Mobiltest

TEST: Sony Xperia XZ3 – fin smartphone der ikke kommer helt i mål

Sony har længe kæmpet for at komme tilbage på markedet for smartphones, og med deres nye XZ3 gør de et fantastisk forsøg. Designet er blevet markant forbedret, skærmen er superlækker og kameraet har nogle spændende funktioner. Men desværre falder mobilen igennem et par steder, både på interface, ydelse og ikke mindst kamera, der ikke lever op til den standard jeg havde forventet af Sony. Flot design Det startede ellers så godt – jeg synes faktisk at Sony har fået rigtig godt fat på et nutidigt design. Fine afrundede kanter og en noget mindre bezel end vi ellers ser på Sonys smartphones. Men visse ting går desværre galt med designet. Sony har valgt at placere kameralinsen (jep – der er kun en) på midt på mobilen i den øverste halvdel, og midt på mobilen bagside sidder fingeraftryksscanneren. Det betyder at når du vil åbne mobilen med fingeraftryksscanneren, så placerer du næsten altid fingeren direkte oven på kameralinsen. Det design bør Sony altså tænke lidt nærmere over. Ellers er det faktisk en ret flot smartphone, og Sony har valgt ikke at have en ’notch’ i toppen af skærmen, hvilket virker fint – du skal dog bare lige huske på at du ikke får ’skærm til kant’. Volumen og tænd/sluk-knappen sidder på højre siden af mobilen, og er nemme at betjene. Men af en eller anden årsag er der placeret en knap i bunden af højre side, som – når du holder den inde et par sekunder – starter kameraet, også i låst …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Sikkerhedshul gav adgang til video og lyd i verdens mest populære droner

Eksperter fra virksomheden Check Point har lige offentliggjort en alvorlig sårbarhed i droner fra virksomheden DJI, verdens største producent af civile droner og luftfototeknologi til både privat og professionel brug. DJI sidder på ca. 70 % af det globale marked for droner og omsatte for over 16 milliarder kroner i 2017. Sårbarheden gjorde det muligt for uvedkommende at skaffe sig adgang til DJI’s platforme og alle de følsomme oplysninger, som deres droner indsamler fra både forbrugere og virksomheder. I en rapport som Check Point lavede i overensstemmelse med DJI’s dusørprogram for sårbarheder, beskriver eksperterne, hvordan en hacker potentielt kunne tilgå DJI-brugeres konti gennem en sårbarhed i DJI Forum, som er en online platform for DJI-produkter. Rent teknisk gør DJI brug af en særlig digital godkendelsesnøgle til at registrere deres brugere på tværs af forskellige online platforme, og det var et hul i denne funktion, der gjorde den til et oplagt mål for hackere. Ved at udnytte sårbarheden på forummet kunne hackere skaffe sig adgang til hele DJI’s IT-infrastruktur og servere, der bl.a. indeholdt en lang række informationer om forbrugere og virksomhedernes brug af dronerne. Disse inkluderede fotos, video, lydoptagelser og kort over flyvehistorik, hvilket i nogle tilfælde kunne blive vist live. Sårbarheden er siden blevet udbedret og der findes ikke nogen beviser for, at den skulle være blevet udnyttet. “Vi er meget glade for den ekspertise som Check Points hold af efterforskere har udvist i forbindelse med deres ansvarlige videregivelse af data om denne potentielt kritiske sårbarhed,” siger Mario Rebello, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Lynhurtig Thunderbolt 3 SSD fra Freecom

Så har Freecom lige sendt et helt nyt eksternt drev på gaden. Drevet er et Thunderbolt 3 mSSD Celeritas drev, og skulle høre til blandt de hurtigste af sin slags. Faktisk lover Freecom at det er 20 gange hurtigere end traditionelle harddiske, hvilket gør at det er hurtigt nok til at arbejde i realtid med video. Cleritas leverer hastigheder på op til 2.800 MB/s ved læseoperationer og 2.00 MB/s når der skal skrives til drevet. Freecom skriver i en pressemeddelelse, at en 500GB fil normalt vil tage omkring 60 minutter af flytte fra computer til en ekstern harddisk, men med mSSD Celeritas kan det klares på små 4 minutter. Thunderbolt 3 porten kan bruges til at forbinde forskellige eksterne enheder til en computer med denne slags port (typisk en Mac), og vil typisk bruges til eksterne enheder der kræver meget høj datahastigheder. Men Thunderbolt 3 porten er også versatil, og da den har samme fysiske udforming som en usb-c-port, kan den også bruges til det formål. Det nye drev fra Freecom vejer sølle 186 gram og måler 12,6 x 6.0 x 1,9 mm. Drevets kapacitet er på 1TB og prisen – der endnu ikke lige findes på dansk – ligger på mellem 600 og 680 Euro, alt efter hvor drevets købes.
Feature

Vejen til den gode kaffeoplevelse

Simon og Said er på en mission. Under hipster-overfladen banker hjerterne for kaffe – ikke blot kaffe, men den virkelig gode kaffeoplevelse. Simon har arbejdet for en lang række kaffeproducenter og risterier i Danmark gennem to årtier – herunder Kontra Kaffe, som er grundlæggende for ændringen af danskernes syn på kaffe. Said har arbejdet med kaffe i 13 år, hvoraf de sidste syv år har været som selvstændig indenfor kaffebranchen. For tre år siden falder Simon og Said i snak. De kender hinanden gennem Saids storebror, men det er først, da de får en lang snak om den gode kaffeoplevelse og påskønnelsen af råvarer, at de virkelig begynder at lære hinanden at kende. Snakken udvikler sig til seriøse overvejelser om at gå selvstændig. Begge herrer siger deres stillinger op, og de grundlægger Kaffedepartementet, der både er en café og risteri, i 2016.   Danskerne skal omvendes Da jeg møder Simon og Said i Kaffedepartementet i det københavnske nordvestkvarter, er det et par afslappede fyre, som er nemme at få i tale. Der går ikke mange sekunder, før det er evident, at de to forretningspartnere ikke kun brænder for god kaffe – de har gjort den sorte drik til en sort livsstil med nydelse og kvalitet. Deres mission er at åbne danskernes øjne for god kaffe. For kaffen er ikke blot noget, vi skal hælde i os i spandevis for at holde os vågne på arbejdet, eller når svigerforældrene er på besøg. Køber du den rigtige kaffe, vil du føle dig …. (læs mere her)
Gold

TEST af kaffemaskiner – underdog møder de dyre kæmper

Filterkaffemaskiner er et praktisk og tidsbesparende redskab, når du skal brygge kaffe – om det er til dig selv eller et helt middagsselskab. Kaffe-connaisseurer sværger ofte til aeropress eller håndbrygget kaffe, fordi de giver en bedre aroma og får flere nuancer til at træde frem i kaffen, men hvis du er ligeså fumlefingret som mig, tager det ofte 10-15 minutter at lave en god kop kaffe med disse redskaber – dertil kommer rengøringen. Nemmere er det at smække vand og bønner på kaffemaskinen og lade den gøre alt arbejdet. Resultatet bliver ikke det samme, men der findes filterkaffemaskiner, som faktisk kommer meget tæt på resultatet af den manuelle brygning. Det oplever jeg under denne 3-i-1-test – dog fra en lettere uventet kant.   Jeg har samlet filterkaffemaskiner fra Moccamaster, KitchenAid og OBH Nordica – tre yderst populære brands på det danske marked. Prislejet strækker sig fra kr. 1.399 til kr. 2.399, hvormed de tre modeller ikke indgår i en decideret komparativ test, men det er interessant for mig at undersøge, om den dyreste maskine nu leverer den bedste kaffeoplevelse. Design og materiale OBH Nordica Legacy er testens billigste maskine til en vejledende udsalgspris på kr. 1.399. Modellen virker dog alt andet end billig, da den har en flot, kurvet design, og den er lavet af Diecast-aluminium, der er et dyrt kvalitetsmateriale. Kaffekanden har også et lidt anderledes look, hvilket kommer til udtryk i pindene, der viser litermålet. Alt i alt er Legacy’en et smukt køkkenmøbel, du vil nyde at have …. (læs mere her)