Gadgets

TEST: Superavanceret smartwatch tjekker dit helbred

De smarte ure, eller smartwatches som de også kaldes, hænger snart på armen af os alle. Vi bruger dem til langt mere end blot at se hvad klokken er – vi læser vores beskeder, vi betaler i forretningen med dem, vi tjekker vores aktivitet, vores søvn og meget mere. Det smarte ur er blevet en fast ledsager i vores hverdag, og det nye Galaxy Smartwatch4 Classic fra Samsung kan alt det, og meget mere. Jeg har brugt uret i en periode, og er blevet ret begejstret for uret af flere årsager, ikke mindst på grund af en helt ny funktion, der faktisk tjekker din kropssammensætning – noget som jeg ellers skal betale for i min fitness center, hvis jeg ønsker den information. Der er dog et par småting ved uret jeg ikke er så begejstret for, men dem kommer jeg til senere i denne anmeldelse. Klassisk ur Jeg starter lige ved designet af uret, for det en af de ting jeg altid har været glad for ved Samsungs ure. De har nemlig et klassisk ‘ur’-design, og det gælder i høj grad ved Classic-versionen af Watch4, der virkelig ligner et klassisk og traditionelt ur, ikke mindst fordi det har en ramme, en bezel, du kan dreje. Det har ikke-Classic-versionen ikke, men det er så også eneste forskel. Den bezel bruger du også når du betjener uret, og den mekaniske følelse er super fed. Kombinerer du det med en urskive der faktisk ligner et rigtigt ur, så er du hjemme – bortset …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Sej lille soundbar med udfordringer

Jeg er vildt med at se en god film, eller game lidt på min PS5 på mit tv. Men jeg er ikke vild med lyden. Tv’et er tynd og dermed er højttalerne heller ikke for imponerende, og lyden er godt nok ret tynd. En god soundbar kan løse problemet, og jeg har leget med Denon Home Sound Bar 550, og på mange områder har den virkelig imponeret mig. Men der var også andre områder, hvor jeg faktisk blev ret irriteret på den. Størrelsen er jeg ret glad for – den er ikke ret stor, den placeres let under tv’et, eller hænges på væggen. Og fordi vægten ikke er så høj, så skal jeg ikke spekulere over at hænge den på væggen. Så langt så godt. Installationen gik både godt og dårligt. Med til den lille soundbar er der en quick guide, der viser hvordan man sætter den op – delvist altså. For den viser kun hvordan du får liv i den, få den koblet på lokalnettet og sluttet til din smartphone. Det er fint nok at jeg kan streame musik til den fra min telefon, men jeg vil gerne kunne bruge den som højttaler til tv’et også. Det var der dog ingen hjælp til i manualen. Nu er det ikke første gang jeg sætter en soundbar op, så jeg vidste godt at jeg skulle slutte HDMI ACR-porten på mit tv til den samme port på soundbaren. Så langt så godt, nu fik jeg lyd ud når jeg så tv. Men …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: To vildt fede headsets

Når det kommer til headsets, så er der ingen tvivl om, at de helt trådløse in-ear-headset efterhånden er langt mere populære end de traditionelle over-ear og on-ear. To af de helt nye har lige været en tur forbi mine øre, dels JBL Tour Pro+ TWS, dels OnePlus Buds Pro, og begge er to virkelig fede headset, og begge har en meget rimelig pris. Jeg har testet dem omkring komfort, funktioner, batterilevetid og musikkvalitet, og langt hen ad vejen går de tå til tå med hinanden. Det er virkelig på detaljerne at man skal finde forskellen på dem, og det var svært at kalde det ene bedre end det andet. Inden den egentlige test så kiggede jeg på designet, og hvor de begge er flotte, også når det kommer til etuiet, så er der ingen tvivl om, at OnePlus Buds Pro er det overlegne her. Etuiet er slankt og elegant, og selve ørepropperne har et superflot design. De har godt nok en pind som du også finder på Air Pods, men i stedet for at hænge ud af øret som spaghetti, så smyger de sig langs øreflippen og det er faktisk ikke ret store. JBL Tour Pro+ TWS har et mere klassiske JBL-design, hvor propperne er noget større og det samme gælder etuiet. Men hvis man er til JBL, så er der ingen tvivl om at det design vil tiltale dig. Komforten Når det kommer til komfort, så scorer OnePlus Buds Pro også lidt højere. Det sidder virkelig godt i ørerne, …. (læs mere her)
Editors choice

TEST: Superfed foldbar smartphone

Jeg har altid været vild med klapmobiler. Jeg husker min første Razr-mobil, tynd og elegant, let at have i lommen, let at åbne og lukke – jeg har savnet den lige siden. Den nyeste version af Samsungs foldbare klaptelefon, Flip3, har dog rigtig mange af netop de egenskaber jeg var så vild med, og samtidig har Samsung formået at smide en lang række fede funktioner ned i mobilen, der netop udnytter klapfunktionen. Jeg starter lige med klapfunktionen, som jeg er vild med. Når jeg klapper Flip3 op tager jeg automatisk et opkald, og når jeg klapper den samme, så afslutter jeg opkaldet. Fed funktion. En lille detalje dog – hvor de oprindelige klapmobiler kunne åbnes og lukkes med en hånd, så er det ikke muligt med Flip3. Jeg har store hænder, men det kræver stadig to hænder at åbne og lukke den – lidt surt. Men jeg er stadig vild med, at mobilen er så lille når den er klappet sammen, at den uden problemer kan ligge i lommen, og at den forvandler sig til en fuld størrelse smartphone på 6,7″ når du folder den ud. En flot skærm – og så … Skærmen på Flip3 har faktisk en ret fed AMOLED-skærm med en opløsning på 2.640 x 1.080 på den store skærm. Den lille på forsiden er noget mindre, 1,9″ og med en opløsning på 260 x 512. Den lille skærm er faktisk ret fed, du kan bruge den til forskellige widgets, hvor du kan se tiden, temperaturen, beskeder …. (læs mere her)
Gadgets

TEST: Fed dækning og høj hastighed i Orbi WiFi 6 system

Jeg bor i et hus, hvor det kan være svært at skabe en fornuftig WiFi-dækning. Let langt hus bygget tilbage i 70’erne med masser af træ i konstruktionen gør at mange netværk bare har problemer. Så jeg var ret spændt da jeg opsatte det nyeste Orbi WiFi 6-system i hjemmet. Et Tri-Band Mesh-system, der lover op til 6Gpbs hastigheder og let opsætning og ikke mindst håndtering direkte fra en app på mobilen. Så jeg pakkede med stor forventning systemet, der består af en router og en satellit ud, og for at give systemet de bedste muligheder, så læste jeg faktisk den, lille, manual der fulgte med. Den siger nu ikke så meget – primært at jeg skal hente Orbi-app’en ned og følge vejledningen i den. Svært at komme i gang Men det var så her at jeg fik det første problemer. Altså ikke med at hente app’en, det gik let nok. Men da jeg startede app’en gik det hurtigt galt. App’en fandt hurtigt routeren, som var den første jeg skulle slutte til ifølge opstartsguiden i app’en, og herefter informerede den mig om, at jeg allerede havde sat Orbi-systemet op, og at jeg skulle indtaste mine login-detaljer for at komme videre med opsætningen. Jeg har i min tid opsat flere både Netgear- og Orbi-netværk, men dette var altså helt nyt – jeg pakkede det direkte ud fra boksen, og brød adskillige forseglinger i processen – så dette system var virkelig nyt. Ikke desto mindre kunne jeg ikke komme videre. Jeg prøvede …. (læs mere her)