Apple i fuld gang med at beskytte mod Meltdown og Spectre bugs

Barracuda Networks har netop udgivet en ny rapport, baseret på en undersøgelse foretaget blandt knap 2.000 it-ansvarlige, der sætter AI og hackerangreb under lup. Undersøgelsen afslører blandt andet, at trods den store bevågenhed om tab af kundedata ligger tab af følsomme oplysninger om medarbejdere på andenpladsen over typer af oplysninger, der har størst negativ effekt på organisationen, hvis de går tabt i et hackerangreb. Undersøgelsen er foretaget af Ponemon Institute blandt knap 2.000 it-medarbejdere med hovedansvar for en virksomheds it-sikkerhed med mellem 100-5.000 medarbejdere på tværs af brancher i USA, Australien og Europa. Følsomme oplysninger kan bruges til at presse organisationer I undersøgelsen topper finansielle data listen over oplysninger, som vil være mest skadelige at miste, hvor 43 pct. af respondenterne nævner det som et af de to største datatab for deres organisation. På andenpladsen kommer tab af medarbejderoplysninger (37%) skarpt forfulgt af tredjepladsen med tab af kundeoplysninger (36%). Dette kan afspejle det faktum, at organisationer ofte har flere og mere detaljerede, følsomme og fortrolige oplysninger om deres medarbejdere, end de har om deres kunder, som kan misbruges af hackere til formål som afpresning eller rekruttering af ondsindede ansatte. Et datalæk af medarbejdernes oplysninger kan både ramme en organisation på dens relation til medarbejderne, men det kan også resultere i økonomiske konsekvenser, hvis hackerne bruger det til afpresning. Undersøgelsen kan være med til at klargøre, hvor organisationer særligt bør fokusere deres sikkerhedsressourcer for at minimere deres risici. Peter Graymon, chef for Barracuda Networks i Norden Forbered dig i dag på …. (læs mere her)

Hvad mener den danske befolkning, man kan, må og bør benytte ansigtsgenkendelse til? Det har KMD Analyse undersøgt i en ny rapport.  Rapporten viser, at danskerne i højere grad end hidtil benytter sig af ansigtsgenkendelse i hverdagen. To ud af tre danskere har nemlig været i situationer, hvor ansigtsgenkendelse benyttes, sammenlignet med tallene fra 2020, hvor det blot var halvdelen af danskerne.  Udviklingen er især markant, når der kommer til danskernes brug af personlige apparater som mobiltelefoner og bærbare computere eller adgangen til digitale platforme som webbanker, sundhedstjenester og digitale postkasser.   Halvdelen af danskerne har oplevet at bruge ansigtsgenkendelse til at logge ind på fx mobiltelefoner og en tredjedel har brugt det til at komme ind på digitale platforme. Det er en meget markant udvikling på blot to år, og fortæller selvfølgelig noget om, hvordan teknologien udvikler sig, men også at danskerne kan se fordelene i at bruge denne form for teknologi til at gøre småting i hverdagen nemmere. Hans Jayatissa, digitaliseringsdirektør i KMD Når man først har brugt ansigtsgenkendelse, giver det formentlig en tryghed omkring brugen af teknologien, hvor man kender dens omfang og fordelene ved at bruge den. Det afspejler sig også i tallene, hvor respondenter som har prøvet at benytte ansigtsgenkendelse i forskellige situationer overvejende er for teknologiens anvendelse. Generelt kan vi også se, at flere forventer at skulle bruge teknologien inden for få år. Hans Jayatissa, digitaliseringsdirektør i KMD Flere muligheder til at begrænse kriminalitet  I dag benytter politiet ikke ansigtsgenkendelse som en del af deres …. (læs mere her)

I et tillidssamfund som vores, er det nok de færreste, der mistænker opladerstationer for at kunne være farlige. Mange udnytter muligheden for at oplade deres telefoner i offentlig transport på vej til og fra arbejde uden den fjerneste mistanke om mulige data-angreb. “Problemet er, at de fleste ikke kender til risikoen ved at slutte telefoner og computere til fremmede opladerstationer, men det udgør en stor fare for IT-sikkerheden. Den tendens er vi nødt til at lave om på,” siger Bogdan Botezatu, ekspert i digitale trusler hos Bitdefender. Data-svindlen, også kaldt “juice jacking”, er et kendt fænomen, hvor kriminelle overfører skadelig software til opladestationer og kabler, som de efterlader i USB-porte. Når en tilfældig person slutter sin telefon eller laptop til usb-porten, vil personlige data og kodeord kunne eksporteres direkte til svindleren. Det sker oftere, end man skulle tro. En trussel under cafébordet Du spæner afsted på de blanke lufthavnsfliser, bestiller en bagel i farten og så spotter du en USB-indgang under et cafébord. Her tilslutter du din telefon, så den kan oplade, mens du spiser. Denne situation vil være en, mange mennesker kan nikke genkendende til, men det er her, vi bør stoppe op og tænke os om én ekstra gang, siger Bogdan Botezatu. “Mulighederne for at tilslutte sine elektroniske enheder er mange – restauranter, lufthavne, toge og selv busser tilbyder nu en USB-port. Det er bekvemt for danskerne, når man er ved at løbe tør for strøm i løbet af dagen, men med mulighederne følger også trusler, og de …. (læs mere her)