Bronze

TEST: Galaxy Z Flip 4 fra Samsung er en spændende, foldbar smartphone

Jeg har altid været vild med de gamle klap-telefoner, dem der i dag bliver kaldt for clamshell-mobiler. De folder sammen på midten, som en østers, og opnår derved en ganske lille størrelse. I dette tilfælde – med Flip 4, så forvandler mobilen sig fra en standard smartphone på 6,7″ til en ganske lille mobil du kan have i lommen. Blot 7 cm bred, 8,5cm høj og omkring 16mm i dybden. Der findes næppe nogen der ikke kan have den med i lommen, og det i sig selv er et stort plus for mobilen. Men samtidig så er der også noget helt særligt ved at besvare et opkald med blot at ‘flippe’ mobilen åben. Når jeg så har sagt det, så var det markant lettere med de gamle klaptelefoner, hvor du kunne gøre det med et lille tommelfinger flip. Her det faktisk nødvendigt at bruge begge hænder. Men det ser stadig ret cool ud når du besvarer opkald på den måde. Flere tilstande Hvis vi lige starter med at kigge på mobilen i lukket tilstand, så er der faktisk en række spændende ting du kan. Dels så er der en ganske lille skærm, der kan vise nogle statusinformationer som dato, tid og så videre. Men den kan også bruges sammen med en række widgets, f.eks. kan den vise beskeder, styre musikafspilning, optage lyd og mange andre ting. Jeg blev lidt vild med den lille skærm, for selvom den er lille, så det let at bruge og har mange funktioner. At mine …. (læs mere her)
Gold

TEST: OnePlus 10T 5G – god mobil til gameren

Jeg kan rigtig godt lide OnePlus-mobilerne, de har generelt en høj kvalitet, flot design og spændende teknologier indbygget. Derfor var jeg da også ret spændt på at teste OnePlus 10T 5G, en nedgraderet version af deres flagskibsmodel, OnePlus 10 Pro som jeg testede for ikke så længe siden. Rent designmæssigt er der ikke sket det store med 10T 5G i forhold til Pro-modellen, og så alligevel. Den har fået lidt mere afrundede kanter, og så er det store kameramodul blevet langt mere integreret i bagsiden af kameraet end før. Det synes jeg er ret fedt, for det var meget firkantet og klodset før. Nu virker det langt mere som en del af designet og ikke en tilfældig eftertanke. Men vi kommer altså ikke uden om at snakke om noget der ikke er med, nemlig den ikoniske ‘alert’-knap som ellers er et varemærke for OnePlus. Personligt synes jeg at det er en skam at den knap er væk – for at kunne sætte mobilen på lydløs/vibrer uden at skulle tænde den først er bare fedt. Imponerende hurtig opladning OnePlus 10T 5G er en mobil rettet direkte mod gameren, og en mobil der games meget på løber hurtig tør for strøm, eller hurtigere end mobiler der bruges til ‘almindelig’ brug. Det har OnePlus så adresseret ved at udstyre deres nye mobil med den hurtigste oplader til dato, nemlig 150W (max effekt naturligvis), der kan oplade mobilen fra helt tomt batteri til fuldt batteri på bare 20 minutter. Det er faktisk vildt hurtigt, …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Fed budgetmobil fra Motorola

Jeg skal være den første til at indrømme at jeg er vild med flagskibsmobiler. Men jeg er ikke nødvendigvis helt så vild med prisen der følger med. Derfor er det også fedt at så mange mobilproducenter i dag har fokus på at fremstille mellemklassemobiler. Men flere af disse ender stadig med en pris på alt mellem 5.000 og 8.000 kroner – hvilket stadig er noget af en investering. Der findes dog også en række mobiler til en markant lavere pris, hvad vi ofte kalder for budget-mobiler, og Motorola har en lang tradition for at sende mobiler på markedet i dette segment. Motorola Edge 30, en lillebror til Motorola Edge 30 Pro som jeg kiggede på tidligere i år. Motorola Edge 30 har stort set alle de fede ting du finder i Pro-modellen, men til en pris omkring 3.500 kroner, og med et par funktioner mere der gør den til en virkelig fed mobil. Skåret ned på materialerne Den nye smartphone fra Motorola er super tynd. Faktisk oplyser Motorola selv, at det er verdens tyndeste mobil – om det er tilfældet eller ej ved jeg ikke, men tynd er den og den er super let. Alt i alt en smartphone du let kan have med. Naturligvis er fylder stadig en del med sin skærm på 6,5″, men det er faktisk en smartphone der er let at have med sig. I forhold til Pro-modellen har Motorola også ændret lidt på designet omkring kamerahuset. Hvor det var afrundet og elegant på store broderen, …. (læs mere her)
Nyhedsbrev

TEST: Samsungs nye budget-mobiler rammer forbi målet

Langt de fleste større producenter af smartphones har flere niveauer af produkter på hylderne. Der er flagskibsmodellerne der viser det ypperste producenten har, der er mellemklassemobilerne og så er der en del der også har en budgetmobil. For Samsung er det deres A-linje der hører til budgetmobilerne, og jeg har testet deres to nyeste i denne serie, nemlig Galaxy A33 5G og Galaxy A53 5G. Samsung plejer at være gode til at smide spændende teknologier ned i deres A-modeller, og ofte formår der også at vride en hel del ydelse ud af disse A-modeller. De to modeller minder i øvrigt rigtig meget om hinanden. Design og materialevalg er stort set det samme, en stor del af hardwaren er også den samme, og umiddelbart er det primært på kameraet og prisen at de to adskiller sig fra hinanden. De er begge udstyret med en 5nm octa-core processor, og selvom Samsung ikke umiddelbart skriver hvilket mærke det er, så vil jeg godt lægge hovedet på blokken på, at det er Samsungs egen, og ikke en Qualcomm processor. Processoren kører forresten i begge tilfælde 2 til 2.4 GHz. Herudover kommer de begge med 6GB RAM og 128GB lager, og de har begge et kamerasystem med fire objektiver på bagsiden og og et enkelt på fronten. Hvis vi lige kigger på skærmen, så har de begge en super AMOLED-skærm, hvor A33 har en skærm på 6,4″ mens A53 kommer op på 6,5″. Opløsningen på begge mobiler er på 1.080 x 2.400 pixels og en …. (læs mere her)
Gold

TEST: OnePlus Nord 2T – fed mellemklasse smartphone

Den helt nye smartphone fra smartphoneproducenten OnePlus, Nord 2T, er en fed smartphone med rigtig mange muligheder, et skønt kamera og en relativ lav pris. Men med det sagt, så er det også en smartphone der næsten er identisk med sin forgænger – OnePlus Nord 2. Jo – der er kommet en lidt nyere processor i den, MediaTek Dimensity 1300 mod MediaTek Dimensity 1200-AI, og jo – den er 0,1mm bredere og højere, og vejer 1 gram mere. Og så har den fået en større oplader, 80W hurtigopladning mod 65W hurtigopladning, men så stopper stopper forskellene stort set også der. For hvor smartphones virkelig skiller sig ud fra hinanden er på kamerasiden, og her er de to mobiler ens. Ens som i fuldkommen samme sensorer og opløsninger, bortset fra at OnePlus selv oplyser at deres vidvinkel er 0,3 grader bredere i denne model end i forgængeren. Det bringer mig til prisen. OnePlus Nord 2T er omkring 500 kroner dyrere end forgængeren, og jeg skal indrømme, at hvis jeg skulle vælge i dag, så ville jeg gå efter Nord 2, for jeg får – næsten – samme mobil når det kommer til ydelse, og helt samme når det kommer til kamera. Rent designmæssigt er Nord 2T en meget klassisk OnePlus-smartphone. Fine afrundede kanter, der gør at den ligger godt i hånden. Den har den traditionelle knap der skifter mellem lyd, lydløs og vibration, og en velfungerende fingeraftryksscanner gemt i skærmen. Men så vender man mobilen om, og her gik det altså …. (læs mere her)