Nyheder fra gl. site
Vi stoler ikke på Facebook
Det er en undersøgelse fra Fortune der viser, at amerikanerne ikke tror på at Facebook er i stand til at håndtere vores personlige data på en sikker måde. Og det skyldes de mange problemer og undersøgelser der har været omkring Facebooks håndtering af følsomme oplysninger, målrettet annoncering og propaganda. Undersøgelsen viser at det kun er 22% af den amerikanske befolkning der tør betro Facebok deres personlige informationer. Samme undersøgelse viser at Amazon ligger i top, med 49%, efterfulgt af Google med 41% , Microsoft på 40% og Apple på 39%, så der er langt ned til Facebooks bundplacering. Det kan bare ikke være gode nyheder for Facebook. De lider i forvejen af problemer med at tiltrække nye, og unge, brugere, med datalækager som Cambridge Analytics skandalen, hvor 87 millioner brugerdata blev delt uden tilladelse, og så var der også lige angrebet i september, hvor 50 millioner brugerdata blev lækket efter et angreb på netværket. Og det er rigtig dårlige nyheder for opfinderen og stifteren af det gigantiske sociale netværk, Mark Zuckerberg, for det falder direkte tilbage på ham. Undersøgelsen viser nemlig også at folk ikke tror på at han er den rigtige leder af Facebook – ikke at de kan bestemme det, men mon ikke aktionærerne lytter til de stemmer? Det er kun 59% der i undersøgelsen siger, at de har ”en smule” tillid til Mark Zuckerbergs lederskab når det kommer til etisk brug af data og private informationer. Igen så ser det anderledes ud når vi kigger over mod …. (læs mere her)