SteelSeries bliver konsolvenlig

Populært headset fra SteelSeries rammer spilkonsollerne.

SteelSeries er aktuelle med en ny udgave af deres populære Arctis-headset, der netop er udkommet i en spilkonsoludgave, Arctis 3 Console Edition.

Gaming-headsettet kan bruges på tværs af forskellige platforme, og SteelSeries lover, at man ikke skal nørkle med installering og drivere, da Arctis 3 blot skal tilsluttes spilkonsollen, og man er i gang.

SteelSeries lover også, at Arctis 3 Console Edition ikke går på kompromis med lydkvaliteten, og headsettet kan desuden bruges til musik og telefonopkald. Producenten selv beskriver lydbilledet som værende balanceret, naturligt og kraftfuldt.

Headsettets fjernbetjening er indbygget i ørekoppen, så man nemt kan kontrollere lydstyrke og deaktivere mikrofonen. Mikrofonen opfanger ens stemme fra to forskellige vinkler, mens den filtrerer baggrundsstøjen fra.

Prisen for herligheden ligger på kr. 599.

Læs også:

Oplyst musemåtte Indrømmet – jeg er ikke nogen inkarneret gamer. Så det er så som så med decideret gamingudstyr der fylder op på mit skrivebord. Derfor kan jeg da også...
Nyt gamingheadset fra SteelSeries lover fantastisk... SteelSeries Siberia 840 er det nyeste trådløse headset med Bluetooth fra Steelseries. Siberia 840 er det nye flagskib i den anmelderroste 800-serie – ...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?