Motorola har lige løftet sløret for den nye moto g20, en kraftig telefon med et avanceret quad-kamerasystem, en stor 90Hz HD+-skærm, utrolig batterilevetid og pålidelig ydeevne der sammenlagt giver en enestående oplevelse. Men som samtidig kan erhverves for under 1.500 kroner.
Motorola lover, at quad-kamerasystemet i moto g20 hjælper dig til at tage skarpe billeder i svag belysning og levende nattefotos, så du altid får det bedste skud i enhver situation, ligesom du også får smukt slørede portrætter og utroligt detaljerede nærbilleder, der næsten ser professionelle ud.
Hovedsensoren på 48MP bruger Quad Pixel-teknologi til at levere 4x højere følsomhed ved svagt lys. Vidvinkellinsen får fire gange mere med i billedet, hvilket gør det lettere at tage landskabsfotos. Det dedikerede Macro Vision-kamera bringer dig tættere på dit motiv, og dybdesensoren slører baggrunden på dine portrætter, så du får et professionelt resultat. Oven i dette kan du tage selfies med 13MP-kameraet, der lukker masser af lys ind.
Skærmen er en Max Vision HD+-skærm på 6,5 tomme. Du får en bred visning takket være 20:9-billedformatet, og opdateringshastigheden på 90Hz skulle giver jævn panorering med mindre lag.
Med moto g20 får du over to dages brug på en enkelt opladning af det enorme batteri på 5.000 mAh. Uanset om du streamer musik, ser videoer eller spiller dine yndlingsspil, kan du få en hel weekend med underholdning og sjov uden at skulle lede efter opladeren, lover Motorola.
moto g20 har en specialdesignet octa-core processor, der skulle give 38% bedre grafisk ydelse. Og med 64GB indbygget lagerplads er der masser af plads til indhold. Har du brug for mere plads, kan du altid tilføje op til 1TB mere ved hjælp af et microSD-kort.
moto g20 vil være tilgængelig i Danmark fra den 11. maj med en startpris på 1.299 kroner.