Nyheder fra gl. site

Revolutionerende mus fra SteelSeries?

Efter eget udsagn kommer SteelSeries til at ændre spilbranchen med Rival 650 Wireless, da den har en lynhurtig Quantum Wireless 2.4 GHz forbindelse. Løber den tør for strøm, tager det blot fem minutter at lade den op til tre timers brug, og lader den op i et kvarter, har du 10 timers spilletid. ’Vi har virkelig revolutioneret den trådløse mus med funktioner, som vi aldrig har set før i denne kategori, såsom præcisionen af TrueMove 3+ sensoren og den hurtigt-opladende teknologi’, fortæller Ehtisham Rabbani, administrerende direktør for SteelSeries. ’Rival 650 er en gaming-mus designet til konkurrence-gamerne, der vil have den mest præcise sensor på markedet og uendelige fysiske og tekniske modifikationsmuligheder’. Sådan, værsgod at skyl! Rival 650-musen vil, ligesom Rival 600, har et vægtsystem, så du ude i siderne kan justere musens vægt med 256 forskellige vægtkombinationer. Du får otte fire-grams lodder med i købet. Musen understøtter desuden en hastighed fra 100 til 12.000 dpi, og TrueMove 3-sensoren har en 1-til-1-tracking, der efter sigende reducerer responstid og øger præcisionen. Rival 650 er ude i butikkerne og står til kr. 999. Rival 710 Rival 710 har den samme bygning som Rival 700, men musen har den nye TrueMove 3-sensor indbygget. SteelSeries lover, at musen kan holde til 60 millioner klik. Samtidig understøtter Rival 710, ligesom forgængeren, følelige advarsler, og den har en OLED-skærm, som viser notifikationer og tilpasninger. Integrationen af OLED-skærmen og SteelSeries Engine-driveren giver dig adgang til hurtige justeringer af musen og nye tilpasninger af musen, der matcher dine yndlingsspil. …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Gaming borde skal stjæle billedet

Nu kommer turen til bordet. Det er da for kedeligt med et helt almindeligt skrivebord til den avancerede spillecomputer – og ikke mindst til den superseje gaming stol. Sandberg som er én af de store på gaming stole, fortsætter møbeleventyret med “Fighter Gaming Desk” i to forskellige farver. Bordet har indbyggede kabelgennemføringer og kabelskjuler, så det hele kan stå skarpt og lækkert, og så er der blåt LED lys i bordkanterne. Anders Partida Petersen, Brand Director hos Sandberg A/S, siger: “Det har været fuldstændig vildt med salget af gaming stole. Vi har i perioder haft leveringstider på 2-3 måneder, simpelt hen fordi vi ikke har kunnet producere stolene lige så hurtigt som markedet har efterspurgt dem. Det bliver spændende at se hvordan det går med bordene.” Bordet vejer solide 24 kg. Som andre Sandberg produkter er der 5 års garanti på, og derfor er stellet solidt udført i metal og bordpladen i tyk, lakeret MDF plade. Gaming bordene er på vej ud i butikker og til webshops nu, og har en pris på 1.999 kroner.
Gold

SteelSeries & Co rammer plet

Astro A50, som jeg testede det i februar, står som det næstbedste surround sound gaming-headset, jeg nogensinde har oplevet. SteelSeries har fortalt mig, at deres Arctis Pro + GameDAC, skulle være en A50-killer – naturligvis spidser jeg ører. Normalt er SteelSeries ikke en gaming-hardwareproducent, der associeres med nytænkning eller firstmovere, men firmaet har gjort en undtagelse med Arctis Pro, som understøtter DTS Headphone: X 2.0. For Arctis Pro er det første headset, der prøvekører DTS’ nyeste lydformat til gaming, hvilket jeg personligt har ventet på at opleve, siden jeg testede Plantronics RIG 800HD med Dolby Atmos. Efter min ydmyge mening har DTS i mange år stået for det bedste lydformat, når det kommer til film og spil, men Dolby blæste alle konkurrenter ud af vandet med Plantronics-Atmos partnerskabet – bedste gaming-headset lyd, ever! Kan SteelSeries og DTS blæse ørerne ud på mine to favoritter? GameDAC Arctis Pro har selskab af en lille station, GameDAC, som på overfladen ligner en fjernbetjening, men underneden er det GameDAC, der giver lydbillede styrke og finesse. Tanken bag er, at du kan spille på en computer med verdens ringeste lydkort, og du vil alligevel kunne opleve lyd og musik i verdensklasse. GameDAC giver dig også en række lydindstillinger, hvor du kan vælge at aktivere DTS-formatet, Hi-Res Audio-formatet eller bruge headsettet sammen med din PlayStation 4. Derudover kan du indstille lyden, så du får den rette balance mellem bas og diskant, der passer til dit temperament. Endelig får du muligheden for at justere lydbilledet efter din …. (læs mere her)
Bronze

Logitech vs Asus: Hvilket gaming-tastatur får dig til at se lyset?

Mekaniske spiltastaturer, som dem jeg tester her, har eksisteret i en menneskealder, og det er stærkt begrænset, hvilke banebrydende teknologier producenterne kan finde på at smække i hardwaren. RGB-belysning i vekslende mønstre og farver er det nye sort, men overordnet set bør valget falde på det tastatur, som enten passer til dig, der er nørd eller stilbevidst gamer. Stilrent design møder et cool, nørdet look Begge spiltastaturer egner sig til FPS’er og rollespil, da de ikke har dedikerede makrotaster, der kan programmeres til at udføre avancerede handlinger i strategispil og MOBA’er. Logitech G513 Carbon og Asus ROG Strix Flare RGB kan tåle nogle tæsk. Førstnævnte har Logitechs egne Romer-G taster, der kan klare op til 70 millioner tryk, mens Strix Flare benytter sig af de velkendte Cherry MX RGB Switches, som professionelle og hardcore gamere elsker. Asus oplyser dog ikke, hvor holdbare deres switches er. Logitech G513 emmer af stil og minimalisme. Overfladen er lavet af børstet aluminiurm-magnesiumlegering, der minder om bodybuilderen i Armani-jakkesæt – stil og styrke. Tastaturet er bare lækkert at høre ved, og jeg elsker Logitech for, at de ikke har brugt billigt plastikmateriale, men har haft fokus på kvalitet. Romer-G tasterne er hævet nogle millimeter over overfladen, og de har RGB-baggrundsbelysning. Når jeg trykker på tasterne, føles det behageligt på grund af blid feedback, og jeg bliver ikke træt i fingrene efter kort tid, fordi Logitech ikke har proppet hårde fjedre ind under Romer-G tasterne. Cherry MX-tasterne er lidt hårdere at trykke på, men det er …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

SteelSeries bliver konsolvenlig

SteelSeries er aktuelle med en ny udgave af deres populære Arctis-headset, der netop er udkommet i en spilkonsoludgave, Arctis 3 Console Edition. Gaming-headsettet kan bruges på tværs af forskellige platforme, og SteelSeries lover, at man ikke skal nørkle med installering og drivere, da Arctis 3 blot skal tilsluttes spilkonsollen, og man er i gang. SteelSeries lover også, at Arctis 3 Console Edition ikke går på kompromis med lydkvaliteten, og headsettet kan desuden bruges til musik og telefonopkald. Producenten selv beskriver lydbilledet som værende balanceret, naturligt og kraftfuldt. Headsettets fjernbetjening er indbygget i ørekoppen, så man nemt kan kontrollere lydstyrke og deaktivere mikrofonen. Mikrofonen opfanger ens stemme fra to forskellige vinkler, mens den filtrerer baggrundsstøjen fra. Prisen for herligheden ligger på kr. 599.