VOI runder 1 million ture på el-løbehjul

Danskerne har taget de nye el-løbehjul til sig i en sådan grad, at den svenske udbyder VOI kan fortælle at der nu er kørt mere end 1 million ture på deres el-løbehjul

Der har siden introduktionen af el-løbehjul været en voldsom debat om, hvorvidt de hører til i de danske byer. Men de tørre tal viser, at danskerne i den grad har taget den nye transportform til sig.

Faktisk i en sådan grad, at VOI i her til morgen kan meddele, at der nu er kørt over 1 million ture med deres el-løbehjul i Danmark. I gennemsnit er der kørt næsten 4400 ture om dagen med et VOI-løbehjul, siden de kom på gaden.

VOIs data viser, at turene er blevet kortere i løbet af den tid, el-løbehjulene har været i Danmark. I februar varede en tur i gennemsnit 16.66 minutter, mens den i september kun varede 12.14 minutter.

Minutterne på løbehjulene bliver dog til mange kilometer. Faktisk har danskerne kørt hele 3,7 millioner kilometer siden 17. januar – det svarer til 92 gange rundt om jorden.

Nogen kører dog mere end andre – den bruger, der har kørt flest ture, har anvendt et VOI-løbehjul hele 436 gange – det er næsten to ture om dagen.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2540 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke allerede får vores nyhedsbrev, har du her muligheden for at tilmelde dig.

Vi udsender 1 gang om ugen, så vi kommer ikke til at spamme din mailboks.

Vi holder dine data private, og deler dem ikke med tredjepart