TEST: Apple Watch 3 – nu med indbygget telefon

Da Apple sidste år lancerede deres Apple Watch var det uden eSim i Danmark. Men nu understøtter teleselskabet 3 eSim, og derfor testede vi hvad uret nu tilbyder

Som udgangspunkt er der ingen forskel på Apple Watch 3 fra sidste år, og så det ur der nu er kommet på gaden i Danmark – bortset fra eSim-understøttelse altså. Så jeg har ikke tænkt mig gentage testen af uret, jeg kigger udelukkende på de funktioner og muligheder som eSim-understøttelsen giver uret.

Rent fysisk er der ingen forskelle på de to ure, nå ja – der er kommet en rød farve på kronen, men derudover er urene ens. Forskellen ligger udelukkende i software.

Så det du får med den nye version af Apple Watch 3 er et ur, der ikke behøver være i nærheden af din mobil for at give dig alle de funktioner uret normalt har. Det vil sige du kan modtage og sende sms’er (via Siri), du kan modtage og foretage opkald, og du kan streame musik fra Apple Play.

Virker det så?

Der er ingen tvivl om, at når Apple sender et produkt på gaden, så er det ret helstøbt, og deres enheder spiller altid godt sammen. Apple Watch 3 er et produkt der i princippet kan fungere alene og sammen med din iPhone, og i begge tilfælde virker det bare super godt.

Personligt har jeg aldrig været glad for sms’er på et smartwatch – jeg synes det er for svært at læse – men det er jo en smagssag. Men nu får du muligheden for at både modtage og sende selvom du har glemt din iPhone hjemme på skrivebordet.

Hvor jeg personligt synes uret virkelig giver god mening, er når det kommer til opkaldsfunktionen. Jeg synes virkeligt at det er genialt at du kan modtage opkald, eller selv ringe op, hvis du f.eks. er ude og løbe. Opringningen fungerer fra en ny lille app, og du kan enten bruge et keyboard eller Siri til at søge blandt, og ringe til dine kontakter – eller blot et nummer.

En anden smart ting er, at du kan streame musik også uden din iPhone i nærheden. Mindre genialt er det, at det kun fungerer med Apple Music. Så du skal ikke forvente at kunne streame musik fra Spotify – det kan vi håbe på kommer i en senere udgave af mobilen.

Selv hvis du skulle være så uheldig at miste forbindelsen til mobilenetværket, så vil du stadig kunne høre musik – for uret synkroniserer alle spillelister for dig.

Interfacet er stadig det samme – bortset fra at der nu er kommet et lille ur på forsiden af urskiven.

Fin batterilevetid

Endelig er der batterilevetiden, her har Apple sikret en ganske fin levetid – omkring 18 timer på en fuld opladning, og ved almindelig brug.

Men hvis du vælge at snakke i telefon, så falder batterilevetiden til omkring en time – hvis du altså taler konstant. Men det gør du næppe – du ligner en tosse når du står og snakker med din urskive.

Spiller du musik så kan du forvente at uret klarer en små 5 timer på en opladning.

Som med den gamle version af uret, kan du parre dit bluetooth-headset med Apple Watch, og det fungerer ganske fortrinligt.

Endnu er det kun 3 der har en løsning til eSim, så hvis du vil bruge den funktion, så er det nødvendigt at du bliver kunde hos 3. Du skal også lige huske på, at det ikke er gratis. At få eSim på dit Apple Watch koster 30 kroner om måneden, som du skal lægge oven i dit normale telefonabonnement.

Produktinformation

  • Produktnavn: Apple Watch Series 3
  • Producent: Apple
  • 2 generation OLED Retina skærm med Force touch
  • Lysstyrke: 1.000 nit
  • Opløsning: 340 x 272
  • Dimensioner: 38,6 x 33,3 x 11,4 mm
  • Vægt: 26,7 gram
  • WiFi: 802.11 b/g/n 2,4 GHz
  • Bluetooth: Version 4.2
  • GPS: Ja
  • Processor: s3 dual-core
  • Sensorer: Barometer, GPS, hjertemåler, gyroskop, accelerometer
  • Batteri: op til 18 timer (angivet), op mod 2 dage i test
  • Vandtæt ned til 50 meter
  • Pris: Set til kr. 3.699,-
  • Mere information hos Apple

Bedømmelse

Samlet vurdering 95%

Apple Watch Series 4 er et fedt ur, lige som forgængeren. Mulighederne er mange og eSim-løsningen er ret sej. Det er frustrerende at det koster 30 kr/md oven i dit mobilabonnement, men det kan jeg ikke rigtigt bebrejde Apple. Uret er fedt og det har nogle super fede funktioner specielt med eSim.

Læs også:

Fitbit Blaze: 1.800 kroner Kongen af fitness trackere er på banen med deres mest avancerede, og klart mest elegante smarte fitness tracker/ur. Man kan diskutere om Fitbit Blaze ...
Elegang fitness-tracker fra Fitbit kan tilpasses a... Der sker rigtig meget på CES i disse dage, blandt andet har Fitbit lige senderes nye smarte ur, Fitbit Blaze på gaden. Den nye fitness-tracker har ...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1792 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?