Selvom den første smartphone jeg nogensinde havde var en Nokia, så var det Motorolas gamle, helt flade, Razr-klaptelefon der havde min helt store kærlighed. Den var superfed – og der var altså noget cool ved at hive den op, klappe den op med et flip og lukke den på samme måde.
Jeg har derfor også både fulgt og testet de nye Razr-modeller fra Motorola, og den nyeste, Razr 50 Ultra viser virkelig, hvordan en klap-smartphone skal skrues sammen.
Som udgangspunkt er forfaktoren stort set den samme som de forgående modeller, men den er blevet ret stor – på den fede måde. Den store skærm er nu på 6,9″ med Motorolas egen pOLED-skærm, der næsten går helt til kant, og så bruger de nu hele fronten til en lille skærm, og ikke længere ‘bare’ en lille tynd skærm. Det betyder at der nu er en 4″ skærm på fronten – også pOLED – hvilket næsten er lige så stort som de første smartphones på markedet, tænk lige over det.
Men udover at du kan se hvad klokken er, så udnytter Motorola fronten til mange spændende ting. Dels så viser skærmen præcist hvad du ser når du tager billeder med hovedkameraet, hvilket er ret smart for på den måde kan andre se, hvordan du framer billedet. Det gør det også muligt at fotografere, eller filme dig selv, med det store kamera og se præcist hvad du får på skærmen.
Og fordi mobilen kan klappe sammen, kan du samtidig placere den i rigtig spændende vinkler og filme eller fotografere på måder du bare ikke kan med en traditionel smartphone – uden en trefod eller lignende altså.
Det er også muligt at smide apps direkte over på fronten, så du f.eks. kan se YouTube derfra, uden først at skulle klappe mobilen op og finde app’en frem.
En anden ret spændende funktion er, hvor du holder mobilen som et traditionel videokamera når du har foldet skærmen ud til 90 grader. Når du gør det så starter videoptagelse automatisk, og du kan nu styre og justere kameraet direkte på den del af hovedskærmen der ikke viser et billede – det er altså en sjov funktion.
Godt kamera med få udfordringer
Vi bruger alle vores smartphone forskelligt, men kameraet er og bliver en vigtig del, og Motorola har forsynes Razr 50 Ultra med 2 objektiver på hovedkameraet, dels et 50MP kamerasystem dels et 50MP-teleobjektiv.
Det giver en virkelig høj og god opløsning på billeder der tages med mobilen. Jeg var vild med portrætfunktionen, her kommer der nogle ret gode billeder med fin håndtering af lys og skygger og ikke mindst en god evne til at adskille motiv fra baggrund og skabe en god bokeh-effekt.
Generelt tager den også ret gode billeder, der er meget skarpe og hvor der – heldigvis – ikke plastres for meget farve på himmel, græs og træer.
Men det går altså en anelse galt når det kommer til meget lyse farver. F.eks. helt gule blomstre bliver alt for lyse og klare og det undrede mig ret meget.
Jeg undrede mig også over at jeg aldrig fandt en makrofunktion, noget som jeg ellers betragter som mere eller mindre standard på kameraet i en smartphone i dag.
Overordnet set er det dog et virkelig fedt kamera, og hvis du arbejder lidt mere med farver, f.eks. i din efterbehandling af billeder og video, så kan du sagtens opnå helt naturlige farver.
AI og hestekræfter
Motorola har valgt at basere mobilen på en Snapdragon 8s Gen 3 Mobile Platform, hvilket tydelig kan mærkes. Det er let en af de hurtigste mobiler fra Motorola jeg nogensinde har testet, både min daglige brug af mobilen og mine benchmarks viste med alt ønskelig tydelighed, at det er en rasende hurtig mobil.
Det er god på mange punkter, ikke mindst når det kommer til foto og video, for du skal ikke vente, og den fanger fokus med det sammen. Men også hvis du gamer, eller bare vil sikre at du ikke skal vente når du starte ren app, så er det fedt med den hurtige processor.
Det gør også at det har været muligt for Motorola at udstyre mobilen med AI, hvilket hjælper med til at give bedre billeder, og så er der kommer adgang til Google Gemini-app’en, så du altid har en Chatbot lige ved hånden.
Her til sidst skal jeg så lige sige, at højttalerne i mobilen skuffer – de skratter, giver en alt for tyndbenet og dårlig lyd. Dem kan jeg virkelig ikke anbefale at du bruger, det kommer der ikke noget godt ud af.
Bedømmelse
Samlet vurdering 95%
Der er ingen tvivl hos mig – i skrivende stund er Razr 50 Ultra den bedste klap-telefon på markedet. Den er rasende hurtig, har to fede skærm, masser af muligheder når det kommer til foto og video, og så er det fedt at man kan have en 6,9″ mobil i lommen uden at de faktisk fylder ret meget.
Men samtidig så skal du altså finde omkring 9.000 krone for at få mobilen med hjem, så du skal ikke længere drømme om at købe flagskibsmodeller fra Motorola til lave prise – det er kommet godt med. Men jeg synes klart at den er pengene værd.
Jeg savner dog bare makrofunktionen i foto, bedre håndtering af lyse farver, og så nogle højttalere jeg ikke skammer mig over at bruge.
Du kan læse mere om Motorola Razr 50 Ultra her.