at spore dine øjne giver dem nogle fantastiske muligheder. Med den teknologi kan de nemlig sikre, at det kun er det sted du kigger der er i fokus, mens resten er lidt ude af fokus. Udover at de sparer beregningstid her, så er det også en god imitation af virkeligheden.
For når jeg står ude i den virkelige verden og kigger mig omkring, så fokuserer mine øjne kun på et ret begrænset område, mens resten er lidt ude af fokus.
Det gengiver VR2 virkelig godt.
Det er et meget bredt synsfelt, og det gør at jeg meget hurtigt føler mig nedsat i den verden som spillet gengiver, og alt står fantastisk skarpt og flot.
Hvis jeg vil, kan jeg godt spille ikke-VR spil med headsettet på. Det kræver at jeg bruge den almindelige controller fra PS5, og at jeg hellere vil se på en stor flyvende skærm foran mig, end sidde i sofaen og kigge på mit tv. Men muligheden er der.
Hele VR2-setuppet giver en række fede feedback, der er haptisk feedback i såvel controllere som headset, og det giver nogle ret sjove og spændende oplevelser, ikke mindst når du bliver ramt i hovedet af fjendens sværd.
Controllerne har også den lille egenskab, at de både fornemmer når din finger nærmer sig aftrækkeren – og kan reagerer på det – og kan give dig et feedback, hvis f.eks. buestrengen sprænger når du trækker den tilbage.
Endelig skal jeg rose lyden, for det medfølgende headset giver en fed 3D-lydmæssig oplevelse, og selvom du godt kan bruge det lydsetup du har til dit tv, så kan jeg ikke anbefale det. Lyden er en del af den samlede oplevelse.
Brok, brok, brok
Jeg ved godt at jeg nok lyder som en gammel maskinstormer, der bare gerne vil brokke sig. Men på trods af alle de rosende ord om VR2, så er det ikke noget jeg, her og nu, ville investere i.
For det første koster det stort set lige så meget som en ny PS5, og helt ærligt så meget er det ikke værd. Der er stadig et relativ lille udbud af spil der understøtter det, og dem der er koster vildt meget. Så det er både dyrt at indkøbe og ikke mindst at bruge.
Derudover så kræver det plads. Jeg måtte stort set rydde min stue for stole, borde og sofa før jeg fik plads nok. Det er ret frustrerende, for det betyder også, at jeg ikke bare lige kan stille mig op og spille – med mindre jeg har et gamingrum altså.
Endelig er det altså en meget ensom oplevelse at spille VR. Jo – der findes enkelte spil du kan spille sammen med andre (online), men der er ikke mange. Og du skal ikke gøre dog nogen forestilling om, at du kan spille sammen med nogen i husstanden. Det er dig og dig alene der spiller, alle andre må bare kigge på.
Bedømmelse
Samlet vurdering 80%
Teknologisk set er jeg meget imponeret over VR2 fra Sony. Den grafiske kvalitet er enorm høj, man bliver virkelig suget ned i den VR-verden man spiller i, og lyden understøtter det meget godt.
Men VR2 er bare for dyrt, for stort og der er – endnu – alt for få spil der understøtter VR2. Og husk lige at du ikke kan spille alle de gamle VR-spil. De er nemlig ikke understøttet af VR2.
Endelig – så skal du have et meget stort område helt frit for møbler, det kræver meget plads at spille VR.
Du kan læse mere om PlayStation VR2 her.
