Siden lanceringen er Huaweis P20-serie blevet revet ned fra hylderne, og her har Twilight-farven i P20 Pro-modellen været en storfavorit. For at imødekomme den store efterspørgsel fra de danske smartphonebrugere er det nu også muligt at erhverve sig Huawei P20 i Twilight. Samtidig kommer den i en 64GB-version, som er rigelig hukommelse for de fleste, til en pris på 3.999 kr.
Ni millioner smartphones
Allerede nu har Huawei solgt flere end ni millioner smartphones i P20-serien på verdensplan. En stor del af succesen skyldes, at P20-serien er udstyret med den nyeste teknologi inden for kunstig intelligens og smartphonefotografering, hvilket Huawei også er blevet anerkendt for.
Huawei P20 Pro er blevet udråbt som vinder af den prestigefyldte TIPA Award i kategorien “Best Photo Smartphone” og er også blevet kåret som det ubetinget bedste smartphonekamera af verdens mest anerkendte kameratestere hos DxOMark.
Huawei har været med til at løfte smartphonekameraet op på et niveau, hvor de kan konkurrere med professionelle fotografers udstyr. Netop det ønsker Huawei at sætte fokus på med deres internationale fotokonkurrence, Next-Image Awards, som kører lige nu.
Udover et anseeligt pengebeløb udloddes der blandt andet Huawei P20 Pro og P20 til de dygtigste smartphone-fotografer.
Nøgletal
- Huawei har solgt flere end ni millioner smartphones i P20-serien på verdensplan.
- På bare 30 dage solgte Huawei flere end 100.000 smartphones i P20-serien i Norden samt Central- og Østeuropa.
- I Danmark blev der solgt dobbelt så mange smartphones i P20-serien inden for de første 15 uger sammenlignet med sidste års P10-serie.
- Efter første halvår af 2018 er Huaweis markedsandel på det danske smartphonemarked helt oppe på 17%. Huaweis danske markedsandel er steget med 21% sammenlignet med samme periode sidste år (kilde: GfK).
- I år rundede Huawei en milepæl i antal solgte enheder på rekordtid. Allerede den 18. juli havde Huawei solgt 100.000.000 enheder på globalt plan i 2018. Det er første gang, at Huawei har solgt så mange enheder på så kort tid. Til sammenligning opnåede Huawei det samme antal solgte enheder den 22. december i 2015, den 14. oktober i 2016 og den 12. september i 2017.
- Ifølge GfK’s juni-tal er Huawei det bedst sælgende smartphonebrand, når man kigger på mobiler til 2-3.000 kr., og er andenstørst, når det gælder smartphones til 4-5.000 kr. og 6.000+ kr.
Fakta om konkurrencen
- Huaweis “Next-Image Awards” løber fra 9. juli til 24. august. Der kan senest indsendes billeder den 20. august.
- Billederne skal være taget med en Huawei-smartphone for at deltage.
- Der kan stemmes om billederne indtil den 24. august.
- Der kan indsendes billeder i seks kategorier: “Faces”, “Good Night”, “Hello, Life!”, “Check-in”, “Nature” og “Storyboard”. Læs mere på: http://campaign.consumer.huawei.com/dk/
- De 50 billeder i hver kategori, der får flest stemmer, går videre til hovedkonkurrencen, hvor en fagjury udvælger én vinder af hovedprisen Grand Prix. Derudover kårer fagjuryen 1., 2. og 3. pladsen i hver af de seks kategorier, ligesom der også uddeles en publikumspris i hver kategori
- Vinderne offentliggøres den 10. september.
Præmier
- Hovedpræmien, Grand Prix, er 10.000 euro, en Matebook X, muligheden for at deltage i en 10-dages fotoekspedition i Italien med National Geographic i september og offentliggørelse af vinderbilledet i National Geographics magasin.
- I hver kategori udvælges desuden en vinder, der modtager 2.000 euro., en Matebook X og offentliggørelse af vinderbilledet i National Geographics magasin.
- og 3. pladsen i hver kategori vinder en Huawei P20 Pro (2. pladsen) og P20 (3. pladsen).
- Det billede i hver kategori, der har modtaget flest likes, modtager en Huawei P20.
Læs mere om vilkår og betingelser for at deltage i konkurrencen her. http://campaign.consumer.huawei.com/dk/