Cyberkriminalitet betaler sig – tjener op mod 90.000 dollars årligt

Dem der siger at forbrydelse ikke betaler sig, bør måske lige overveje tingene igen. En undersøgelse fra Flashpoint viser at der enorme indtægter i cyberkriminalitet

Helt op mod 90.000 amerikanske dollars, eller tæt på 600.000 danske kroner, tjener den gennemsnitlige Ransomware-boss i Rusland. Det skriver TechNewsWorld, og fortæller videre, at det er op mod 13 gange så meget som den gennemsnitlige russer tjener.

Ikke fordi Ransomware-bossen ikke arbejder for pengene. Ifølge TechNewsWorld skal han konstant arbejde på hans malware, for at sikre at det hele tiden kan undgå antivirusprogrammer og finder nye måder at komme ind på folks computere.

Men det er altså også nogle innovative folk, de gode Ransomware-bosser. For de er ikke tilfredse med bare at få udviklet deres malware og så sende den ud. Næ – de leder hele tiden efter nye måder at kapitalisere på deres Ransomware.

Derfor er vi da også begyndt at se Ransomware-as-a-Service, eller Raas, hvilket rapporten fra Flahspoint også fortæller om. Det betyder at du i bund og grund kan leje dit eget stykke Ransomware og distribuere det. Om betalingsmodellen så er at du modtager alt, eller om du får en procentsats, varierer efter hvem du indgår aftale med. I følge rapporten er der nogen der giver deres ransomware væk gratis, mod at få 40-50% af det som den pågældende Ransomware omsætter.

Her på redaktionen er holdningen klar: Det er skræmmende så let det er blevet at få fat i ondsindede programmer, samtidig med at disse programmer er blevet meget avancerede og svære at undgå. Vi kan kun håbe på, at såvel producenter af sikkerhedssoftware og nationale og internationale sikkerhedstjenester kan få lukket så mange af disse kriminelle organisationer som muligt. Man bør ikke være bange for at bruge sin computer eller surfe på internettet.

Kommentar til artiklen?