GSP 600 – godt til både spil og musik

Sennheiser er ikke specielt kendte for produkter til spil, men de har styr på lyd og det viser sig klart i dette gaming-headset. Sennheiser GSP 600 leverer utrolig god lyd da det kom til spil, og det var kun Gales 500 der leverede en bedre lyd i spil, og forskellen var altså ikke så stor som jeg umiddelbart havde forventet.

Her har jeg igen fat i et over-ear-headset, men denne gang et der presser en del på hovedet. Der kan justeres både på højden og på hvor meget det presser om hovedet, men selv på det mindste niveau, så pressede GSP 600 ret meget. Omvendt betyder det at den indbyggede NC-virker ekstra godt.

GSP 600 er også et kablet headset, men denne gang går kablet til audio-udgangen på din computer, og samtidig er ledningen dejlig tynd og fleksibel. Hvis du skal have ledninge på dit headset, så er det af denne type tak. For ledningen formår ikke for alvor at irritere mig i testen.

Foto: Lars Bennetzen

Foto: Lars Bennetzen

Der er også en ekstern mikrofon på GSP 600, men det er en boom-arm der kan vippes op og ned. Når du vipper den op, så muter mikrofonen automatisk, og det er smart nok. Mikrofonen virker lidt voldsom i størrelse, men når du slår den op, så glemmer du hurtigt at den er der.

Men det vigtigste for et headset er og bliver om det leverer varen når det kommer til lyd, og har skuffer GSP altså ikke. Den klarer den næstbedste lyd når det kom til musik, hvis det ikke lige var fordi det klemmer om hovedet, så kunne jeg snildt lytte til musik længere perioder ad gangen med GSP 600.

I spil klarer GSP 600 sig også rigtig godt. Selvom lyden ikke ’fylder’ helt så meget som med Galea 500, så er den god og man føler sig hurtigt hensat til den verden man spiller i. Det er ikke helt samme fornemmelse som ved Galea 500, men det er tæt på.

Netop fordi GSP 600 leverer så god lyd i både spil og musik, så bliver Sennheisers nyeste gaming-headset også mit favorit headset i denne test. Jeg kunne godt have brugt at det klemte lidt mindre, men det er en pris jeg i dette tilfælde er villig til at betale, for jeg får virkelig et headset der kan bruges til lidt af hvert.

Produktinformation

  • Produktnavn: GSP 600
  • Producent: Sennheiser
  • Headsettype: Over-ear
  • Forbindelse: Kabel til audio-out
  • Impedans: 28 Ohm
  • Frekvenssvar (headset): 10-30.000 Hz
  • Frekvenssvar (mikrofon): 10-18.000 Hz
  • Pris: Set til 1.880 kroner
  • Se mere hos Sennheiser

Bedømmelse

Samlet vurdering 95%

Klart mit favorit headset i denne test. Det fungerer lige så godt i spil som til musik. Det er tydeligt at Sennheiser virkelig har styr på lyd, og de skal nok blive en seriøs konkurrent for gaming-headsets. Mindre pres på hovedet tak, men hold den fantastiske lydkvalitet og gode NC.

Læs også:

Gennemtænkt design og superlyd i gamingheadset fra... Lyd betyder utroligt meget i moderne computerspil. Hvis ikke lydsiden er på plads, få falder rigtig mange spil totalt til jorden. Et godt gamingheadse...
Imponerende lyd til gameren Det nye brand LucidSound har rødder i Tritton, der længe har været legendariske i lydkredse. LucidSound har lige introduceret deres første headset LS3...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1786 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?