Editors choice

TEST: Apple Watch 3 – nu med indbygget telefon

Som udgangspunkt er der ingen forskel på Apple Watch 3 fra sidste år, og så det ur der nu er kommet på gaden i Danmark – bortset fra eSim-understøttelse altså. Så jeg har ikke tænkt mig gentage testen af uret, jeg kigger udelukkende på de funktioner og muligheder som eSim-understøttelsen giver uret. Rent fysisk er der ingen forskelle på de to ure, nå ja – der er kommet en rød farve på kronen, men derudover er urene ens. Forskellen ligger udelukkende i software. Så det du får med den nye version af Apple Watch 3 er et ur, der ikke behøver være i nærheden af din mobil for at give dig alle de funktioner uret normalt har. Det vil sige du kan modtage og sende sms’er (via Siri), du kan modtage og foretage opkald, og du kan streame musik fra Apple Play. Virker det så? Der er ingen tvivl om, at når Apple sender et produkt på gaden, så er det ret helstøbt, og deres enheder spiller altid godt sammen. Apple Watch 3 er et produkt der i princippet kan fungere alene og sammen med din iPhone, og i begge tilfælde virker det bare super godt. Personligt har jeg aldrig været glad for sms’er på et smartwatch – jeg synes det er for svært at læse – men det er jo en smagssag. Men nu får du muligheden for at både modtage og sende selvom du har glemt din iPhone hjemme på skrivebordet. Hvor jeg personligt synes uret virkelig giver …. (læs mere her)
Editors choice

Slå ørerne ud! Et nyt lydformat løfter standarden indenfor gaming

Dolby Atmos. Dette lydformat skal du holde øje med. Måske har du set Atmos-logoet træde frem på lærredet i biografen efterfulgt af bulder og brag. Du har sågar måske set Atmos optræde på de nyeste surround-forstærkere. Atmos-lydformatet har nu fundet vej til gaming-headsettet, og det er kun naturligt, at Plantronics og Dolby har fundet sammen. Resultatet er, at Plantronics som de første i verden kan levere gaming-headsets med Dolby Atmos. For Plantronics er verdenskendte indenfor lyd- og kommunikationsudstyr. Det gode renommé skyldes, at det amerikanske firma forstår at levere klare lydbilleder med en høj detaljegrad og præcision. Atmos forstærker ikke kun lydbilledet – formatet øger præcisionen og bringer en ekstra dimension ind i lyden. Billigt udseende, god komfort RIG 800HD ligner ikke et fancy gaming-headset med luksus byggekvalitet og rapt design. Snarere tværtimod. PC-headsettet ser ud som om, det er lavet af billig plastik med kunstige stoførekopper. Design og luksusfornemmelse synes jeg aldrig har været noget, Plantronics har gjort et nummer ud af, når det kommer til gaming-headsets – og RIG 800HD fortsætter traditionen. RIG 800HD har i venstre ørekop en god mikrofon, hvis støjreducerende filter fjerner noget baggrundstøj, når du chatter, men det er langt fra alt. Slår du mikrofonstangen op, muter du mikrofonen, så du slipper for at skulle lede efter en lille knap, du kan trykke på, hvis du skal nyse eller udgyde spontane ukvemsord som følge af et nederlag i dine spil. Headsettet er trådløst og rimeligt let med sine 290 gram og behageligt at have …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fantastisk tynd gaming-laptop fra Acer

Gaming-laptops har traditionelt set altid været både store og tunge, men sådan behøver det altså ikke være. Triton 700 fra Acer er en imponerende tynd laptop, og med en utrolig flot 15,6” skærm. Triton startede testen godt hos mig. For da jeg pakkede den ud, troede jeg faktisk at Acer havde sendt mig en forkert laptop – den var tynd og vejede kun lige over to kg. Det var – for mig – en præmiere med så tynd en gaming laptop. Men det var den rigtige, og med specifikationerne i orden var det jo bare at gå i gang med at teste den. Først var der dog lige en anden ting der undrede mig. Den touchpad der normalt befinder sig under mellemrumstangenten var væk, eller rettere, den var flyttet op mellem F-tangenterne og skærmen. Jep du hørte mig – den var flyttet op over tastaturet. Indrømmet jeg er ikke for begejstret for den traditionelle touchpad, ofte irriterer den mig voldsomt. Men når den nu skal være der, hvorfor så placeres så du kommer til at trykke hele håndfladen ned på tasterne for at bruge den? Men det er ikke det eneste problem der er med placeringen. Acer har valgt at placere den semitransparente touchpad over en (lysende) blæser. Og helt ærligt – hvor smart er det at placere den over kritiske, varme, komponenter? Tro mig – når du har spillet lidt på Triton, har du ikke lyst til at bruge touchpad’en et stykke tid. Endelig så er det ikke hele …. (læs mere her)
Editors choice

Stilhed i stormen: Jabra vs Plantronics

Deler du kontor med andre, ved du udmærket, hvor frustrerende det er, når du mister koncentrationen på grund af støj og stemmer. Åbne kontormiljøer kan være hyggelige og bringe kollegaerne tættere sammen, men ulempen er, at du ikke får så meget fra hånden, når du bliver forstyrret af dine kollegaer, som lige skal vende verdenssituationen med hinanden eller taler i højlydt i telefon. Plantronics og Jabra kommer her med deres bud på, hvordan du kan minimere baggrundsstøj og øge fokus på dit arbejde gennem støjreducerende teknologi og musik i ørerne. Plantronics Voyager 6200 UC møder Jabra Evolve 75e UC i et støjfyldt miljø – hvilket Bluetooth-headset mest stilhed fra omgivelserne, klarest tale og bedste musikoplevelse? Design og komfort Voyager 6200 fremkalder indtrykket af et chokhalsbånd, du kan iføre hunde, der ikke skal løbe for langt væk fra hjemmet. Indtrykket afhjælpes ikke af, at nakkebøjlen vibrerer, når du modtager opkald, men headsettet er faktisk enorm behagelig at have på. Det hviler på mine skuldre og min nakke, mens de små ledninger leder op til mine ører uden at kilde mig på kinden. Ørepropperne når cirka en centimeter ind i mine øregange, hvormed de dækker godt af for omgivelserne. Jabras headset appellerer mere til folk, der ikke ønsker ørepropperne ind i øregangene. Evolve 75e har finner, som sætter sig fast øresneglen, mens ørepropperne ligger i udkanten af øregangen. Evolve 75e har en mere traditionel nakkebøjle, der egentlig er en forstærket ledning, som hviler på din nakke. Modtager du et opkald, vibrere nakkebøjlen, …. (læs mere her)
Editors choice

Big brothers ufattelige udholdenhed

Påskeferien og forårets helligdage lurer rundt om hjørnet. Familiefrokoster og konfirmationer lokker dig ud af hjemmet, men det er også tiden, hvor indbrudstyve har kronede dage. Hjemmeovervågning gør, at du ikke helt mister fornemmelsen af, hvad der sker på bopælen. Netgear er aktuelle med deres anden generation af Arlo Pro, som byder på markante forbedringer. Mest synlig er forbedringen af billedkvaliteten, eftersom Arlo Pro 2 nu understøtter 1080p, men batterilevetiden har også fået et nøk op. Begge var issues, jeg kritiserede i min anmeldelse af første generation af Arlo Pro. Arlos fornemmelse for sikkerhed og levetid Netgear har inkluderet en Base Station i Arlo Pro 2-pakken. Dette bindeled krypterer dine data, så hvis du bliver hacket, er det stort set umuligt for hackerne at bruge dine videoer, billeder eller informationer. Det er meget unikt for Netgear at sørge for dette ekstra lag af sikkerhed. Logi Circle 2 er det eneste overvågningskamera, jeg har oplevet, der krypterer dine data. Netgear udbyder forskellige Arlo Pro 2-pakkeløsninger. Jeg tester udgaven med Base Station og 2 kameraer. Opsætningen er ganske simpel; jeg henter Arlo-app’en, der findes til Android og iOS, følger den korte vejledning, hvor Base Station tilsluttes min router og stikkontakt, hvorefter jeg forbinder kameraerne. Hele seancen tager godt 5 minutter. Arlo-app’en sender mig til gengæld på arbejde, efter opsætningen er gennemført. App’en byder på et væld af sikkerhedsindstillinger og justeringer, så overvågningsløsningen passer bedre til mine behov og ønsker. Arlo Pro 2 fokuserer i høj grad på at give dig valget mellem …. (læs mere her)