Danskere siger blindt ’ja’ når de henter apps

Mere end halvdelen af danskerne læser aldrig eller kun sjældent betingelser og vilkår, når de downloader nye apps. Særligt de unge springer det med småt over, men der er plads til forbedring i alle aldersgrupper. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra sikkerhedsfirmaet, BullGuard

22. juli 2016 Lars Bennetzen Apps, Nyheder fra gl. site, Sikkerhed, Tophistorier, Udvalgte artikler
tilladelser til apps
tilladelser til apps

YouSee Musik. TV2 Sport. MobilePay. SnapChat. Trio. Tradono. Det er navnene på nogle af de mest populære apps blandt danskerne i øjeblikket. Men over halvdelen af os ved sjældent, hvad vi egentlig går med til, når vi henter en ny app ned på vores smartphone eller tablet.

”Kun 13% af danskerne læser betingelser og vilkår, hver gang de downloader en ny app, mens 53% af danskerne oftest springer den del over,” siger Michael Boesen fra BullGuard.

Han anbefaler, at man lige bruger 10 minutter på at læse det med småt og så overvejer, om man eksempelvis har lyst til at give en app-udbyder adgang til ens kontakter, GPS eller billeder.

”Mange apps – især dem, der er gratis – indsamler data om brugerne, som bliver solgt videre til de virksomheder, der bygger kundeprofiler. Det er da rart lige at tage stilling til, om man har lyst til det. Og ofte beder apps også om adgang til telefonens GPS. Det kan være helt legitimt og nødvendigt for appens funktion, men det er værd lige at overveje, om man ønsker at dele de oplysninger, inden man trykker ’accepter’.”

Unge downloader mest og springer oftest betingelser og vilkår over Undersøgelsen viser, at de unge er den aldersgruppe i Danmark, der er længst inde i app-universet. Kun 4% af de 18-35-årige har aldrig downloadet en app. Men de er samtidig den gruppe, der bruger mindst tid på at læse det med småt: 24% af dem læser aldrig betingelser og vilkår, når de downloader nye apps.

”De unge er de mest flittige til at downloade apps, men de mindst flittige til at sætte ind i, hvad de giver app-udbyderne lov til. Det betyder, at mange unge deler data om sig selv med en masse forskellige udbydere uden egentlig at vide, hvor informationen ender og hvad den bruges til,” siger Michael Boesen fra BullGuard og fortsætter:

”De ældre er mere tilbøjelige til at læse betingelser og vilkår, men der er generelt brug for, at vi alle gør meget mere ud af at læse det med småt i stedet for bare at acceptere blindt, når vi henter en ny app.”

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Epinion på vegne af BullGuard. Undersøgelsens data er baseret på 1.000 webinterviews af 18-75 årige danskere. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Dataindsamlingen fandt sted i perioden 23. februar til 6. marts 2016.

Fakta: Danskerne og apps

Så ofte læser danskerne betingelser og vilkår, når de downloader en ny app:

  • Altid: 13%
  • Ofte: 18%
  • Sjældent: 37%
  • Aldrig: 16%
  • Aldrig downloadet en app: 12%
  • Ved ikke: 4%

Så ofte læser danskerne mellem 18-35 år betingelser og vilkår, når de downloader en ny app:

  • Altid: 10%
  • Ofte: 18%
  • Sjældent: 38%
  • Aldrig: 24%
  • Aldrig downloadet en app: 4%
  • Ved ikke: 6%

Så ofte læser danskerne mellem 36-55 år betingelser og vilkår, når de downloader en ny app:

  • Altid: 15%
  • Ofte: 17%
  • Sjældent: 39%
  • Aldrig: 17%
  • Aldrig downloadet en app: 10%
  • Ved ikke: 3%

Så ofte læser danskerne mellem 56-75 år betingelser og vilkår, når de downloader en ny app:

  • Altid: 15%
  • Ofte: 20%
  • Sjældent: 32%
  • Aldrig: 6%
  • Aldrig downloadet en app: 25%
  • Ved ikke: 2%

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Relaterede Artikler

Nyheder fra gl. site

EU vil at skabe en kæmpe database over biometrisk identifikation

23. april 2019 Lars Bennetzen Nyheder fra gl. site, Sikkerhed, Tophistorier
Ifølge nyhedsmediet ZDnet, har Europaparlamentet i sidste uge godkendt at en række grænsekontrol, migrations- og politisystemer bliver forbundet sammen i en stor database over biometriske målinger. Databasen er søgbar og vil dække både EU og ikke-EU-borgere. Når databasen er færdig, vil den indeholde biometriske data på over 350 millioner mennesker. Som om det ikke var skræmmende nok, så vil CIR også indeholde, og sammenkoble, identifikationsdata som navn, fødselsdato, pasnummer og så videre med biometri, altså fingeraftryk og ansigtsscan. Disse data vil blive gjort tilgængelige for alle grænsekontroller og politistyrker i EU. Tanken er naturligvis nobel nok – det skal være lettere at søge i et generelt system. Men tanken om at snart alle borgere i EU ender i en kæmpe database virker skræmmende. Og vi har jo aldrig før hørt om at data lækkes fra EU eller andre offentlige institutioner, vel? Ifølge ZDnet kommer CIR til at indeholde Schengen Information System, Eurodac, Visa Information System og tre nye systemer, European Criminal Records System for Third Country Nationals (ECRIS-TCN), Entry/Exit System (EES) og European Travel Information & Automation system (ETIAS). ZDNet skriver videre, at CIR blev godkendt mandag d. 15. april ved to forskellige afstemninger med et markant flertal. Dermed kommer EU til at operere en af verdens største biometriske databaser, kun overgået af den kinesiske regering og Indiens Aadhar system. Og den lader jeg så lige stå lidt.
Nyheder fra gl. site

Ikke-tjekkede apps med adgang til telefonbog og sms-beskeder fjernes fra Google Play

28. januar 2019 Lars Bennetzen Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier
Google har gang i en større kampagne for at hæve sikkerheden i forbindelse med brugen af deres app-store. I øjeblikket fjerner de således apps der anmoder om tilladelse til at tilgå opkaldslogs og sms-beskeder, men som ikke manuelt er blevet tjekket af Googles ansatte. Tilbage i oktober oplyste søgegiganten, at apps i deres app-store ikke længere kan få lov til at bruge nedarvede tilladelser, hvilket skulle være med til at øge sikkerheden i deres markedsplads. Der findes rigtig mange apps der kræver adgang til opkaldshistorikken og sms-beskeder, f.eks. for at bekræfte 2-trins-autentifikation, social deling, eller for at erstatte opkaldsprogrammet med et nyt. Det kan dog også udgøre et problem, for der findes udviklere der kan, og har, udnyttet dette niveau af adgang til at indsamle følsomme data, og det ønsker Google nu at komme til livs. Til internetmagasinet Techcrunch udtaler Paul Bankhead, Googles direktør for produkthåntering på Google Play: – Vores nye politik er designet til at sikre at apps der beder om disse tilladelser, virkelig har brug for fuld og vedvarende adgang til de følsomme data for at få app’en til at fungere efter hensigten. Så Google vil nu gennemse apps og tjekke hvorfor de har brug for den adgang, og om udvikleren og brugeren forstår den risiko der er ved at give den fulde adgang til disse opkalds- og sms-data. Indtil videre har titusindvis af udviklere allerede indsendt nye version af deres apps, der enten fjerner kravet om adgang til opkald og sms-beskeder, eller de har indsendt en …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Ransomware er en pengemaskine for kriminelle

9. juli 2019 Lars Bennetzen Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier
Cyberkriminelles foretrukne angrebsmetode i dag er såkaldte ransomware-angreb. Ransomware rammer både virksomheder, institutioner og privatpersoner, men hvad er ransomware? Hvordan undgår man at blive ramt? Og hvad gør man, hvis uheldet er ude? Bogdan Botezatu er ekspert i digitale trusler hos IT-sikkerhedsvirksomheden Bitdefender, og han forklarer om ransomware: “Ransomware er en ondsindet software, som man typisk får ind på computeren ved at klikke på et link i en fup-mail. Derfra bliver computerens data låst, indtil løsepenge er betalt, og desværre ser vi, at mange virksomheder og privatpersoner ikke ser anden udvej end at betale. Derfor er ransomware en rigtig god forretning.” Bogdan Botezatu forklarer, at det ikke er svært at komme i gang med at bruge ransomware. Basale ransomware-angreb kan sættes i gang af børn. Hvis man kommer ind på nettets mørke afkroge og kriminelle handelspladser, så kan man købe en ransomware-service, som er nem at sætte op og komme i gang med. Det er ofte svært for politiet at fange bagmændene. Derfor er metoden meget populær: Ransomware er let at bruge, det er svært at blive fanget, og man kan tjene styrtende med penge. Tal fra Bitdefender viser, at cyberkriminelle tjener i omegnen af 5 milliarder kroner om året alene på ransomware-angreb. En IT-kriminel tjener i gennemsnit 1.500 kroner for hver krone, vedkommende har investeret i ransomware. “Vi har set angreb, som på få måneder indbringer hundredvis af millioner kroner, og gerningsmændene forsvinder fra radaren, så snart pengene er tjekket ind. Det er svært for politiet at gøre noget …. (læs mere her)
Kommentar til artiklen?