Nyhedsbrev

TEST: Elegant design på fed skærm

En skærm på 27″ er ikke en speciel stor skærm længere. Men den nye AOC 27V5CE formår alligevel at imponere her på redaktionen. Ikke mindst fordi den har et superelegant design, og en meget rimelig pris. Men lad mig lige starte med designet. Skærmen har, hvad der kendes som et 3-siders kantløst design, hvilket betyder at rammen i toppen og på siderne er minimal. Kanten i bunden af skærmener dog langt fra lille – den fylder helt som vanligt på de fleste skærme. Men det kantløse design betyder også, at du let kan sætte flere skærme ved siden af hinanden og på den måde få et flot skærmsetup. Herudover har AOC udstyret skærmen med en flot og elegant fod, der er med til at understrege det samlede flotte design. Jeg synes at skærmen er flot og elegant, og den pyntede virkelig på mit skrivebord under testen. Desværre kan denne skærm kun justeres ved at vippe den på foden, der er ingen mulighed for at justere højden – hvilket jeg godt kan savne. Herudover har AOC udstyret skærmen med en indbygget 4-ports 3.2 usb-hub og et 65 watt usb-c-stik. Den lille finte giver en række spændende funktioner med skærmen. Du kan blandt andet både overføre videosignalet og strømmen til skærmen via usb-c-forbindelsen, eller du kan oplade enheder via standard usb-portene på skærmens bagsiden. Det er også værd at nævne at AOC har udstyret skærmfoden med mulighed for kabelhåndtering, og det er med til at mindske kabelrodet på skrivebordet. Flot billedkvalitet Når …. (læs mere her)
Editors choice

VIDEOTEST: Skøn lille espressomaskine fra De’Longhi

Der er ikke noget som en god kop kaffe vel? Om det er espresso, Latte, Cappuccino eller noget helt tredie betyder ikke det store. Men det er altså skønt med frisk kaffe. Men du behøver ikke nødvendigvis investere 10-tusindevis af kroner for at nyde godt af den guddommelige drik. Hvis du er ny til hjemme-espresso-gamet, så kan du sagtens nøjes med mindre. Jeg har lige testet den nye Magnifica Start fra De’Longhi, og den viser sig faktisk at være ganske god til at lave kaffe, og med en overraskende god mælkeskummer på. Men det er også et par småting der kunne gøres bedre. Følg med her i min videotest, og læg meget gerne en kommentar – jeg vil rigtig gerne høre fra dig. Bedømmelse Samlet vurdering 90% Jeg er meget imponeret over, så meget espresso-maskine du kan få for under 3.000 kroner. Men naturligvis er der også ting du må give køb på – ikke mindst så savner jeg muligheden for en let justering af kværnen og doseringen. Men du får nu ret meget espressomaskine for prisen. Du kan læse mere om Magnifica Start her. Prisen for Magnifica Start ligger på 2.975 kroner hos De’Longhi, hvilket er den laveste pris jeg i skrivende stund har kunne finde.
Editors choice

TEST: Vildt fedt headset fra Sennheiser

Sennheiser står bag nogle af de fedeste headsets jeg har testet, og derfor var jeg da også ret spændt på at teste det nye over-ear-headset, Momentum 4 Wireless. Noget af det første der slog mig var, at selvom headsettet hører til blandt de større af slagsen, så er det alligevel ikke et ’stort’ headset, eller det virker ikke stort når du bruger det. Det er virkelig flot og elegant og det sidder skønt på hovedet. Naturligvis skal du være klar til at smide lige omkring 2.500 kroner efter det, men et headset af denne kvalitet er prisen værd. Nuvel – lad mig komme tilbage til starten. Sennheiser har helt tydelig haft fokus netop på at sikre, at headsettet signalerer elegance. Det er designet med flotte runde kanter og Sennheiser har brugt materialer der både er flotte og yderst komfortable. Designet fortjener stor ros – headsettet ser virkelig godt ud. Når det så kommer til komforten, så lader Momentum 4 Wireless heller ikke noget tilbage at ønske. Det sidder vildt godt på hovedet, selv jeg har det på i længere tid ad gangen. Komforten hører til blandt noget af det bedste jeg længe har oplevet, og det gælder også selvom jeg har mine skærmbriller på. Jeg oplever ofte, at en brillestang kan være årsag til, at et headset ikke er specielt komfortabelt at have på i længere tid ad gangen. Presset på netop brillestangen giver problemer, for headsettet skal presse relativ hårdt for at sikre at den passive støjreduktion virker optimalt. …. (læs mere her)
Apps

TEST: Lær at spille guitar på pc’en

Ubisoft, der står bag en pokkers masse fede spil, har lanceret et program der lover at kunne lære dig at spille guitar, uanset om du er helt novice, har en smule erfaring eller bare skal have børstet lidt unoder (undskyld ordspillet) af. Programmet har fået navnet Rocksmith+, og det kan du købe som abonnement gennem Ubisofts egen tjeneste, der i høj grad minder om Steam-platformen. Rocksmith koster enten 119 kroner om måneden, 299 kroner hver tredje måned eller 749 kroner om året, og det skal du naturligvis lige have med i overvejelserne. Herudover så kræver det naturligvis at du har en guitar, og det kan både være en elektrisk, akustisk eller bas. Herudover er der ikke nogle krav, men det kan være en stor fordel at købe det kabel Ubisoft sælger. Det forbinder nemlig din elektriske guitar med usb-porten på din computer. Hvis du ikke har en elektrisk guitar, eller en analog guitar med tilslutning af jackstik, så kan du bruge computerens mikrofon. Men der er ingen tvivl om, at programmet har lettere ved at høre hvilke toner og akkorder du spiller, når du bruger kablet. Jeg havde fået lov til at låne en elektrisk guitar og Ubisofts kabel til Rocksmith+, så umiddelbart havde jeg de optimale betingelser. Men jeg stødte ret hurtigt ind i visse udfordringer. Den første var, at Rocksmith+ kun fungerer sammen med en Windows-baseret pc. Jeg bruger Mac, så det var lige en lille udfordring. Jeg fandt dog en Windows-pc frem, og da den kun var …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Galaxy Buds2 Pro er et fedt headset, til Samsung mobiler

I forbindelse med lanceringen af deres nye smartphones, sendte Samsung også deres nyeste headset, Galaxy Buds2 Pro på gaden. Denne gang har de da også vist, at de kan fremstille et headset der er både behageligt og med rigtig god lyd. Men det er altså ikke helt problemfrit, hvilket jeg kommer tilbage til. Samsung har holdt designet i stil med de forgående versioner, men de har dog oppet elegancen en anelse. Kurver og linjer er runde og flotte, og alt i alt er det et virkelig flot og elegant lille in-ear-headset. Jeg er dog ikke helt så begejstret med materialevalget til etuiet – det virker som om det er væsentligt billigere end det Samsung har brugt til selve headsettet, og det ridser altså alt for let. Samtidig tiltrækker etuiet snavs hurtigere end børn i børnehaven, og det synes jeg bare er irriterende. Komforten skal dog roses – headsettet sidder virkelig godt i øret, og uanset hvor meget man hopper og springer, så bliver det siddende uden at være irriterende på nogen måde. Her har Samsung virkelig fat i den lange ende. For et par versioner siden introducerede Samsung en lille smart detalje ved deres headset – nemlig en lille ventil/kanal, der sikrer at der kan komme luft ud fra øret. Det betyder at der ikke kommer overtryk inde i øret, og det er med til at hæve komforten. Det har de holdt fast i med Buds2 Pro, og det er jeg ret glad for – for det er tydeligt med …. (læs mere her)