Nyheder fra gl. site

Apple i fuld gang med at beskytte mod Meltdown og Spectre bugs

De nye bugs Meltdown og Spectre, påvirker alle computere udstyret med Intel-processorer, og dermed også alle Apple enheder altså lige undetagen Apple Watch der ikke benytter sig af en Intel-processor. Meltdown og Spectre er for nyligt blevet et mareridt for hele it-industrien. Disse bugs ligger begravet i processorens arkitektur, og selvom der i øjeblikket ikke er nogle angreb der udnytter disse sårbarheder, så har de virkelig sendt chokbølger igennem it-industrien, herunder Apple, der i en udtalelse har sagt at ”alle mac-systemer og iOS-enheder er påvirkede. Apple har dog også udtalt at de er i fuld gang med at finde på løsninger der fjerner sårbarhederne fra deres systemer, og mon ikke alle andre pc-producenter også har gang i samme øvelse? Som sagt er der ikke nogle angreb der indtil videre udnytter de nye sårbarheder, men det kan næppe vare længe inden de dukker op i massevis. Apple har allerede udbedret Meltdown-sårbarheden på iOS 11.2, macOS 10.13.2 og tvOS 11.2, og selvom der er rygter om at disse patches kan sløve computerne ned, så der endnu ingen officielle tal der kan bekræfte dette. Spectre er dog noget mere kompliceret at fikse, men Apple lover at de er på vej med en opdatering til Safari på macOS og iOS i løbet af de næste par dage. Nu sidder alle os Mac-brugere så og håber på, at disse opdateringer kommer ud inden hackerne finder ud af at udnytte Meltdown og Spectre. Læs mere om Meltdown og Spectre her.
Ingen billede
Nyheder fra gl. site

Hjernen skal styre bilen

Nissan har afsløret ny forskning der siger at de vil forbedre den måde os stakkels mennesker vil interagere med vores biler i fremtiden. Det er Nissans Brain-to-Vehicle, eller B2V, teknologi der i fremtiden vil lade biler fortolke signaler fra chaufførens hjerne, i et forsøg på at forbedre reaktionstider eller justere bilens miljø så det bedre passer til mennesker. Det er meningen af chaufføren ifører sig en enhed, f.eks. en slags hjelm, der læser de specielle signaler som hjernen udsender når en handling skal udføres – f.eks. bremse bilen. De signaler bliver så fortolket af bilens autonome system, og derved skulle bilen være i stand til at hjælpe chaufføren med at køre bedre, reagere hurtigere og gøre hele køreoplevelsen mere behagelig. Ved at kunne forudsige reaktioner kan systemet forøge reaktioner med mellem 0,2 og 0,5 sekunder, hvilket kan være forskellen mellem liv og død. [yuzo_related] Nissan har lovet at de vil demonstrere systemets muligheder på det gadgetshow der løber af staben i Las Vegas i øjeblikket – CES 2018. Hvor mange tænker at autonome systemer er en meget upersonlig version af fremtiden, hvor mennesker overgiver kontrollen til maskinerne, så er Nissans B2V-teknologi lige det modsatte. Chaufføren beholder kontrollen over bilen, men bliver assisteret i kørslen af bilens intelligente systemer. Udover at hjælper med til at gøre os til bedre chauffører, så er det også en af ambitionerne at systemet skal være med til at gøre hele køreoplevelsen mere behagelig. F.eks. ved at ændre på temperaturen, justere sædet, eller spille høje lyde, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Microsoft stopper produktionen af Windows 10 Kinect adaptor

Der var en gang at Kinect blev betragtet som en kritisk del af Microsofts fremtid, både når det kommer til underholdning og forretning. Den blev endda solgt med alle Xbox One-systemer der blev lanceret. Men modtagelsen var ikke speciel god, og mange mente at den gjorde konsollen alt for dyr. Samtidig var der en række meget uheldige tilfælde af voksne der slog børn (ved uheld) når de brugte Kinect – ikke den bedste reklame. Det var derfor ikke overraskende at Microsoft endte med at sælge Xbox One uden Kinect, og spil der krævede sensoren, blev opdateret så de kunne spilles uden. Bevægelseskontrol blev droppet fra platformen, og stemmenavigation og Cortana kræver ikke ikke Kinect for at virke. [yuzo_related] Derefter gik det hurtigt ned ad bakke for Kinect. Microsoft begyndte at tilbyde Kinect til Xbox One S-brugere efter de droppede den proprietære port på de nyere modeller. Men efter 18 måneder droppede de det tilbud og solgte enheden for 39,99 dollars. Så tilbage i oktober sluttede produktionen af Kinect så, og Microsoft har kastet sig over Mixed Reality og HoloLens. Flere professionelle applikationer er blevet bygget omkring Kinect-platformen, og Microsoft opfordrer udviklerne til at migrere væk fra Kinect-teknologien over til teknologier som Intels RealSense. De lover dog at selve Kinect-teknologien fortsætter med HoloLens, Cortana og Windows Hello, og at de stadig vil understøtte Kinect for Windows SDK.
Nyhedsbrev

Gør boligsalget overkommeligt med nye apps

Af Asgar Nielsen De fleste bolighandler bliver gennemført med hjælp fra en professionel i form af en ejendomsmægler. Han eller hun skal hjælpe med at orientere køber eller sælger inden for boligmarkedet. Det er da også dejligt at få hjælp, men der er en hage ved det. Mange ejendomsmæglere tager nemlig en klækkelig sum af salgsbeløbet, når de har udført deres opgaver. Derfor udforsker mange boligejere muligheden for selv at sælge deres boliger. Det, at sælge sin egen bolig kræver dog, at man har et par ting på plads. For det første skal man have en idé om, hvordan boligmarkedet fungerer, hvornår det er en god idé at sælge sin bolig, og hvor meget ens bolig egentligt er værd. For det andet skal man have fat i en boligadvokat. En boligadvokat kan sikre dig, at du det formelle på plads. Et selvsalg kræver nemlig, at der er udfyldt en del juridiske formularer, og de skal selvfølgelig være udarbejdet ordentligt. Mobilen kan give overblikket Det er nemt nok at få fat i en boligadvokat, men det er straks svære at få et overblik over boligmarkedet og især, hvis man forsøger at sælge sin bolig i København eller en af de andre store byer. Der er et virvar af boliger, og priserne varierer meget fra sted til sted, og de svinger også mellem forskellige perioder. Det kan alt sammen virke utroligt uoverskueligt, og det er her, at man ofte tyer til en professionel. Der er dog andre muligheder at gå til, hvis man …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Gammel sårbarhed i MacOS stadig ikke lukket

MacOS, eller nu OS X, påstås at være et af de mest sikre operativsystemer i verden, men det ændrer ikke ved, at en sårbarhed der har eksisteret i over et årti, stadig ikke er lukket. Det skræmmende ved denne sårbarhed er, at den påvirker alle version af MacOS. Endnu mere skræmmende er det, at sårbarheden har være uopdaget i 15 år, altså lige til den blev fundet i sidste uge af en forsker ved navn Siguzza. Sårbarheden har fået det lidet sigende navn IOHIDeous, og ifølge Siguzza giver den fuld adgang til systemet på alle Macs, hvis den udnyttes. Faktisk er sårbarheden meget seriøs, og vil kunne give en hacker fuld root-adgang til maskinen. Men lidt godt nyt er der alligevel, for sårbarheden kan kun udnyttes hvis brugeren logger ud af Mac’en. En hacker kan nemlig så bruge et såkaldt ’sleeper program’ der bliver aktiveret når brugeren logger af, genstarter eller slukker Mac’en. Faktisk så har han publiceret en ”proof-of-concept zero-day code” på GitHub, der viser hvordan sårbarheden virker. Sikkerheden på MacOS har fået en del tæsk i 2017, hvor stadig mere malware og flere sårbarheder er opdaget. F.eks. blev der fundet mere malware i andet kvartal af 2017 end i hele 2016. Den aktuelle sårbarhed er stadig akiv, men mon ikke Apple arbejder på at lukke den. Siguzza selv har ikke offentliggjort noget der kan udnytte sårbarheden uden at hackeren har fysisk adgang til den Mac han ønsker at kontrollere.