Lynhurtig Thunderbolt 3 SSD fra Freecom

Det nye eksterne drev fra Freecom er hurtigt nok til at kunne bruges til realtime videoredigering

Så har Freecom lige sendt et helt nyt eksternt drev på gaden. Drevet er et Thunderbolt 3 mSSD Celeritas drev, og skulle høre til blandt de hurtigste af sin slags. Faktisk lover Freecom at det er 20 gange hurtigere end traditionelle harddiske, hvilket gør at det er hurtigt nok til at arbejde i realtid med video.

Cleritas leverer hastigheder på op til 2.800 MB/s ved læseoperationer og 2.00 MB/s når der skal skrives til drevet. Freecom skriver i en pressemeddelelse, at en 500GB fil normalt vil tage omkring 60 minutter af flytte fra computer til en ekstern harddisk, men med mSSD Celeritas kan det klares på små 4 minutter.

Thunderbolt 3 porten kan bruges til at forbinde forskellige eksterne enheder til en computer med denne slags port (typisk en Mac), og vil typisk bruges til eksterne enheder der kræver meget høj datahastigheder. Men Thunderbolt 3 porten er også versatil, og da den har samme fysiske udforming som en usb-c-port, kan den også bruges til det formål.

Det nye drev fra Freecom vejer sølle 186 gram og måler 12,6 x 6.0 x 1,9 mm. Drevets kapacitet er på 1TB og prisen – der endnu ikke lige findes på dansk – ligger på mellem 600 og 680 Euro, alt efter hvor drevets købes.

Læs også:

TEST: Eksternt trådløst drev har potentiale, men e... Tanken om at jeg ikke behøver kabler for at slutte mit eksterne drev til min computer er forjættende. Naturligvis har jeg allerede op til flere NAS-en...
Det skulle være så hurtigt … Det er knapt to år siden, vi så de første Thunderbolt-drev, altså drev forsynet med den port, der får selv usb 3.0 til at ligne en doven snegl. Med te...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1975 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?