Hjernen skal styre bilen

I fremtiden vil bilen koble sig direkte op mod signaler fra chaufførens hjerne, det mener forskere fra Nissan

Nissan har afsløret ny forskning der siger at de vil forbedre den måde os stakkels mennesker vil interagere med vores biler i fremtiden.

Det er Nissans Brain-to-Vehicle, eller B2V, teknologi der i fremtiden vil lade biler fortolke signaler fra chaufførens hjerne, i et forsøg på at forbedre reaktionstider eller justere bilens miljø så det bedre passer til mennesker.

Det er meningen af chaufføren ifører sig en enhed, f.eks. en slags hjelm, der læser de specielle signaler som hjernen udsender når en handling skal udføres – f.eks. bremse bilen. De signaler bliver så fortolket af bilens autonome system, og derved skulle bilen være i stand til at hjælpe chaufføren med at køre bedre, reagere hurtigere og gøre hele køreoplevelsen mere behagelig.

Ved at kunne forudsige reaktioner kan systemet forøge reaktioner med mellem 0,2 og 0,5 sekunder, hvilket kan være forskellen mellem liv og død.


Læs også:

Flyt dab-radioen over i bilen Dab-radioer og biler er ikke noget vi traditionelt forbinder med hinanden. Men Tiny Audio C3 opgraderer din bilreadio til den digitale alder, og samti...
Samsung satser på IoT til hjemmet Samsung kommer i år til at samle flere funktioner fra forskellige apps som Samsung Connect, Smart Home, Smart View og SmartThings i én enkelt app unde...

Nissan har lovet at de vil demonstrere systemets muligheder på det gadgetshow der løber af staben i Las Vegas i øjeblikket – CES 2018.

Hvor mange tænker at autonome systemer er en meget upersonlig version af fremtiden, hvor mennesker overgiver kontrollen til maskinerne, så er Nissans B2V-teknologi lige det modsatte. Chaufføren beholder kontrollen over bilen, men bliver assisteret i kørslen af bilens intelligente systemer.

Udover at hjælper med til at gøre os til bedre chauffører, så er det også en af ambitionerne at systemet skal være med til at gøre hele køreoplevelsen mere behagelig. F.eks. ved at ændre på temperaturen, justere sædet, eller spille høje lyde, hvis du er ved at blive træt.

Det bliver spændende at se, hvad Nissan snart vil præsentere os for.

Læs også:

Her er Audis Tesla-udfordrer – det indvendige alts... Opdateret: Audi Danmark har oplyst til Tech-Test at bilens navn er Audi E-Tron ikke 2020 E-Tron som vi først skrev. Samtidig oplyser det også at række...
Samsung satser på IoT til hjemmet Samsung kommer i år til at samle flere funktioner fra forskellige apps som Samsung Connect, Smart Home, Smart View og SmartThings i én enkelt app unde...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (2009 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?