Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Sennheiser lancerer lydudstyr til elitegamere og entusiaster

Sennheiser er godt kendt som leverandør af lydudstyr til kontoret og ikke mindst til lydstudier. Men faktisk så har Sennheiser også en lang række produkter som er rettet mod folk der nyder at spille, og som kræver god lyd. Nu sender de så tre nye spændende produkter på gaden, som alle er rettet mod folk der både gamer på højt niveau, og som fordrer en høj lydkvalitet. GSX 1000 og GSX 1200 Pro, som findes til både pc og Mac, er forstærkere som er udstyret med en avanceret 7.1 algoritme, som Sennheiser har udviklet med gaming for øje. Lyden er positioneret og giver en meget nøjagtig rumgengivelse så brugeren får endnu mere nervepirrende og fordybende gamingoplevelser. Samtidig lancerer de GSP 300, som er det første produkt i rækken af nye hovedtelefoner særligt udviklet til gaming. De lukkede hovedtelefoner er bygget op omkring Sennheisers nye designstil, lydkvaliteten er ekstraordinært realistisk, og komforten er den bedste i sin klasse. Lydforstærkerne GSX 1000 og 1200 PRO er udstyret med Sennheisers nye Binural Rendering Engine, der giver en fordybende surroundsound. Forstærkerne er designet specifikt til seriøse gameres behov, da Sennheisers avancerede 7.1 surround-algoritme gør, at lyden positioneres meget nøjagtigt, så spilleren får en konkurrencemæssig fordel, når det går rigtig stærkt. Lydforstærkerne er drevet af DAC-chips (Digital to Analog Converter), som ikke kræver supplerende drivere. Det betyder et spil helt uden afbrydelser. Spilleren behøver ikke at forlade spillet for at indstille lyden på pc’ens software, eftersom alle lydprocesserne foregår i forstærkernes chipset og ikke i …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Kinesisk smartphone har skærm på 90% af forsiden

Navnet på den nye smartphone her Mi Mix, det er en 6,4” smartphone, der for resten er designet af den franske designer Philippe Starck. Xiaomi har længe kæmpet i den lavere del af smartphone-markedet, men den nye Mi Mix mobil, tyder på at de gerne vil blande sig i toppen af poppen af high end smartphones. Med en 6,4” skærm og et skærm til kabinet-forhold på 91,3% er det klart den smartphone med den største skærm på den mindste plads vi endnu har set. Prøv f.eks at sammenligne med iPhone 7 Plus, med et forhold på sølle 67,7%. En af de ting som Xiaomi har gjort for at få mere skærmplads, er at bruge pladsen tidligere brugt af front-kameraet, højttaleren og nærhedssensoren. Nå ja – nu har de ikke ligefremt fjernet kameraet – de har flyttet det ned i bunden af smartphonen, og erstattet højttaleren med en piezoelektrisk højttaler, der bruger metalkabinettet på mobilen til at skabe lyden med. Den infrarøde nærhedssensor der på de fleste smartphones bruges til at finde ud af, om der er nogen i nærheden af mobilen, er blevet erstattet af en der bør brug af lyd (nærhedssensoren er den sensor der bla. slukker for skærmen når du tager mobilen op til øret for at føre en samtale.) Rent hardwaremæssigt har Xiaomi udstyret Mi Mix med et 16MP kamera med autofokus, et batteri på 4.400 mAh, plads til to sim-kort og en Snapdragon 821 processor. Den understøtter high-def lyd og har en 192 Hz/24-bit DAC chip. …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Design og kvalitetslyd i nyt headset fra Onkyo

Onkyo er kendt for at levere kvalitet når det kommer til headsets, og det nye in-ear headset de lige har lanceret, E700MB ser da også utrolig spændende ud. Det har en højttaler på 13,5mm som leverer high definition lyd og en HRA der skulle give en højere bitdybde og samplingsfrekvens, så man skulle få en mere detaljeret og nuanceret lyd. I en pressemeddelelse skriver Account Manager John Bundgaard fra Gibon Innovations, der står for salget af Onkyos headsets og højttalere: ”Lydkvaliteten er i fokus, men der er også arbejdet med designet, hvor de lette aluminiumshoveder signalerer kvalitet. Og det 1,2 meter lange, snoede kabel gør, at ledningen ikke utilsigtet vikler sig sammen.” Headsettet har en impedans på 32 ohm, en følsomhed på 108 dB/mW og et frekvensområde på 6 Hz til 40 kHz. Det har indbygget en mikrofon, så du kan besvare opkald når du lytter til musik. De silikone-ørepropper der følger med er designede til at holde den omgivende lyd ude, og skulle også sidde fast, så de ikke falder ud, selvom du ryster kraftigt på hovedet. Headsettet er allerede på gaden, koster 899 kroner og du kan læse mere om det her.
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Så kom den – ny MacBook Pro

I går var det så dagen, hvor Apple lancerede deres nye MacBook Pro. Ganske som forventet havde den fået en helt ny grænseflade, hvor den traditionelle række af funktionstaster er erstattet af Touch Bar. Den har også fået ny nu Multi-Touch-skærm i Retina-kvalitet, som skulle være Apples mest lysstærke og farvestrålende til dato. Ganske som forventet har den fået Touch ID, tastaturet er blevet mere responsivt, pegepladen (eller Force Touch-feltet som Apple kalder den) er blevet større og lydsystemet har fået et dobbelt så bredt dynamisk lydspektrum. Den er udstyret med sjettegeneraions quad-core og dual-core processorer, har op til 2,3 gange bedre grafisk ydeevne end forrige generation, superhurtige SSD’er og op til fire Thunderbolt 3-porte. Der har været en del gætterier om, hvordan Touch Bar skulle fungere, og det viser sig, at den automatisk tilpasser sig ved brug af styresystemet eller programmer som f.eks. Mail, Finder, Kalender, Numbers, GarageBand eller andre programmer til din Mac. Touch Bar kan blandt andet viser faner og Favoritter i Safari, give nem adgang til emojis i Beskeder, gøre det let at redigere billeder eller spole gennem videoer i Fotos og meget mere. Apple har dog også arbejdet hårdt på at gøre MacBook mere elegant, og har blandt andet fået et unibody-kabinet i metal. 13”-versionen er kun 14,5 mm tyk, og det gør den 17% tyndere end den forrige generation, og med en vægt på kun 1,4 kg vejer den næsten et kvart kg mindre. Kigger vi lidt på 15”-versionen, er den sølle 15,5 mm …. (læs mere her)