Nyheder fra gl. site

iOS 13 og iPadOS 13 er lige frigivet i betaversion

Planen er stadig at den endelige version af iOS 13 og iPadOS 13 skal frigives til september, men vanen tro drypper Apple lidt betaversioner hen ad vejen. Og så lige til den vanlige advarsel – det er betaversioner, så du bør ikke installere det på en iPhone du har brug for. Der kan både være bugs der kan lægge din telefon ned, og der vil også være funktioner der bare ikke virker endnu. Men hvis du har lyst til at prøve de nye operativsystemer, så kan du surfe forbi Apples beta website og hente konfigurationsprofilen – en lille fil der fortæller din iPhone eller iPad at den kan opgradere sit OS til betaversionen. Når du har installeret konfigurationsprofilen så skal du lige genstarte din iPhone og så over til settings app’en. Når den endelige version dukker op, så kan du bare slette konfigurationsprofilen. Så hvad kan du så forvente i det nye operativsystem? Jo på iOS13 er det Dark Mode, og en markant opgradering af samtlige indbyggede apps, Foto app’en har fået ny gallerivisning der automatisk afspiller live billeder og videoer og meget mere. Apple har også givet den en sikkerhedsmæssig opgradering med en ny ”Sign in with Apple”-funktion, og så er der kommet sikkerheds popup-beskeder til Bluetooth og WiFi som beder dig om din accept inden forbindelse oprettes. Men som sagt kan du teste det selv, hvis du har en iPhone eller iPad som du ikke bruger til hverdag. Rigtig god fornøjelse.
Nyheder fra gl. site

Nu kommer der smarte dimser fra Samsung

SmartThings fra Samsung er ikke et nyt koncept fra vores koreanske venner. Men det er nyt at det er i Danmark. Det nye ved løsningen er deres Smart Hub V3, der er den centrale enhed der installeres og som så forbinder produkter som telefoner, tablets, hårde hvidevarer, Smart TV, lydsystemer og meget mere med hinanden. Hub’en snakker sammen med sensorer og stikkontakter i Samsungs SmartThings-serie, og gør at du kan styre dine forbundne produkter og styre dem via SmartThings app’en. I Smart Hub V3 kan du oprette scenarier og forbinde flere enheder, så de interagerer med hinanden, så du f.eks. kan kombinere musik og lys, eller indstille belysningen så den passer til det du har gang i, f.eks. at se tv. Samsungs SmartThings-produktserie omfatter en række sensorer, kameraer og andre enheder. Nogle af de ting du kan med SmartThings er, at du få en besked på din mobil eller tv, når vasketøjet er klar, eller justere belysningen når du skal kommer hjem, eller når du skal på toilettet midt om natten. SmartThings indeholder også smarte stikkontakter, som gør, at du fx kan sørge for, at kaffemaskinen slukker automatisk, når du lukker hoveddøren og forlader huset. Ikke kun Samsungprodukter Den nye Smart Hub V3 og SmartThings-serien understøtter både ZigBee og Z-Wave netværkstandarder, som gør, at de arbejder sammen med de fleste smartprodukter. Samsung SmartThings understøtter mere end 4.000 produkter fra mere end 50 forskellige mærker. I SmartThings-appen kan du forbinde disse produkter og oprette scenarier, der kombinerer de smarte produkters funktioner. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Find de falske billeder med nyt værktøj fra Adobe

På internettet kan det være svært at se, hvilke billeder og andre visuelle elementer, der er ægte, og hvilke der er manipuleret med. Det kan et nyt værktøj udviklet af Adobe Research og UC Berkeley i fremtiden ændre på. Værktøjet bruger et neuralt netværk (Convolutional Neural Network), som afdækker og analyserer ændringer, der er foretaget i digitale billeder. Værktøjet er blevet udviklet med hjælp fra en specifik funktion, som findes i Adobe Photoshop: Face Aware Liquify. Denne funktion gør det muligt for brugeren at ændre ansigtsudtryk ved eksempelvis at gøre et smil bredere, øjnene større eller hagen mere markant. Forskerne udviklede et omfattende datasæt bestående af to slags billeder. Den ene slags billeder blev redigeret ved hjælp af Face Aware Liqiufy, mens den anden blev ændret manuelt af en kunstner. I og med en kunstner manuelt ændrede nogle af billederne, blev graden af kompleksiteten i billedredigeringen også højere. Værktøjet har efterfølgende analyseret datasættende og trænet sig selv til at spotte, hvornår selv de mindste detaljer i et ansigtsudtryk er blevet ændret. Det gør det bl.a. gennem at sammenligne forskellige aspekter af billederne, som mennesker ikke kan på samme måde. AI vinder I en række eksperimenter viste det sig, at værktøjet var i stand til at identificere det redigerede ansigt 99 pct. af tiden, mens mennesker kun kunne identificere det redigerede ansigt 53 pct. af tiden. “Vi startede med at vise et billedpar (et originalt og et redigeret) til folk, som vidste, at et af ansigterne var blevet redigeret,” fortæller Oliver …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Raspberry Pi 4 får en markant opgradering

Umiddelbart ligner det nye Raspberrry Pi 4 Model B, den tidligere Raspberry Pi 3 Model B+, en computer på en enkelt printkort og med masser af forbindelser ud fra kortet. Og dem af os der kender Raspberry ved at mulighederne med denne lille computer er utrolige, og meget spændende at lege med. Alt har dog fået en markant opgradering. Selve chippen er nu en Cortex A72-arkitektur-chip med fire kerner på 64 bit, ARM v8 på 1,5GHz, og den understøtter H256 videokodning. Når det så kommer til hukommelse, så har vi længe måtte nøjes med enten 512MB eller 1GB hukommelse. Men nu er det muligt at købe modeller med langt mere hukommelse. Grundmodellen har 1GB hukommelse, men du kan også købe dem med 2GB eller 4GB, hvis du skulle have behov for det. Samtidig har den fået en hurtigere hukommelse, for nu understøtter den LPDDR4. Forbindelserne til Raspberry Pi 4 har fået en meget stor opgradering. Nu får nu Gigabit Ethernet og 2 usb 3.0-porte og 2 usb 2.0-porte. Der er også kommet en usb-c port der understøtter opladning, og så har bluetooth fået en opgradering fra 4.2 til 5.0. Endelig er den store HDMI-port fjernet og erstattet med to micro-HDMI-porte, så du kan nu tilkoble to 4K-skærme der hver kan køre 60 fps. Prisen i Danmark kender jeg endnu ikke, men i USA kan du få grundmodellen til 35 dollars, og hvis du vil have 2GB-modellen skal du af med 45 dollars, mens du skal betale 55 dollars for 4GB …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Amerikansk handelskrig mod Kina kan ramme Apple

Apple har lige sendt et brev til den amerikanske handelsorganisation, hvori de fortæller at de foreslåede tariffer på 25% vil ramme alle Apples produkter, både iPad, iPhone, iPod, MacBook, iMac og Apple Watch, og at det vil ramme deres amerikanske ansatte og deres evne til at bidrage til den amerikanske økonomi. Indtil videre har Apple ikke kommenteret på handelskrigen, og er heller ikke for alvor blevet ramt. Men med de nye tariffer der rammer alle Apples produkter, kommer de nu til tastaturet. Den amerikanske handelsorganisation har da også inviteret virksomheder til at fortælle, hvilke konsekvenser der måtte være, og Apple har nu budt ind med deres mening. Apple har ikke mulighed for at undgå tarifferne, og hvis de skal holde produktionsomkostningerne nede, vil de være nødt til at flytte produktionen ud af Kina, hvilket de ifølge The Verge, da også undersøger muligheden for. Men det er ikke hverken let eller billigt at flytte en kæmpe produktion, så uanset hvad, så vil de nye tariffer ramme Apple.