Apple får nyt tastaturdesign i 2019/202 MacBooks

Det forlyder at Apple har planer om at udskifte den teknologi der i dag findes under MacBook Air og MacBook Pros tastaturer

Det er internet-magasinet 9to5Mac der kan fortælle om det, og det nye tastatur burde vi få at se allerede i de MacBook Air modeller der skulle være på vej senere på året, og de MacBook Pro-modeller der nok dukker op i 2020.

En af de ting der kommer til at ske er, at designet af den såkaldte ’sommerfugle’-mekanisme der bruges i øjeblikket, bliver ændret. Der skulle nu komme en såkaldt ’scissor switch’-teknologi, som Apple bruget før deres fejbehæftede ’sommerfugle’-mekanisme.

De eksisterende tastaturer har været under heftig beskydning fra brugere over hele verden, der har klaget over at tastaturet ikke reagerer, laver for mange anslag, eller hvor tasterne bare sætter sig fast.

Problemet kan ofte udbedres med komprimeret luft, men det ændrer ikke ved at tastaturet har generet mange brugere.

Det nye tastatur bør rette fejlen, og hvis de bliver bare nogenlunde som de tidligere ’scissor switch’-baserede tastaturer, så vil det være en kæmpe forbedring.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3703 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?