Ingen billede
Nyheder fra gl. site

SteelSeries Arctis – fokus på lydkvalitet og komfort til gameren

I en pressemeddelelse fortæller CEO hos SteelSeries Ehtisham Rabbani: ”Arctis er ikke et gamingheaddset – det er en serie af headset til gameren, en serie der tager udgangspunkt i, hvem vores kunder faktisk er, og hvad de vil have. Serien bryder samtidig med en træls tendens til at skjule den gode lyd bag features, hvor køberne altså tvinges til at bruge flere penge for at opnå den lydkvalitet de vil have. Et SteelSeries Arctis-headset giver dig altid fremragende lydkvalitet – hvilke features du så vil betale ekstra for, er op til dig.” Hvert enkelt headset i Arctis-serien bruger SteelSeries’ bedste højttalerenheder og SteelSeries ClearCast, en ny støjreducerende tovejsmikrofon, der kan skjules i headsettet – og som frem for alt leverer en banebrydende lydkvalitet. Dette brud på konventionerne understreges af designet på Arctis. Ehtisham Rabbani fortæller: ”Arctis-serien blev skabt ud fra mantraet ‘Kill your darlings’ – end ikke SteelSeries’ velkendte design var helliget i den forbindelse. Vi lod os inspirere af sportsverdenen, og resultatet er AirWeave-ørepuder og et hovedbånd med et strømlinet ophængningsdesign, der leder tankerne hen på skisport – det justeres automatisk, og så kan det udskiftes.” Den nye serie indeholder ved lanceringen tre headset: Arctis 3, Arctis 5 og det trådløse Arctis 7. Alle tre modeller lover fremragende lydkvalitet, komfort og kompatibilitet på tværs af platforme. Her er en oversigt over fælles og unikke features på tværs af Arctis-serien:   Arctis 3 Arctis 5 Arctis 7 Fælles features Ophængt hovedbånd med skibrille-design Ophængningshængsel med automatisk justering Ørepuder af AirWeave-materiale …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Photoshop Elements og Premiere Elements klar i version 15

Den nye version af Photoshop Elements og Premiere Elements kan nu downloades. De to programmer er designede til at hobbyfotografer kan få glæde af de avancerede værktøjer og teknologier, som professionelle fotografer kan få med Adobes professionelle foto- og videoprogrammer. Men blot med en simpel brugerflade som kan betjenes af alle. I en pressemeddelelse om de nye produkter skriver Jes Schyum, nordisk kommunikationschef hos Adobe: ”Elements-produkterne gør det muligt at organisere fotos og videoer, tage billeder, redigere og dele dem med andre på en simpel og brugervenlig måde. I den nye version 15-udgave har vi fokuseret på at automatisere organiserings- og redigeringsprocessen endnu mere, så Elements gør det tunge arbejde, og brugerne kan koncentrere sig om at tage billeder og dele dem med andre.” Sammen med produkterne kommer der også Adobe Elements Organizer 15, som er en slags hub eller central, hvorfra kan få et overblik over dine projekter og ikke mindst så er der nogle få opgaver du kan løse her. I den nye version er der kommet en del spændende opdateringer: Touch. ’Organizer’ og ’Quick Edit’ er nu touch-venlig, så man kan bruge fingeren til at finde, sortere og foretage hurtige forbedringer. Forbedret Search. Forbedrede søgemuligheder, der indebærer steder og begivenheder samt andre favoritemner. Smart Tags tagger nu automatisk fotos baseret på emner som fx solnedgange, fødselsdage, hunde, katte og andre ting, så man nu skal bruge mindre tid på tagging. Bedre Instant Fix gør det muligt at redigere et sæt fotos på én gang nemt og hurtigt. …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Undersøgelse: Danskerne hader mails fra marketingsfolk

Der er ingen tvivl om at vi er glade for vores e-mail, faktisk så viser Adobes undersøgelse, at hver fjerde dansker, bruger mere end tre timer om dagen på at tjekke arbejdsmails – og det er kun den tid vi bruger i arbejdstiden. Hvis vi også lægger den tid vi bruger på vores private mails, så bruger vi mere end 17 timer om ugen i vores mailprogram. Men det betyder ikke at vi er lige begejstrede for alle de mails der dukker op i vores indbakke. Det viser den undersøgelse som Adobe har fået YouGov til at foretage for dem. I undersøgelsen indgik der 1.020 danskere der alle arbejder på kontor. Væk med salgsmails Faktisk så viser undersøgelsen, at selvom vi er e-mailafhængige, så gider vi ikke at blive spammet af mails der forsøger at sælge os, eller oversælge os, produkter, tjenester og ydelser. Undersøgelsen viser også, at der tydeligvis stadig er mange ting som marketingsfolk ikke forstår ved den snart 45 år gamle e-mail kommunikation, ting der irriterer os forbrugere fælt. De to ting der generer os mest, udover tåbelige budskaber i mails, er at vi får alt for mange og alt for lange mails fra marketingsfolkene. Det virker lidt som om de betragter e-mails som en forlængelse af de gamle breve, og nu bare sender dem ud i samme længde men med en langt højere hyppighed – for nu er de jo gratis. I undersøgelsen svarede 38%, at det mest irriterende ved e-mails-tilbud er, at virksomhederne sender for …. (læs mere her)
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Ægte mini-pc fra Biostar

Biostars nye mini-pc er faktisk så lille, at den kan være i din lomme. Det betyder også, at den er oplagt at tage med, uanset hvor du skal hen. Men bare fordi den er lille betyder det ikke at den er begrænset i muligheder. For Biostar har designet den, så den kan tilpasses stort set alle dine ønsker – blandt andet med hensyn til komponenter og bundkort. Racing P1 Mini PC kommer med en Intel Z8350 quad-core processor, med en clockfrekvens på op til 1,92GHz, og med en maksimal TDP på sølle 2W. Det betyder at denne mini-pc faktisk kan køre helt uden blæsere og derved helt lydløst. Den er designet med bløde kurver, og ikke et traditionelt firkantet design som ellers ses ved mange andre mini-pc’er. For at gøre den endnu mere spændende, så har den også et led-display som kan kontrolleres, så du selv kan tilpasse dens udtryk. Den kan monteres på et standard VESA-ophæng, så den kan sidde direkte bag på en skærm, og derved mindske rodet på dit skrivebord. Den leveres med 64GB internt lager og har 6 usb-porte og en microSD kortlæser. Den danske pris er ikke oplyst, men den har en onlinepris på 159 dollars. Du kan læse mere om Racing P1 Mini PC her.